Gårdmand Per Hansen fra Trunderup og en mand til kjørte en gang nede i landet lige om natten klokken 12. De ser da en lille grå mand, omtrent som en nisse, komme gående midt ad vejen, og de talte da om, at ham behøvede de da ikke at kjøre af vejen for, de havde da ret til at følge sporet, mente de, men lige i det samme blev den ene hest flyttet over...
Nordligt i Trunderup, imellem Kalvemoscgården og Nisgård, ligger Nissetoft. For den nuværende gade blev anlagt, førte en gangsti over toften. På denne sti kom en aften en mand gående med sin plejel, og som han da nærmer sig stenten, ser han en nisse sidde på denne i færd med at stoppe sine hoser. Månen skulde lyse for ham, og ban sagde derfor: «Lys...
Nisserne er nogle små grå væsener med spidse luer, og i gamle dage var der næsten én i hver gård, som gik og gjorde både gavn og spilopper. Nissen tog foderet fra de kreaturer, han ikke kunde lide, og gav det til andre, han syntes bedre om, derfor var der enkelte fede dyr mellem de magre. Nissen skulde have noget at spise hver(?) aften, helst mælk og...
Nisserne passede især hestene, og hvor nissen var rigtig god, knude de derfor også have gode heste. En nisse henne ved Ojeestelev havde taget et halvt havrehæs fra en anden mand og vilde nu hjem med det, men da moder han netop nissen i deu gård, hvorfra han havde taget havren, han havde vel også været ude i forretniuger, og så kom de op at slås om...
En mand brændte kulmile ved en mosekant, hvor der stod en del ellebuske. Han fik da at se, at der sad en ellepige henne på en elletrumpe. Hun var at se til forfra en rigtig kjon pige, men bag til lignede hun en elletrumpe. Manden tog nu en brand fra kulmilen og stak hende bagfra med den, og hun sprang da op og hujede og løb ad ellemosen til. Men det...
Når vi kommer fra Fen/p by og går ud mod Norvang, kommer vi over en bæk, som lober ned til Nebel å. Her ved bækken til hojre for vejen inde på engen kan ældre folk endnu huske, at der groede en del ellebuske, og under en kroget el, som stod her, har man for set en ellepige stå og banke bog (vask) op. Ellebuskene er nu fjærnede, og bækken rettet. Engen...
I en af de midterste gårde i Trunderup, kaldet Stærbogården, tjente en pige, som traf på en ellemand i marken, en gang hun var ude at malke, og snakkede med ham. Da hun var kommen hjem og havde fået mælken siet og ordnet, var hun som helt forstyrret og vilde ud til ellemanden igjen. Det var med nød og næppe, at man fik hende forhindret deri. P. jensen,...
Sønderhave kaldes en skov, der ligger omtrent syd for Kværndrup by, og her har for været mange ellefolk. Den gamle Peder Skovfoged var godt kjendt med dem og vidste, hvor de var. «Du må komme til mig ved middag eller ved midnat, så skal jeg vise dig dem!* sagde han til Jens Pedersen i Oksenhave, Bobjcerg mark. Men han gik dog aldrig med ham. Derimod...
En pige i Hoje malkede en sommer i en mark, hvor der var en elledreng, som bestandig drev hende køerne sammen på ét sted. Hun syntes imidlertid ikke om den hjælper og fortalte det hjemme. Der var da nogen, som rådede hende at medtage et stykke mad og bide derpå, imens hun malkede, men hver gang hun havde bidt, skulde hun sætte det om på sin træskohæl....
Lamdrup Kohave, Svindinge, som for hundrede år siden var et størt overdrev til fællesgræsning for Lamdrup bymænd, er nu dels skov, dels agerland; men i den tid pigerne gik herud for at malke, var der en gang en pige, som flere gange traf en fremmed mand derude, som hun snakkede med. Det faldt hende dog omsider underligt, og så fortalte hun om ham hjemme....
Tæt øst for Høje by i Lunde sogn, findes en stor grusbanke, som man kalder Gammelhøj. Her boede en gang en bjærgmand, og han hentede en kone i nabolaget ind i Gammelhøj for at svøbe børn. Da konen var færdig dermed og skulde hjem, gav bjærgmanden hende et forklædefuldt kul. Konen mente ikke, det var umagen værd at bære dem hjem, og kastede dem derfor fra...
I Lamdrup by, Gudme herred, boede for nogle år siden en mand som hed Lars Greve. Han havde flere børn - nogle af dem levede endnu 1885 - og et af disse var en skifting. Han kunde ikke gå rigtig, men én gang indtraf det dog, at han, inden nogen vidste noget om det, var kommen ud i marken, hvor han lå under en ko. Man måtte da bære ham hjem, da han, som...
Forhen var man jo meget bange for at få nyfødte børn forbyttede af bjærgfolkene, og er det så for resten endnu på sine steder. For at værge sig mod denne ulykke brændte man lys hver nat i barselstuen, indtil barnet blev kristnet, hvilket i reglen skete meget snart efter fødselen. Hos en gammel skovfoged i Brænderuø vænge, under Glorup gods, kunde det i...
Øst for Kværndrup by ligger en banke på præstegårdens mark, tilplantet med gran, hvori der før har været trolde. Det var en gang for mange år siden, at nogle karle, som passede alle byens får, havde drevet disse sammen ved denne banke, og derpå lavet sig en ild at ligge ved om natten. Men inden de ser dem til, var der kommen en trold ud af banken og...
Ved den del af Skalkendrup, som hedder Skidtkilde, ligger to høje bjærge, som kaldes Skalkebjærgeue. Her boede i gamle dage bjærgfolk. Man kunde høre dem arbejde der inde, rasle med penge, smække med kistelåg o. s. v. Indgangen til bjærgene var i dalen mellem dem, og der skulde man vogte sig for at komme ned, ti hørte man blot bjærgfolkenes sang, så var...
En gårdmand fra Trunderup og så én til kom en gang klokken 12 om natten kjorende nede i landet, og som de så var lige ved at kjøre ind i en by, så de en lille grå én, omtrent ligesom en nisse, komme gående midt ud ad vejen. De snakkede noget om at kjøre af vejen for ham, men så mente de igjen at ville blive i sporet, det havde de da ret til. Men i samme...
Til Astmp kirke knytter sig folgende sagn. I en høj ved Lutide var der forhen underjordiske. De holdt gilde om natten, og så længe det varede, holdt folk ikke af at komme for tæt hen til højen, der da var åben, så at man kunde se, hvordan troldtojet dandsede og drak. Det skete alligevel en enkelt gang, at der kom nogen forbi, og de kunde da se, at...
Følger vi vejen, der går fra Bobjærg til Lunde, så kommer vi lidt uden for Bobjærg over en lille bæk, og derefter går vejen så at sige gjennem en grusgrav. Til venstre for vejen og ikke langt fra grusgraven er en lille banke, som kaldes Mobjærg. Denne banke har man før set stå på fire gloende pæle, og inde under banken kunde man så se bjærgmændene holde...
Radkøj kaldes en banke, som ligger øst for Kværndrup by, dels på præstegårdens mark, dels på N. Hansens enkes jord. Den del af Radhøj, som ligger på sidstnævntes jord, har folk set oploftet på fire pæle, og man kunde se en del bjærgmænd dandse der inde under. Imellem Radhøj og Stejlebjærg, der ligger vesten for, har der altid forhen været en gangsti, som...
Stejlebjærg kaldes en høj grusbanke øst for Kværndrup by. Her boede i gamle dage kongen over alle de fynske nisser. En gang om året var der storstads: Stejlebjærg stod på fire guldpæle, og underneden banken var en blændende belysning. Enkelte kunde se små væsener bevæge sig der inde og hore strængeleg. En nærliggende banke kaldes Flaebjcerg, den var...
