Dem, der havde en Vekseldaler, de var aldrig pengs øde og kunde aldrig tømme deres Pung. Mårslet S., Ning H. Peder Lavrids Jakobsen, Hørret Skov.
Her nede i Hørret Skov er et Sted, der kaldes Begravelset. Men der er ikke andet at se end en 4, 5 store Sten, der er sat sammen. Stedet er midt inde i Skoven. Her skal en Skovrider være bleven slået ihjel af en Karl, der fulgtes med ham. Hvad de var komne imeld om, vides ikke. Men Skovrideren forsvandt da sporløst. Mårslet S., Ning H. Søren Larsen,...
En Mand i Slææt, der hed Mikkel Sørensen, var født en Højtidsaften og kunde se Spøgeri og Varsel. En Aften kjørte han sammen med to andre Mænd fra Århus og vilde hjem, og han sad ved den ene Mand på den bageste Stol. Da kom der en Ligskare i Møde med dem, og han kunde se den, men de andre kunde ikke. Det slog ham af Vognen, for han skulde jo have mældt...
En Skovfoged eller Skovrider, jeg véd ikke, hvad det var, slog sin egen Søn ihjel på det Sted, der kaldes Begravelset. Efter at han var død, gik han igjen og kom til en anden Skovfoged, der havde fået Pladsen efter ham, og bad ham holde den Plet i Stand, så længe han var levende. Stedet var også i sin Tid indhegnet med fire Piller og så Rækværk. Nu er...
En Student var ude at spasere ved Skanderborg Slotsplads, og da kommer han til en Hund, der ligger i en Kringle og sover. Han står og ser på den, og så trækker han hans Frakke af og lægger ved Siden af Hunden, tager den og lægger på Frakken, men opdager ellers ingen Ting. Altså tager han og lægger Hunden tilbage på dens Plads. Så siger den: »Var det...
En Husmandskone i Østerby havde påtaget sig at spinde Hør for de underjordiske i Bishøj. En Nat kom en af deres Kvinder til hende og sagde, at hvis hun for Fremtiden vilde lade være med at bløde Hørren, hun spandt, i sit Hjærtevand, så måtte hun beholde det, hun allerede havde spundet. Konen lovede dette, og de underjordiske holdt også deres Løfte til...
da.etk.DSnr_01_0_00295
En Mand i Kysing, der hed Bitte-Mikkel, han havde en Spiritus, den lignede en Tusse og lå i en bitte Æske med Bomuld. Den Mand var rig og manglede ikke Penge nogen Tider, for de lå ved Spiritussen. Så havde han en Pige, hun var en Aften ude at hente Tørv, og da kom der en Hare, som vilde lege med hende. Hun griber efter den, men den smutter væk. Hun...
Lige østen for Langballe By har der været Ruiner af en Kirke ved Kappelbækken. Det er den, der løber gjennem Langballe og forbi Fulding Mølle og Skov Mølle og så ud i Havet. De Ruiner har været der i min Tid, det ene Hjørne af Kirken stod der endnu, og der var en Tjørnebusk og en Hyldebusk groet op på Pladsen. Mens de gjorde Hovning blev der aldrig rørt...
I Beder lå en Tiendelade bag ved Kirkegården på den nordre Side, altså ad Saldrup til. Den var bygget af Kampesten, og den skulde så rives ned, for Materialierne af den skulde anvendes til Vilhelmsborgs Bygning, og der blev Folk fra Gården sendt derned for at splitte den ad, men Murene var så faste, at to Arbejdere og Stenmurere arbejdede en hel Dag for...
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
En mand, der havde gjort noget, så han måtte give møde i retten, skulde her skrive sit navn. Han undskyldte sig med, at han ikke kunde skrive. Kan De slet ikke skrive noget? spurgte dommeren. Ikke andet end beter, svarede synderen. Chr. Weiss.
