Dem, der havde en Vekseldaler, de var aldrig pengs øde og kunde aldrig tømme deres Pung. Mårslet S., Ning H. Peder Lavrids Jakobsen, Hørret Skov.
Her nede i Hørret Skov er et Sted, der kaldes Begravelset. Men der er ikke andet at se end en 4, 5 store Sten, der er sat sammen. Stedet er midt inde i Skoven. Her skal en Skovrider være bleven slået ihjel af en Karl, der fulgtes med ham. Hvad de var komne imeld om, vides ikke. Men Skovrideren forsvandt da sporløst. Mårslet S., Ning H. Søren Larsen,...
En Mand i Slææt, der hed Mikkel Sørensen, var født en Højtidsaften og kunde se Spøgeri og Varsel. En Aften kjørte han sammen med to andre Mænd fra Århus og vilde hjem, og han sad ved den ene Mand på den bageste Stol. Da kom der en Ligskare i Møde med dem, og han kunde se den, men de andre kunde ikke. Det slog ham af Vognen, for han skulde jo have mældt...
En Skovfoged eller Skovrider, jeg véd ikke, hvad det var, slog sin egen Søn ihjel på det Sted, der kaldes Begravelset. Efter at han var død, gik han igjen og kom til en anden Skovfoged, der havde fået Pladsen efter ham, og bad ham holde den Plet i Stand, så længe han var levende. Stedet var også i sin Tid indhegnet med fire Piller og så Rækværk. Nu er...
En Student var ude at spasere ved Skanderborg Slotsplads, og da kommer han til en Hund, der ligger i en Kringle og sover. Han står og ser på den, og så trækker han hans Frakke af og lægger ved Siden af Hunden, tager den og lægger på Frakken, men opdager ellers ingen Ting. Altså tager han og lægger Hunden tilbage på dens Plads. Så siger den: »Var det...
En Husmandskone i Østerby havde påtaget sig at spinde Hør for de underjordiske i Bishøj. En Nat kom en af deres Kvinder til hende og sagde, at hvis hun for Fremtiden vilde lade være med at bløde Hørren, hun spandt, i sit Hjærtevand, så måtte hun beholde det, hun allerede havde spundet. Konen lovede dette, og de underjordiske holdt også deres Løfte til...
da.etk.DSnr_01_0_00295
En fagsie, spottende om en hund eller et menneske : du er en rigtig fagsie; uan æ så påssiwån: om gamle folk, der ikke ret véd. hvad de går efter. Kristen .1. Risum, Ulfborg.
da.etk.JAT_06_0_00969
Min fader Bærtel Sørensen blev konfirmeret 1805, og da kunde han her hjemme ikke få mere end 1 rigsdaler knrant i løn. Så rejste han ad Holsten og tjente der i halvfjerde år 70 daler kurant. Dagen før han rejste, gik han hen ad den gamle landevej, der jo gik lige forbi præstegården, og der traf han præsten hr. Bærteisen, der lå og var døddrukken. Han...
I den gamle* krig havde pastor Stegmann i Ulfborg en karl, som han ikke gjærne vilde af med, men ban var jo ræd, han skulde blive tagen, og så siger han en dag til ham: Her har jeg skrevet en kontrakt, der lyder på, at du er forpagter af præstegården, nu vil jeg have dig til at underskrive den, så bliver du fri for at komme med. Det gjorde a med...
Christen Husted i Ringkjøbittg havde en stor handel. De plejede jo om søndagen at handle til kirketid, og så siger han en søndag morgen til den ene af butikssvendene: Har du nu kommet vand i bræudevinet? Han svarer ja. Så siger han til en anden ; Har du kommet sand i sukkeret? Ja. Til en tredje siger han: Har du kommet vand i siruppen? Han siger...
Maren Vang og Kristen Smedegård var født det samme år, og de blev også gift sammen. Maren var født med en krum ryg, og Kristen med en halv arm, så det var ikke det kjønneste par at se på. Da Kristen blev født, turde de ikke lade moderen se barnet, for det var en snrgelig ting at se på. Maren Vang var datter af gamle Jens Vang, der var så hård imod sin...
En kone i Stadil havde den skik, når der kom en pige og vilde stede sig til hende, at komme ind fra kjokkenet. bede velkommen og bede pigen sætte sig ned. Så satte hun mad på bordet for hende og bad hende spise det, hun havde lyst til, men selv gik hun rask ud i kjokkenet igjen, som om hun havde travlt med sit arbejde. Ved klinken i døren havde hun...
En gang kom Povl Frik ind til konsul Husted i Hmgkjøbing for at gjøre juleindkjøb. Nu havde butiksfolkene nok hørt tale om hans store styrke, og da der i det samme stod et læs klyne udenfor døren, så siger de til ham: Kan du lofte det, sa skal du fa dit julebrændevin gratis. Han går ud og kryber ind under vognen, sætter ryggen imod og tager med en arm...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
Den gang S.-Vosborg blev udskift, var der megen uorden dermed. Mange af dem, der kjøbte engparceller, fik aldrig skjode på dem, *og et stykke af heden på 700 tønder land blev der lagt mellem to og tre tønder hartkorn på. Da ejeren vilde gjærne af med det, forærede han det hele bort til gården Udstrnp i Nissum som faddergave. Manden der blev snart klog...
Morten Kytrup var sådan en spilopmager, men gjorde ellers ingen fortræd. Da han en nat gik på. Tønder gade og hørte vægteren synge, føjede han højt til: Ja, Gud bevar dein imellem Tønder og Læk, men da havde han nær fået inorgentja'inen i hovedet. Han levede jo i hoveritiden og var ude at grave torv i heden sammen med Jens Yang. Da de kom forbi Pind...
o æ froww da* skal m howworm å si graw a æ stork øwwer æ røø haw. K I.. Vestergård.
Degnen Andreas Sørensen i Sonder-Nissum kunde i skolen blive meget hæftig, når det ikke gik efter hans ønske. En gang havde biskoppen mældt hans ankomst, og det var Andreas ikke så meget glad ved. Som han nu gik lige før visitatsen og hørte børnene over, kunde de ikke svare, og så udbrød han: Det er Satan ta' mig da også forskrækkeligt, å Gud forbarm...
Min moder sagde til mig, den gang a var bleven konfirmeret, te der var tre ting, a skulde vare mig for, og det lovede a hende. Det første var, te a skulde vare mig for at komme i store selskaber, og det andet var, te a skulde hytte mig for ikke at drikke stærk drik, og så for det tredje skulde a passe på ikke at spille kort. De tre ting har a også holdt...
En kone siger til hendes datter, at hun skal gå op til præsten med nogle blommer og sige: A skulde hilse fra min moder, her er nogle blommer til ham. Men nu var blommerne skikkelig modne, og da pigen kommer ind i præstegården og får præsten i tale, så siger hun jo: A skulde hilse fra min moder, her er nogle blommer til ham, de er så blode som skidt, han...
