Dem, der havde en Vekseldaler, de var aldrig pengs øde og kunde aldrig tømme deres Pung. Mårslet S., Ning H. Peder Lavrids Jakobsen, Hørret Skov.
Her nede i Hørret Skov er et Sted, der kaldes Begravelset. Men der er ikke andet at se end en 4, 5 store Sten, der er sat sammen. Stedet er midt inde i Skoven. Her skal en Skovrider være bleven slået ihjel af en Karl, der fulgtes med ham. Hvad de var komne imeld om, vides ikke. Men Skovrideren forsvandt da sporløst. Mårslet S., Ning H. Søren Larsen,...
En Mand i Slææt, der hed Mikkel Sørensen, var født en Højtidsaften og kunde se Spøgeri og Varsel. En Aften kjørte han sammen med to andre Mænd fra Århus og vilde hjem, og han sad ved den ene Mand på den bageste Stol. Da kom der en Ligskare i Møde med dem, og han kunde se den, men de andre kunde ikke. Det slog ham af Vognen, for han skulde jo have mældt...
En Skovfoged eller Skovrider, jeg véd ikke, hvad det var, slog sin egen Søn ihjel på det Sted, der kaldes Begravelset. Efter at han var død, gik han igjen og kom til en anden Skovfoged, der havde fået Pladsen efter ham, og bad ham holde den Plet i Stand, så længe han var levende. Stedet var også i sin Tid indhegnet med fire Piller og så Rækværk. Nu er...
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Markedet i oktober på Samsø er tidligere bleven kaldt høns-føns marked. Marie Povlsen.
Når et lig ligger søndagen over, da bliver der lig
da.etk.JAT_03_0_01541
Når kattene river i træernes stamme, bliver det blæsevejr, Marie Povlsen.
Når bundene tuder slemt lige i luften, da siger man, at der snart bliver ildebrand (eller dødsfald). Marie P.
Når katten vasker sig bag oret, da kommer der fremmede Jfra den'kant, den trækker poten. Mane Poulsen.
Når man kastedo en hvid pind efter et tyende, når det flyttede, var det godt; kastede man en pind med barken >à, var det et dårligt tyende. 923 og 2-1. Pr. Poulsen.
Når man flyttede ud af en gård, skrabte de ny folk en pind hvid og slængte efter dem, deraf kommer talemåden: at skyde en hvid pind efter én.
da.etk.JAT_03_0_00923
Når man spejler sig ofte, vil ens kjæreste drukne. Fr. Povlsen. Skilsmisse m. ni.
Hvis en piges tørklrode hænger skjævt på ryggen, og det hænger til den højre side, vil hun få kjærestesorg. Fr. P.
da.etk.JAT_03_0_00671
Når pigen klapper og jævner dejen glat i bagetruget efter æltningen, far hun en glat mand. Fr. Poulsen.
da.etk.JAT_03_0_00659
Nationale retter på Samso er: urt-brod, æggekage, æggesubo med ost. Kvindfolkenes hovedtøj: lue, lin, pándeklæde, luebånd, mundklæde, hovedkla-de. Owbvskleni: .>: afbyeø-kla^dning. Marie Poulsen, Nrundliy.
Når de kom mod det sidste la-s korn. ldov porten lakket for dom, så de holdt udenfor lidt. Hvis dette ikke ldov gjort, fik man ingen lam om vinteren, ellers mange. pr p,
da.etk.JAT_01_0_01098
Når kornet var ophøstet, skulde der altid stryges for kålen. Når folkene kom hjem om aftenen, fik do en pot varmt øl og et stykke smørrebrod. Frederik Poulsen.
Når en mand skulde have sin gård klinet, så samledes forud alle byens karle og begyndte at kjore ler sammen, for at tilberede det til kliningen. Kl. 2 til 3 om morgenen mødte pigerne i deres klinedragt med en strippe og en sæk; strippen til at tage leret i og sækken til at gjøre det vådt med. Pigerne blev nu løftede op på et lad (stillads), og så...
Hvis man stryger Knive på Dørtærskelen, får man slemme Sår på Benene. Marie Poulsen, Brundby, Samso.
da.etk.DSnr_04_0_01184
