Følger vi Fåborg-landevejen fra Kværndrup by efter Egeskov, så finder vi lidt uden for byen, der, hvor vejen svinger lidt til højre, en banke inde i Vestermarken til højre for landevejen, som kaldes Rubbjærg (Rugbjærg). Denne banke har før stået på fire pæle, og man har set bjærgfolkene dandse der inde under. p. Jensen, Kværndrup.
Omtrent øst for Høje by, Lunde sogn, ligger en høj grusbanke, kaldet Qammelhøj. Her er bjærgmænd. De har før gået hen i den forste gård til højre i Høje og stjålet øl fra manden der. For omtrent en snes år siden så en pige en aften, sådan lige i russet (o: mørkningen), en lille grå mand gå på Gammelhøj. Det er det sidste' der er set til bjærgmændene her....
På Skramgårdens mark i Svindinge sogn (Gudme h.) har der hidtil stået to stenhøje (stendysser). Den ene af disse kaldte man den lange høj, og en meget stor sten på denne kaldte man Skulørstenen. Højen er tildels ført bort omtrent 1880. Ved den anden høj har en karl endnu omkring ved 1878 en aften set en mængde små skikkelser med spidse luer og grå ben...
Henne mellem Krarup og Sofælde(\ Krarup sogn) findes en mark, som man kalder Lillefeldt, og nær ved Lillefeldt ligger en meget stor banke, hvor folk underti den har set sære ting. Man har fortalt mig, at Morten Stenhugger således en gang har set nogen kjore ud af banken i karet.
da.etk.DS_01_0_00134
Der blev nisser og bjærgmænd og sådan noget til på den måde, at da Vorherre styrtede de onde engle ned fra himlen, så faldt nogle af dem på bjærge og banker, og det blev til bjærgmænd; nogle faldt i skove og moser, og det blev eliefolk, og de, der faldt ned i bygninger, blev til nisser. Det er jo smådjævle alt sammen. Hvor de ellers havde en nisse i...
I en Gård i Halling oppe mellem Horsens og Vejle, der dode Manden, og Konen bestyrede så selv Gården i flere År. Den Mand, han gik igjen, og han kom af og til og stilte sig da for Resten de fleste Aftener an ved en Kakkelovn, hvor han tit havde stået i levende Live og varmet sig både Dag og Aften, og han stod i selvsamme Stilling. Konen og Pigen havde...
I Mosegård Skov er et Sted, der kaldes del mørke Skifie, men der er ingen, der véd, hvor det er. De Gamle har fortalt, at der skal stå et Guldtaffel i det Skifte. En Arbejdsmand, der boede i Østerlaget sådan kaldes alle Byerne langs med Stranden efter Norsminde til han ligger en Nat i hans Seng og drømmer: »Der og der i Mosegård Skov skal du gå ud og...
Oppe på Malling Mark er der en Høj, som kaldes Ennehøj, og ved Siden af den ligger et bitte Hus. I den Høj boede en Bjærgmand, han havde jo hans Bolig nede under Jorden. Så var der en Bondemand i Pedholt, som altid var forlegen for Sædekorn, og han søgte da til denher Bjærgmand om noget Korn, men han måtte jo betale ham det dobbelt om Efteråret, så han...
Drømmer man om natten om æg. da har man en sygdom i vente. Vest-Sjællaud. Martin 1)., V. .1.
Drømmer man om høns, vil man få glade (gode) dage. P. Jensen, Annette Jensen (også 1421).
da.etk.JAT_03_0_01420
Vi må aldrig kjøre rundt med hænderne på samme måde, som en garnvinde går. P. Jensen.
Trækker vi med fingrene et enkelt hår af hovedet på en anden, og håret derefter slår bugter og krøller, så tyder det på, at vedkommende er stolt (forfængelig). Holder håret sig der imod ret og slet, så er den pågjældende ikke stolt. Det samme gjælder, når et løst hår rives over. Lars Fred., P. .lensen.
Kvindfolkene må ikke spinde under fasteprædikenerne om vinteren. p. Jensen.
Hvis grisene slåos merl staldkosten, få r de tinter. P. Jensen, P. L. J.
da.etk.JAT_01_0_01252
De andrikker, vi tager ud til tillægsæuder, må vi passe bar deres to krøllede fjer i halen, ellers duer de ikko. Kaldes også andrikkeriimper. P. Jensen.
Når himlen ser ud som loftet tov, sæ far vi regn, det må I trov. A. Jørgensen Sams.
Aftenrod gir' (gjør) morgensod. og morgenrød gir' (gjør) aften blod. J. F., P. J., H. Nygård, C. L. Rasmussen.
Man kunde også få at vide, hvad ens tilkommende skulde hedde; man gik da ud st. Hans aften og samlede en buket forskjellige blomster, som man gav navne. Disse lagde man under sin hovedpude. Næste morgen greb man så ind under puden og tog den frem, man forst fik fat på. Det navn, den havde, havde éns tilkommende også. Optegnet i Kristiansstad. J. Johnsson.
