Vi mistede mange kreaturer der ude i Glarbo Hedegård. Først mistede vi to bæster. Dat ene blev sygt, og så lod vi ham gå ud i haven imellem kålene, men der var ikke uden én kål, han vilde have, og den var kridhvid. Så skulde a nu drage hen til Tønning til en dyrlæge. Så længe a red i galop, fejlede han ikke uoget, men så såre a red stille, var han...
Dot var for en enkekone, a var ude at lukke af og lave dør og gulv o. s. v:, a var nu ikke bange for det, men a havde ingen god tro til hende. Hun lever endnu og har fået det ene lår i stykker og kan ikke få det lægt. Hun vilde lave kaffepunser til mig, mens a var der, men a vilde ikke drikke dem. Så siger hun: »A har ikke lavet dem anderledes, end a kan...
Ry møllerkone hed Gunild og havde to sønner, der var blevne lidt drikfældige begge to. Nok er det, så var hun bleven kjærester med hendes avlskarl, og de mente, hun var frugtsommelig ved ham. Hun måtte ikke få ham, hendes familie var så hårdt imod det, og så greb hun til den ulykke at hænge sig. Den gang hun skulde så begraves, da stod sveden og dampen...
Her oppe i en bakke, der kaldes Skovsbjærg, skal der være en kongeløsning, og den skal med tiden komme frem ved bakkeskridning. Der har været en gård her ovenfor byen, der kaldtes Kongegården. Den skat skal være gravet ned i ufredstid. JAKOB snedker, ry.
A var i Liinbjærg en aften og skulde mellem 11 og 12 gå ad en vej op ad Bøgedal. Som a går, falder a ned på næse og mund, og der var ingen verdens ting at se. Sådan rendte det på mig tre gange, og tredje gang, a faldt, slog a mig slemt ind for mit bryst. Så var der en sådan lyd for mine ører som en nåstren og en pojen af gjæs. Da a kommer nu hjem, vil...
A var en aften silde om efteråret gået om til et hus, der ligger ved enden af [Ry Vandsted-mose. Det var mørkt, og allerbedst, som a nu går om ved moselandet, hører a et plump i en torvegrav. A standsede, og straks så gav det en lyd, som p-h. A gik ikke længere end som til den dor der henne, så gav det et plump til, og så gav det igjen et knyst ligesom...
Hjemme ved min faders ude på Glarbo-Hedegård der lå så mange syge folk. Vi havde forst en gammel kone af vore nabokoner at passe de syge op. Så blev hun syg og vilde hjem. Vi fik da en anden nabokone, og hun var der en dags tid eller to, så blev hun syg og dode der, og den anden døde også, og de blev begravet én dag. Folk troede, det var en smitsom syge,...
Det var sådan en tor sommer, og vi måtte vande nede ved en torvegrav. Drenge vil jo helst det,de kan ikke, og så vilde a trække vand op, og min søster skulde hente køerne. Som a nu stod der en aften silde og trak op med en stor messingkjedel, trak den mig ned, og der var tre alen vand i graven. Så siger a i det samme: «Herre Gud, her kommer du ikke fra.»...
Min moder tjente nede ved Ry mølle, og der havde de en son, som kunde sige dem, hvad lig der kom fra Emborg, og ligeledes, hvad heste der var for. Den tid var der ingen kjøren mellem Ry og Emborg, de skulde om ad Ry mølle med deres lig og med jordemoder o. s. v. Han sagde eu dag til møllersvenden: «Nu kommer der snart lig fra Emborg, du går ud og tager...
Der stod nogle elle oppe ved Festibak ved Jordbodnl Der går sådan en rund (lavning) derop, og oppe ved enden af den rund stod ellene. Vi born skulde med vor moder der op at plukke ellebark. Det brugte vi at farve i. «Nu skal I få ellefolkene at hore,» sagde hun. Det var sådan nogne bitte små nogne, små gronne drenge med rode luer på. Hun sagde, at hun...
Nede i Limbjærg (nu kaldes /let Lystgården) havde de så meget nogle dårlige børn. Én var 25 år og kunde hverken gå eller stå. De sad bundne ved stolen. Ham på de 25 år måtte de tygge maden til, og arme og ben var ligesom kålstokke. De kunde ikke snakke, men sad og spillede på armene som en spillemand. Jakob Snedker, Ry.
Steffen, der boede i et hus vest i Ry, han forsikrede, at han om natten hørte hans dør gå op, og så savnede han adskilligt i hans hus, saks og kniv o. s. v. Han var så vis på, at bjærgfolkene havde taget det, og havde brug for det til at klæde lig eller lignende forretninger. Nogle nætter efter gik døren op og i igjen og så var sagerne komne tilbage. De...
Nede i noget, de kalder Nørreskoven, var der en mand, som i hans yngre år så Tulynghøj stå på fire pæle. Den gang gik drengene jo og passede kvæg, til de var store, og så havde bjærgfolkene bryllup, og den dreng nærmede sig højen, og han lærte at spille et stykke efter dem, for han kunde spille lidt på violin. Rasmus Mathisen, Ry.
En Karl kom i med en Gjenganger, og han snakkede til ham. Så skulde Karlen udføre noget for ham. »Giv mig så din Hånd på det.« Han gav Hånden, og Gjengangeren beholdt den. Niels Hansen Li, Vejen.
da.etk.DSnr_05_0_00426
Der jvar en Høj i Nørre-Kongerslev, de kaldte Kjællingbjærg. En Karl fra Refs han red derned en Juleaften, for de havde sagt for ham, at om den Aften var Bjærgfolkene ude. Der kommer de så ud og skjænker ham af et Sølvstob, men han slår Drikkelset bag over Hestene. Siden skjænkede Folkene i Refs af Stobet, men næste Jul mødte der én i Gården og blev også...
Herren og Fruen og Børnene på Brøndumgård sad en Aften i Stuen og så' lige med ét en Hånd på Ruden. De gik udenfor at se efter, hvad det var, men der var intet. Derpå gik de atter ind og så' igjen Hånden. Nogen Tid efter døde Fruens Fader, der var Professor i Kjøbenhavn. P. A. Dissing, Maribo.
Der boer en Mand i Rostrup, der hedder Pjalt-Morten, og han har Cyprianus. Min Mosters Datter (altså mit Søskendebarn) var der at sy, og da blev der en Aften et slemt Spektakel på Loftet, og der blev ikke Ro, før Pjalt-Morten kom op af Sengen, og han tog Ceperånus i Hånden og gik op på Loftet. Efter at han havde været borte en Stund, kom han ned igjen,...
En Aften, da min Bedstemoder kom hjem fra Theatret og vilde gå ind ad Butiksdøren, følte hun en klam Hånd lægge sig ovenpå hendes, idet hun vilde lukke Døren op, og det var hende ikke muligt at få den op. Siden den Tid lægger hun altid sit Forklæde eller Lommetørklæde over Hånden, når hun om Aftenen lukker en Dør op. Ida Jansen, Horsens. Horsens.
Vores Strygekone i Kjøbenhavn, Madam Andersen, hun fortalte, at hun som ung Pige tjente på en Gård i Vigerslev uden for Valby sammen med en anden ung Pige. De kom en Aften med Lampen i Hånden fra deres Værelse og gik igjennem Stuen, og da så de en Mand i bar Skjorte stå i Døren ud til Gangen. De blev ikke bange, for de troede, det var en, der vilde ræde...
Ved et Teglværk i Dronninglund viste sig om Natten en høj, sort Herre med Silkehat på Hovedet og hvidt Lommetørklæde i Hånden. Sveden haglede af ham, og han gik og tørrede sig med Lommeklædet, og så gik han visse bestemte Skridt, men aldrig mere. Dronninglund S., Dronninglund H. Pastor Mørch, N. Nærå.
