31,089 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: haar Place of Narration: Linde
Når man vil forgjore Kreaturer, tager man Hårene af Yveret på Kreaturet for og bag og prikker det ind i Dørstolpen. Så længe den sidder der, skal denne Mand ingen Smør få, Fanden holder det borte. Niels Hansen, Bybud, Horsens. Horsens.
da.etk.DSnr_06_0_00572
Hun viste ham et Svinehoved. Hvad det var? Ja, det var en Pølse. Nu var han over 200 År gammel, men han havde aldrig før set en Pølse med Hår på. Frederik Jensen, Ovnstrup.
da.etk.DSnr_01_0_00738
En gammel Mand nede i Rødding, der hed Niels Olling, skrev Sedler for Tandpine. En sådan Seddel skulde bindes i Håret og sidde der. i 8 Dage. Først efter hans Død fik jeg det at vide af en, der havde fået en sådan Seddel af ham. Der stod på Sedlen Abaråssa, og det var skrevet to Gange. N. A. Jensen, Fedsted, 1910. Rødding S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_06_0_00808
Min Moder fortæller meget om Ellefolkene og tror på, at de er til, og det gjør vel alle gamle Folk. Hun har selv set dem en Aften, da hun var 10 År. Hendes Søster, der var et Par År ældre, var med hende, og de gik i Nærheden af Rødstenen på Fur. Lige med det samme så de en Flok Ellepiger, som dandsede og legede på Grønningen tæt ved Stenen. Hun siger, at...
da.etk.DSnr_02_A_00058
Da en Aggerbo en dag var gået op i en landsby for at kjøbe korn, spurgte den mand, han kom til, ham om, hvad slags korn han vilde have. “A kender et unn jæn slaw kown,” sagde Aggerboen. “Da kjender jeg flere slags,” sagde manden, “der er rug, byg og havre o. s. v.” Dertil svarede Aggerbomanden: “Row æ row, hår æ hår, men kower æ kower.” Han kjendte ikke...
Her ovre sønder på boede en Mand, som hed Lars Jensen. Han var en Aften kommen til at sidde og spille Kort om Penge med nogle andre, og så gav han sig til at spille falsk. De skyldte ham for det, men han sagde nej og svor på, at hvis han havde gjort det, så måtte Fanden komme og rykke hvert Hår af hans Hoved, På Vejen hjem kom han ned i en Dal, og der...
I Gården Krog, Vorladegård Sogn, hænger endnu nogle Rådyr oppe på Loftet. De hænger der med Hud og Hår. Man har ikke villet tage dem ned, for så bliver det galt med Spøgeri. Nu har Sønnen fået Gården, og han vilde have dem smidt ned, men så bad den gamle Kone så mindelig for dem, og så blev de hængende, og er der endnu. Erik Eriksen, Vorladegård....
Gamle Hans Bojsen i Hejls, der i sin Tid var Graver der, har fortalt, at hans Moder som ung Pige hørte en gi. Kone sige, at der på Øster-Hælhøj syd for Hejls Kirke lå et lille Hus, der var ubeboet og alene brugtes af Damerne på Stavnsbjærg, når de gik til Kirke, for der at gå ind og spejle sig og sætte deres Hår. Gården ligger kun en 1000 Alen fra...
Den store Sten, der ligger på Dybbøl Bjærg tæt ved Dybbøl Mølle, den er bleven kylt af et Kjæmpefruentimmer i hendes Hårbånd. Hun stod på Kigenæs og vilde kyle den efter Solrup Kirke, men den nåede ikke længere. Kristoffer Kristensen, Sotrup Skov. Dybbol S., Sønderborg A.
En Kjæmpekone stod oppe ved Underup og vilde kylle Kjæmpestenen efter Træden Kirke for at slå Spiret af den. Hun tog den i hendes Strygebånd, men den nåede ikke så langt, den faldt i Træden Nygårds Mark. Der er taget mange Læs Sten af den. Strygebånd: Bånd til at binde om Håret. Træden S., Tyrsting H. Mette Kirstine Jensdatter, Kodallund.
da.etk.DSnr_03_0_00090
Jerusalems Skomager viste sig i Tim Molle i min Barndom. Han havde Hår på Tænderne, og når der var to Døre lige overfor hinanden, gik han der igjennem. Når de Døre så smækkede, troede man, det var Jerusalems Skomager, som gik der igjennem.
Min Moder fortalte, at i Ejdrup tog Dværgene en Gang en Kone. Da så hendes Mand en Dag, at Konen var imellem Dværgene, som holdt Dands henne mellem Bakkerne. Han red nu derhen på en Hest, tog hende ved Håret og trak hende således hjem. Men siden den Tid var hun ikke rigtig i Hovedet. Fortalt af Niels Kr. Kristensen. Søren Hansen, Giver.
da.etk.DSnr_01_0_00639
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_01649
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01456
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
da.etk.JAT_03_0_01436
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435