Endvidere fortalte Hr. Berthel Aggerholm mig, at da han for nogle År siden stod og prædikede i Ådum Kirke, så' han en Kone blive hovedløs i Kirken. Han standsede ved dette ellers for ham usædvanlige Syn, men dog sluttede deraf til hendes Død, som og, inden 8 Uger var forløbne, fulgte derpå.
En Gang skete det, medens han (Hr. B. Aggerholm) var sin Kones Faders Adjunctus i Ådum, at han en Aften gik igjennem Storstuen, hvor han så en Del Folk i Sørgedragt med Flor, og en Liglugt kom ham for Næsen. Begge hans Kones Forældre levede da. Hendes Fader var Hr. Jep Tarm, Provst i Nør-Herred, han sluttede deraf, at Dødsfald vilde ske, sagde det og til...
Han (Hr. B. Aggerholm, Ådum) berettede mig videre, at der var en Mand i Ringkjøbing, som han iblandt besøgte og kom til. Han havde en Løj bænk, som han tit lånte ud til andre at lægge Lig på. Der skete det ikke så få Gange, at Hr. Aggerholm om Aftenen så deres Gestalter ligge på samme Løj bænk, som skulde snart dø og lægges på samme Løj bænk, som blev...
Blandt andet berettede Hr. B. Aggerholm mig følgende, som jeg siden af andre i Ringkjøbing har hørt bekræfte, at der var et 5 Års Pigebarn i Ringkjøbing i hans Tid, medens han der var Hører, som kunde se slige Syner, men var meget bange derved, skreg og råbte højt. Barnets Navn var Ane Marie Bøtker. Hun så Gespenster om højlys Dag foruden om Aftenen. En...
En Gj øgler stod og vilde bilde Folk ind, at han kunde gå gjennem en Træstamme. Han begyndte så på Kunsten, og det tog fat på at knase i Stammen. I det samme kom der en Kone gående, og hun sagde: »Hvor kan han bilde jer det ind, han går jo oven på Træet.« Da gjorde Gjøgleren det sådan, at hun tykte, hun gik i Vand, og det steg højere og højere. Hun...
Der stod et Træ ude i Kjeldgårds Have i Salling. Der sprang tre Grene ud midt på Stammen, hver til sin Side, og så var Træet ikke højere. Der imellem Grenene var så et Hul midt i, og det stod der altid Vand i. Der skulde en Jomfru have druknet sit Barn ved at stikke Hovedet af det ned i Vandet. A vilde have haft Vandet af, men Manden på Gården forbød mig...
Præsten fra Hjerm skulde rejse ned til Biskoppen i Bibe med nogle Penge og kommer så på Vejen til Vinding Præstegård. Vinding Præst vilde så følge med ham et Stykke og vise ham Vej, og de var ridende begge to. Da de kommer ned til Præstbjærg Bro, slår Vinding Præst den anden Præst ihjel og tager Pengene fra ham. Det var da Folks Mening, og sådan gik...
Harnrhoj på del sydlige Helnæs skal være Landets højeste Ptthkl. Her står den Dag i Dag en Hyld, som ikke kan ryddes bort. livert År er der blevet plojct over den, og man har gravet dybt ned i .lorden og opsamlet enhver lille Rod, men Hylden kommer bestandig igjen. og nu fredes den. Sagnet siger, at et Barn, der er blevet ombragt, skal være begravet her....
Der har i gammel Tid været en Borg i Morkholl. Den har nok ligget lige øst for Niels Sørensens Gård på den anden Side af Dalsænkningen, og der er her en Plads, som meget ligner de ældgamle Borgpladser. Den har været helt omgivet af Vand undtagen i sydøst, hvor Forbindelsen har været med det omgivende højere liggende Land. (Er det Gravengård?) Niels...
Da Horup Kirke på Als skulde bygges, og de havde Grunden sat, hørtes der en Morgen en Rost, som sagde: »Hojere op.« De brød da ned, hvad de allerede havde bygget, og rykkede Kirken højere op på Bakken. Den næste Morgen lød samme Røst, og de flyttede så endnu højere op. Sådan gik det også den tredje Dag, og nu kom de endelig op til den rette Plads, hvor...
Den Gang vor Kirke skulde bygges, var det bestemt, at den skulde ligge midt imellem Højrup og Arnum på en Banke ovenfor Åske Bæk. Men da de havde fået kjørt Sten og Træ til, så hørte de en Røst, der sagde: »Højere op!« Så bestemte de dem til at sætte den, hvor den nu er, og den kom da til at hedde Højrup. Kirken ligger også i en Udkant af Sognet. Mette...
En Viking var en Gang i Havsnød uden for Stevns Klint, og det så ud, som han skulde forlise med sit Skib. Men så bad han til Gud og lovede, at hvis han kunde slippe i Land, så vilde han bygge ham en Kirke på det Sted, hvor han kom i Land. Han blev så kastet ind under Klinten og kom der i Land. Da han ser det, så udbryder han: »Men Gud, her kan jeg jo...
Broager Kirke. For mange År siden var der en Borg på Smol Bakke. Der boede en Viking med sin Hustru. Han skulde på en Rejse, og Aftalen mellem dem blev sådan, at når hun fødte en Søn, skulde hun lade sætte et Tårn på Kirken, så han kunde se det langt borte, men fødte hun en Datter, skulde hun sætte et Spir på Kirken. Da skete det, at hun fødte to...
Tårnet på Øster-Nykirke har været 14 Alen højere, end det nu er, og det kunde sees af Søfarende i Kattegat. En Sømand, der var i Havsnød, blev frelst ved, at han sejlede efter det. Det kommer mig for, at jeg har hørt, han skjænkede noget til Kirken, for det han blev reddet. Hans Peter Jakob Kristiansen, Engelsholm. O. Nykirke S., Norvang H.
Lysabild Kirke. Sagnet siger, at den skal have været en Røverborg. I ethvert Fald synes den at have været omgivet af Vandgrave i gammel Tid. Tårnet siges at have været 18 Alen højere, men det hældte ned efter Præstegården, og så blev der taget af det. Lysabild S., Sønderborg A. Jakob Jensen, Skovby, Als.
Der boede en Troldkvinde ude på Hjælmen, og én inde på Hels. De to blev uenige, og så tog hun på Hjælmen en stor Sten og bandt sit Strømpebånd om og smed så Stenen ind til Arnakke. Men Stenen dumpede i Vandet udenfor, og den ligger endnu i Vandet noget ude. Den kaldes Blakke. Det højeste Sted der kaldes Jærnhatten, og det er Troldens Hat. Hun sank nemlig...
En Gang var Fuglene samlede, og så vilde de prøve, hvem af dem der kunde flyve højest. Ravnen kom højest, men da den nu vilde vende sig om for at forkynde sin Sejr, fløj den lille Gåeveb (o: Gjærdevip), som havde sat sig på Ravnens Ryg, uden at denne havde mærket det, endnu et lille Stykke højere op og kvidrede sin Sang. Den kom da også så højt op, at...
Kapitain Skjærul (o: Schiern) på Linderumsgård kaldte de også Kapitain Tæerløs, for det han havde ene Ligtorne på hans Tæer. I hans Tid var der to Mænd fra Tårs, der gjorde Hove til Linderumsgård og gjorde Hovedage et Par Dage om Ugen. Når de skulde hjem om Aftenen, brugte de at tage et Par Heste af Gårdens og ride et Stykke hjem på. Men den Aften var de...
Der var to Høje henne i Horsens, de kaldte dem Lammehøjene, og den ene kaldtes den store, den anden den lille Lammehøj. De unge fra Horsens kom en Nat fra Legestue, og da de kom forbi den lille Høj, stod den på fire Pæle. Der var belyst der inde, og Dværgene dandste, og de havde dem også en Spillemand. Så sagde de unge, at de vilde også ind og have dem...
I et Sted ved Visborg, kaldet Sindholt, kom en Mand ind i Stuen og satte sig i Kakkelovnskrogen. Han blev der i flere Dage, og bød man ham Mad, tog han det, men ellers sagde han intet. En Aften, da Manden i Huset, kom hjem efter at have været kjørende til Mølle, sagde han til sin Kone: »Nu har jeg kjørt til Mølle så mange Gange, men aldrig er der hændet...