Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
En gammel mand i Lørslev lavede gildehus til børnene pintse-eftermiddag. Det var på Lørslev mark sonden for byen. Der gravedes en groft i firkant omkring et stykke grønjord, der skulde forestille et bord, og vi sad med fødderne nede i groben og på den kant, der var uden for. Rundt om groben så meget som en alen derfra, stak han grønne grene ned i jorden,...
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
I forrige tider var der ingen, der havde stuekiokker. De kunde gå byen igjennem uden at træffe nogen. Min moders fader, der var degn, havde en klokke. Så havde de sjov af BitteMaren, for hun kjendte ikke klokken. Gå nu ind, bitte Maren, og se ofter, hvad klokken er. Den er min sæl otte og går til syv. Maren Jensdatter, Lørslev.
Fædderskrædderen her i Ugilt, der kaldtes sådan, for det han havde to halve fødder, flyttede fra hans hus for spøgeris skyld. Det var, ligesom damer i silkekjoler gik igjennem stuen, det bankede og smedede, og hakkelsekisten gik. Han bar hakkelsekisten ud til det yderste af marken, men den blev lige godt ved at skjære hakkelse. Han grov mange alen ned...
Der går en sort hovedløs hest fra Vår og til Lørslev, men kun ad den vej. Mange har set den. Et par høstfolk, mand og kone, havde været i Lørslev at høste og vilde hjem om aftenen. Så gik de ad den vej og snakkede om hesten, især var det konen, der havde tanker ved den. Aldrig snarere hun sagde det, så kom den og skred forbi dem, men de blev ved med...
Der var en mand på Sejlstrup, der hed Vihbæk, han gav aldrig almisse til nogen tigger. Så en dag kommer der en tigger til ham og spørger efter, om manden var hjemme. »Her boer ingen mand,« svarede Vilsbæk, »her boer eu vældige herre.» »Gud skelov og tak, så var det Dem, der gav os den gode regn i går.« »Å, rejs du til Helvede.« »Der var a i går, og...
Middel mod onde drømme. Hæng portulak over sengen i en snor. C. C. Hedemann.
Når barnet ikke får sin forste sovn i kristentojet, skal gudmoderen blive for karrig med hendes gudmodergave. Påbøl.
Den karl, der kan synke brudebenet, er giftefærdig, og den kvinde, der kan lave en gryde melgrød uden klumper, kan også gifte sig. M. Moller.
Når køerne vil kaste kalven, er det godt at have en rævebælg hængende i stalden. Anders H. Poulsen.
Over den dør, ad hvilken man har båret en død ud af huset, skal hænges et gammelt rokkehjul, for vil den døde gå igjen, må han først gå så mange gange rundt om huset, inden han kommer ind, som rokkehjulet har gået rundt. ch. knuth.
Firbenene lægger æg på størrelse som svaleæg, og de er kridhvide, men de hænger ikke sammen i rangel som snogeæg. A traf en gang nogle og kvassede dem, og da var en levende firbenunge i hver. Lars Nielsen.
Ka do er' go wd å hendt mæ mit ]yiv, dær hænger UUd i logabet. luger Marie Jensen, Kjølsen.
Hvis en frokuap af passionshlomsten, bliver hængende og udvikler sig til modenhed, vil der ske dødsfald i huset. De tre støvtråde de tre nagler, de fem støvdragere de fem vunder, den indre bladkrands tornekronen. .1. M.
Et barn må ikke komme af sine dåbsklæder, inden det har sovet, for så taber det noget af velsignelsen. l. Fred.
Når der er grødgilde, skal vi skrabe fadet, ellers får barnet lange hæle. Der spises grød, når man kommer fra kirken til barnedåb. P. Jensen.
Går en piges forklæde lost af sig selv, er hendes kjæreste bleven hende utro. P. K. M.
Når en pige spinder, og der løber kurrer på tråden, vil der komme bejler til hende. P. K. M.
Falder der gløder ud af kakkelovnen, kaldes de bejlesvende, for da kommer der bejlere til huse. Chr. M., Ringive.
da.etk.JAT_03_0_00643
