A tjente i en Gård, der ligger vesten for Rimmer Kro, midtvejs imellem Struer og Lemvig, den hedder Kalvborg. Der blev så Kreaturerne forhegsede af to Naboer. De kunde ingen Ting fejle om Morgenen, og så kunde de komme besende hjem og smide sig i Tørvehuset og brøle og var så døde med det samme. Når vi så fik Huden af dem, var det ene Tråde og Skum, og...
En Gårdmandsenke i Allerup, der hed Stine Thyssen, hun var en gammel hård Madam i det hele. Men klog var hun, hun kunde stille Blod og gjøre mange Kunster. Folkene på Gården var ængstelige for hende, og Pigerne holdt hun det gruelig med. Men så fik hun en Pige at tjene der, og hun var ikke bange for hende og vilde ikke lade sig sige. De plejede jo at...
Der var et Par Folk, der havde levet sammen i flere År, men de havde ingen Børn. Det gik meget tilbage for dem, og til sidst gik Manden ind i Skoven med den Beslutning at ville hænge sig der. Så kommer han til en gammel gråskj ægget Mand, der gik med en Sæk på Nakken. Han spørger ham om, hvor han vilde hen. Ja, det kunde han da ikke sådan sige. »Jo, det...
Min Mormoder fortalte om Spøgelset på Sandholt. Kirken skulde gjøres i Stand, og så ryddede Arbejdsfolkene Gravkjælderen, brød Kisterne op og stillede Benradene op til Kirkestolene med de Ord: »Du har før været en stor og brovtende Karl, men nu kan en have Krammet på dig og kan give dig en på Kjæverne.« Dermed gav de dem så en Kindhest. Så vilde...
Der havde boet en Møller i Over-Mølle ved Harritslevgård, som på en eller anden Måde var kommen ulykkelig af Dage og var så bleven begravet på Skovby Kirkegård. Men han havde ingen Ro i sin Grav, og Beboerne der i Skovby klagede så over det til Præsten i Bogense, for Byen der hørte under Bogense. De sagde, at de havde ingen Ro om Natten, for Mølleren...
Junkeren på Baggesvogn levede et ryggesløst Liv, hvilket også står på en Tavle i Sindal Kirke. På hvad Måde, han døde, er der vist ingen, der véd. Men efter hans Død spøgte han, så det var forfærdelig. Kl. 12 stod han op af Graven og red i strakt Galop op i Borggården. Der foer han så omkring med stor Støj og opskræmmede alt levende. Det var jo ikke til...
I ældre Tid havde Herremændene Strandret, og de røvede og plyndrede på Stranden, som de vilde. En Gang strandede et Skib ud for Karl Pølses Rettighed, og han rejste da den Dag ned til Stranden med en Del Folk, der var bevæbnede med Knipler og Sager til at slå de strandede Mennesker ihjel med. Han får da Øje på en Mand, der sad på en Bakke med et lille...
Kræ Toft var født i Torsted og var helt fra Barn af anlagt som Mestertyv. Han kom i Komplot med én, der hed Kræ Græm, og så stjal de rundt omkring. Der var aldrig Råd til at få fat på dem, og Herredsfogden kunde ikke have med dem at gjøre. Politiet vidste godt, hvor de vilde stjæle, men når det kom til Stede, så kunde Tyvene se det og stjal ikke. Sådan...
En Kjobmand Holst fra Balling i Salling, der tillige var Møller og Vognmand (Fuurmand), var kj ørende til Ringkjøbing med Huder og Skind og Uld og andre Varer og skulde have Tobak med sig hjem igjen fra Hov Husteds Tobaksfabrik, der var den mest ansete i hele Jylland. På Tilbagevejen, som han var kj ørende over Hjelle Hede (Hjelm Hede) og var kommen...
En Guldsmed fra Vejle vilde gå til Tirsbæk Slot med en Sæk, hvori han havde nogle Guldsager, som han havde repareret for Herskabet der. Han går jo gjennem Skoven, og der kommer så en til ham i en islandsk Trøje og med en Øgse på Nakken. Han spørger om, hvor han skal hen. Guldsmeden svarte: »Til Tirsbæk med noget, jeg har gjort i Stand.« »Er du ikke...
En Mand i Bjærge Herred, der hed Hans Eriksen, havde solgt et Par Stude til en Mand ovre i Ullerup, og så leverede han dem en anden Juledag. Han kom godt nok derover med dem, og han blev godt behandlet med Mad og Drikke. Så sagde Manden i Ullerup: »Det var kjedeligt, du skulde netop komme i Dag, for du kan ingen Penge få af mig, a har nogle Penge til...
På Herregården Mosegård, ikke langt fra Mårslet Station, boede en Herremand, som havde en vogsen Datter, og hun var forlovet med en ung Mand, der hed Jørgen, og som udgav sig for at være en Herremandssøn. På den Tid var det slemt med Røverbander, og så en Aften, da Herremanden havde været i Århus, blev han på Hjemvejen overfalden af Røvere. I Slagsmålet...
Nordvest for Hjørring lå for et hundrede År siden en Herregård, der kaldtes Vellingshøj, og der tjente en Karl, som var ualmindelig kjon, men man skal ikke skue Hunden på Hårene, for han var falsk. Han gjorde sig nu gode Venner med Herremandens Datter og overtalte hende til at stjæle en Posefuld af hendes Faders Penge, og så skulde de flygte sammen. Det...
Ude på Brinkgård på Klintende i Ballum har været en Gård, som ikke længere er til, da den blev ødelagt af Stormfloden 1624. Her boede en Enke, som havde en eneste Søn. Så var det en Gang efter en Stormflod, at der var drevet nogle Fjel og noget andet Træ og Strandgods i Land, og så var samme Karl en Dag i Færd med at samle noget af det hjem. Da kommer...
Skarpretterne har sådan et bitte Værelse, som ingen kommer ind i, sådan som et Slags Kontor, og der hænger deres Sværd, og ingen fremmed må komme ind i det Kammer, hvor Sværdet hænger. Så var der en Skarpretter, der havde en Del Børn, og nu ved vi jo nok, at når der er Børn, kommer der tit fremmede Børn og går og leger med dem, og det gjorde der også hos...
Min Bedstemoder fortalte, at Kong Frederik den Fjerde en Gang var draget ind i Dytmærsken som Svinepranger, og han var ridende. Da han kom ind på Gjæstgivergården, bad han Opvartningspigen, en fattig Smededatter, om hun vilde ikke gjøre hans Støvler rene. Det gjorde hun, og han gav hende en Daler for det. Hun var ikke vant til at få mere end 4 Skilling,...
Medens Frederik den Syvende var kronprins, så går han en dag og spadserer på landevejen mellem Roskilde og Kjøbenhavn; han kommer da til at følges med en stakkels bonde fra landet, som skal til Kjøbenhavn, for at sælge sin eneste ko, for at få lidt til at betale skatter med; ti i den tid, var det noget knapt for bønderne. Frederik giver sig da i snak med...
Under Stormfloden 1634 gik en Gårdmandssøn fra Forballum langs Stranden for at se efter, hvad der kunde findes der. Han træffer så et kvindeligt Lig, som havde prægtige Guldringe på sine Fingre. Han ser sig om, og da han ingen bliver vaer, tager han sin Kniv og skjærer Fingrene af og tager Ringene. Næppe er han færdig med det, før han ser Kongens Foged...
Den Gang Ovre Kirke skulde bygges, havde en Bygmester påtaget sig Arbejdet, imod at have det færdigt til en vis Tid. Men hvad der blev bygget om Dagen, det blev ødelagt om Natten. Han gik derfor en Dag meget nedtrykt ude på Ovre Mark, da han indså, at Bygningen umulig kunde blive færdig til Tiden. Så møder han en Mand, der spørger, hvad han er så...
Lime og Rødding Kirker blev bygget på én Gang. Ham der byggede Lime Kirke, han hed Mikkel og var så ualmindelig stor, så han lå på hans Knæ, da han lagde Grunden. Hans Ben var i Forhold efter det andet og ragede et godt Stykke ned vester fra Kirken. I det samme kom der en Vogn med et Læs Sten, og den kjørte over hans Ben. Sa sagde Kjæmpen, al de vildt"...
