585 datasets found
Danish Keywords: hænge Place of Narration: Linde
Middel mod onde drømme. Hæng portulak over sengen i en snor. C. C. Hedemann.
da.etk.JAT_03_0_01387
Når barnet ikke får sin forste sovn i kristentojet, skal gudmoderen blive for karrig med hendes gudmodergave. Påbøl.
da.etk.JAT_03_0_00864
Den karl, der kan synke brudebenet, er giftefærdig, og den kvinde, der kan lave en gryde melgrød uden klumper, kan også gifte sig. M. Moller.
da.etk.JAT_03_0_00570
Når køerne vil kaste kalven, er det godt at have en rævebælg hængende i stalden. Anders H. Poulsen.
da.etk.JAH_01_0_00302
Over den dør, ad hvilken man har båret en død ud af huset, skal hænges et gammelt rokkehjul, for vil den døde gå igjen, må han først gå så mange gange rundt om huset, inden han kommer ind, som rokkehjulet har gået rundt. ch. knuth.
da.etk.DS_05_0_00935
Firbenene lægger æg på størrelse som svaleæg, og de er kridhvide, men de hænger ikke sammen i rangel som snogeæg. A traf en gang nogle og kvassede dem, og da var en levende firbenunge i hver. Lars Nielsen.
da.etk.DS_02_E_00175
“De yler”, no ær ed da en fåle vel, siger man, nar luften er lummerhed og stille, som forud for et tordenvejr. “En oeel” kaldes en kortvarig, stærk regnbyge, og bygevejr kaldes æælvejr. Om hønsene i fældetiden siges, at de “går i haren”. Men har nogen været rigtig vred og hidsig og brugt store ord, har jeg tit hørt sige om ham: “A, han slåe sæ wal i...
da.etk.JAT_06_0_01043
En mand så en flok gjæs i hans kom. “Nå, dot er jer, I tyve!” sagde han. “Nej, vi er ikke tyve, så skuld' vi a wåt lisse manne te å halt så manne te å en gås å en gasse å en hal? Syv. Karen M. Rasmussen
da.etk.JAT_06_0_00841
Ærbødigst vi takke for gaven, I gav, den tager vi alle med glæde, og skjænker os noget af hjærtet så brav af flasken, som her er til stede. Nu vil vi omvende og sige farvel, farrel og hurra vil vi sige. K. M. R.
da.etk.JAT_04_0_00141
Sidder uglen og tuder på taget, vil der snart blive et lig i huset, K. M. Rasmussen, T. Kr., Rønslunde.
da.etk.JAT_03_0_01649
Mange holder ikke af ved en begravelse at sidde ved siden af ham, der kjorer ligvognen. En mand, der så en frugtsommelig kvinde sidde der, udbrjd: Den plads skulde hun ellers ikke have k&ft, og en anden, der er dårlig til gangs og derfor tit har taget til takke med den plads, får så mange skjænd for det af hans kone og døtre. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01497
At drømme om en opredt seng betyder en god ven. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01456
Det er også godt at drømme om lynild, når man ser den i ovn eller ildsted; derimod betyder det trætte og fortræd, når man ser den som ildlys. K. M. E.
da.etk.JAT_03_0_01436
Det er godt at drømme om lueild, når det ikke er ild i huset. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01435
At græde i Bøvse betyder noget godt. men at le det modsatte. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01409
At drømme om børn er godt. K. M. 11.
da.etk.JAT_03_0_01392
Når en meldmad falder ned på den usmurte side, får vi godt vejr næste dag, på smørsiden det modsatte. Karen Marie Rasmussen. Regn.
da.etk.JAT_03_0_01278
Når der kommer fremmede om mandagen, kommer der fremmede hele ugen med på slæben. K. M. R.
da.etk.JAT_03_0_01161
Når ens tøj eller én selv kommer våd i hus, når man flytter, så bliver man ikke der ret længe. K. M. K.
Når folk synger tidlig om morgenen, så tager ræven deres bons inden aften. Kastbjærg. K. M. Rasmussen.
da.etk.JAT_03_0_01071