Når høstkarlen har ladet nogle enkelte stra blive ståonde hag ved sig, råber man til ham: Her star én og vinker ad dig bag ved. Hvis han lader tottor sta efter sig, er det en vittighed af hans opbinderske at samle dom i to lokkor og binde dem sammen i toppen og sa lade dem sådan stå. De kaldes for porte. Kammene efter leen kaldes skårbalker. Det forste...
Den faste husmand i en gård gik altid forrest i mejningen om høsten, og høstkonen bandt op efter ham. Karlen og pigen kom så næst. Gik de med mere end to mejere og på en almindelig bondegård gik de gjærne med tre eller lire, sa kom de andre bag efter. Den faste husmand kaldes husmanden, og de andre høstfolkene. Husmanden var den, der, sa at sige, havde...
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
I egnen her omkring bryggede bonderne hvert ar'om fastelavnen en tonde gammel-øl. Når did var gjæret, blev det fyldt i en tonde, og denne blev si indmuret til høslæt. I høslæt og høst fik høstfolkene hver en skål gammeløl til meldmaden. Adslev. Mikkel Sørensen.
For onitr. tredive år siden hk læreren i Kolby otte favne brænde om året, og Når dette skulde kjøres hjem om vinteren, blev der altid tilsagt toogtredive vogne til at kjoie det fra Brattingsborg skov, fire vogne til hver favn, og sa syntes folkene endda, de bessede hårdt. Stikkel .Sørensen.
1 de Heste byer pa Samso bar det vist været almindeligt at have et stykke jord i byen til fælles afbenyttelse til at sa kaifro i. I Østerby er der et stykke jord midt i byen, som endnu kables kaibedet, skjøndt det ikke har været brugt dertil i mands minde. I Alstrup er der ligeledes et stykke jord. som strækker sig fra byen langs den gamle fædrift ned...
Hyrdedrengens klagemàl. Dåwen æ lonng, å træskuen æ tonng, mælldmajeren æ smo mæ let temaj àpo, tiile àp à silde i sæng, fanden sku tiin [Jæns Hansen] få dræng. Adslev. Mikkel Surensen.
Bissekorset. Err i'err, stek holen i vejret, a bræmsen i lejret, ku kahbel åp, sa stelles du nak. Denne renise sagde vi hyrdedrenge for at få hinandens koer til at bisse. Ved err ferr sogte vi at efterligne bræmsens surrende lyd. 1 H. P. Feilbergs Bidrag til en ordbog over jyske almaesmal anføres et Når lignende remser, som kaldes bissekorset. I...
I Besser har de endnu (1886) es byerne, som holdes af en af byens husmænd, og som godtgjorelse derfor har han benyttelsen af et stykke jord uden for byen ved siden af skolelodden og af samme størrelse som denne (45 fcd. land). Hvis en af bymændene onsker at benytte ornen, må han selv hente den og bringe den tilbage. Samsn. Mikkel Sørensen.
Alle anliggender af almindelig interesse for en by bliver endnu bekjendtgjort ved bystævne på Samsø, og enhver by har en budfoged, hvis pligt det er at bekjendtgjøre alt nyt, f. eks. møder, auktioner o. lign. I nogle byer går han fra dør til dør, men i andre f. eks. i Brundby har han en tromme at slå på, når en sag af interesse for alle byens beboere...
Bystævnen i Vrly, Samso, var midt i byen, og der stod en del store sten, som kaldtes Majstenene, i en rundkreds, én for hvor mand i byen. På denne sad bymændene ved stævnet. Mikkel Sørensen.
Fader vor sæt mad på bord, en høøn å en kåk de æ o/dt nåk. M. Sørensen
En mand og hans karl stod og tærskede pa loen en dag, men sa vilde karlen ikke sla mere end ét slag, når manden slog to. Det var manden naturligvis ikke fornøjet med og spurgte karlen, hvordan det kunde være. "Jo, siger han, "i middags fik jeg kun et æg, da du fikto, altså vil jeg heller ikke slå mere end halv sa mange slag Ja, siger manden, "gå sa...
Natild er en hudsygdom, som fåes ved at tage linned på, som har hængt ude, så duggeu er falden på det. Den helbredes ved, at den syge holdes nogen over en lueild. En mand i Koldt havde en voksen datter, som fik natild, og faderen og en nabo, som blev kaldt til hjælp, holdt hende overen Ud, og hun kom sig. Mikkel Sørensen.
En mand i Fruering havde sådant uheld med sine kreaturer, at han snart var bleven helt øde. Så havde han hort om en sva^rt klog mand ude i Vesteregnen, og han besluttede sig til at rejse ud at spørge ham til råds. Da han havde redet en tre dages tid, kom han en aften netop kl. 12 til et sted, hvor der før havde stået en kirke, og der horer han sådan en...
I juleugen må man ikke nævne rotter eller mus ved deres rette navn, da man ellers vil få mange af dem det følgende år. De benævnes »de store« og »de små.« Fanden må man aldrig sige ved hans rette navn, da man ellers kalder ham til sig. Man må derimod kalde ham »den lille mand.« Samsø. Mikkel Sørensen.
En gang brændte sognefogdens gård i Kolby, og folk troede, at ilden var påsat, men det blev aldrig opdaget. Nogen tid efter branden var nogle folk fra Samsø i Århus, og der var de inde hos en klog kone, som kunde spå, og de spurgte hende også ud om denne brand. Hun sagde, at ilden var påsat, og at brandstifterens øjne vilde falde ud af hans hoved, før...
I Adslev sagde de ældre til os, når vi græd, fordi køerne bissede: »Du skulde se at få bissekorset lært, så kunde du få køerne til at lade være at bisse.« Dette havde altså den modsatte virkning. Mik. Sørensen.
Mens a tjente for præsten i Holme, var Viby præstegård forpagtet ud til præstens søn. Han var gjærne i pengeforlegenhed, og folk sagde, at han var i med Fanden. Hvordan det nu var, det véd a ikke; men en nat kom der bud efter præsten i Holme, og a måtte kjøre ham derned. Men hvad der ellers var i vejen, det fik a jo ikke at vide. Efter en gammel mand,...
da.etk.DS_06_0_00663
Forhen, når præsten ved begravelser læste i hatten efter at have kastet jord på lig, troede folk, at han manede de døde ned, så de ikke kunde gå igjen. mikkel sørensen, adslev.
da.etk.DS_05_0_02156
