Efter 273. En høstkone i en gård får samme løn (et læs hø) som en høstmand for at hjælpe med at bjærge høet. Men da hun ikke hjælper med at slå boet, men blot med rivningen og hjemkjørslen, må hun til gjengjæld hjælpe fruentimmerne i gården med at bryde, skage og beglo hørren, som avles til gården. Hørren ryddes på en græsmark, hvor den spredes ud i et...
Dem, der havde en Vekseldaler, de var aldrig pengs øde og kunde aldrig tømme deres Pung. Mårslet S., Ning H. Peder Lavrids Jakobsen, Hørret Skov.
Her nede i Hørret Skov er et Sted, der kaldes Begravelset. Men der er ikke andet at se end en 4, 5 store Sten, der er sat sammen. Stedet er midt inde i Skoven. Her skal en Skovrider være bleven slået ihjel af en Karl, der fulgtes med ham. Hvad de var komne imeld om, vides ikke. Men Skovrideren forsvandt da sporløst. Mårslet S., Ning H. Søren Larsen,...
En Mand i Slææt, der hed Mikkel Sørensen, var født en Højtidsaften og kunde se Spøgeri og Varsel. En Aften kjørte han sammen med to andre Mænd fra Århus og vilde hjem, og han sad ved den ene Mand på den bageste Stol. Da kom der en Ligskare i Møde med dem, og han kunde se den, men de andre kunde ikke. Det slog ham af Vognen, for han skulde jo have mældt...
En Skovfoged eller Skovrider, jeg véd ikke, hvad det var, slog sin egen Søn ihjel på det Sted, der kaldes Begravelset. Efter at han var død, gik han igjen og kom til en anden Skovfoged, der havde fået Pladsen efter ham, og bad ham holde den Plet i Stand, så længe han var levende. Stedet var også i sin Tid indhegnet med fire Piller og så Rækværk. Nu er...
En Student var ude at spasere ved Skanderborg Slotsplads, og da kommer han til en Hund, der ligger i en Kringle og sover. Han står og ser på den, og så trækker han hans Frakke af og lægger ved Siden af Hunden, tager den og lægger på Frakken, men opdager ellers ingen Ting. Altså tager han og lægger Hunden tilbage på dens Plads. Så siger den: »Var det...
En Husmandskone i Østerby havde påtaget sig at spinde Hør for de underjordiske i Bishøj. En Nat kom en af deres Kvinder til hende og sagde, at hvis hun for Fremtiden vilde lade være med at bløde Hørren, hun spandt, i sit Hjærtevand, så måtte hun beholde det, hun allerede havde spundet. Konen lovede dette, og de underjordiske holdt også deres Løfte til...
da.etk.DSnr_01_0_00295
En Mand i Kysing, der hed Bitte-Mikkel, han havde en Spiritus, den lignede en Tusse og lå i en bitte Æske med Bomuld. Den Mand var rig og manglede ikke Penge nogen Tider, for de lå ved Spiritussen. Så havde han en Pige, hun var en Aften ude at hente Tørv, og da kom der en Hare, som vilde lege med hende. Hun griber efter den, men den smutter væk. Hun...
Lige østen for Langballe By har der været Ruiner af en Kirke ved Kappelbækken. Det er den, der løber gjennem Langballe og forbi Fulding Mølle og Skov Mølle og så ud i Havet. De Ruiner har været der i min Tid, det ene Hjørne af Kirken stod der endnu, og der var en Tjørnebusk og en Hyldebusk groet op på Pladsen. Mens de gjorde Hovning blev der aldrig rørt...
I Beder lå en Tiendelade bag ved Kirkegården på den nordre Side, altså ad Saldrup til. Den var bygget af Kampesten, og den skulde så rives ned, for Materialierne af den skulde anvendes til Vilhelmsborgs Bygning, og der blev Folk fra Gården sendt derned for at splitte den ad, men Murene var så faste, at to Arbejdere og Stenmurere arbejdede en hel Dag for...
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
I Herskind biuges ordene: Kywt (om korn); kræet kan it kywt kweut i vinter: fordøje : mjælldowt: det fine støv af melet. M Sørensen.
Hjapitråw: én, som hjapper og farer i alting, også om én, som forhjapper sig i talen. Skrommelhue om en klodset, kluntet person, én, som er tung i sine bevægelser. BæZe. Skjældsord til en dreng, din kjælle hæle. Adslev. Mikkel Sørensen.
Æ ivi udråb af foragt, når man rører ved noget stygt. Samsø. Mikkel Sørensen. Æ føj. Adslev.
