Niels Rasmussen Askholm havde været vagtkommandør i 1864. En aften vilde han gå en tur, og da kom han på vejen forbi en gammel afstivet hovedpil, hvorfra en gren ragte i vejret. Pilens hoved antog han nu for et mandehoved, som hængte ned ad på mandens bryst, og han var straks på det rene med, at det var én, der havde hængt sig der. Forfærdet løb han til...
Jens Larsen i Tårum kunde også en del. På Dalagergård boede den gang en mand, der kaldtes Knoppen fra Dalager. Så havde de en so, der var bleven mandolm, og de havde en del bryderier med den. En gang var Jens Larsen der ovre, og da de så fortalte ham om soen, sagdo han, at han var mand for at kurere den. Ejeren vilde gjærne have det gjort og lovede ham...
Mine forældre boede i Ølsted by, og den gang brændte de brændevin. Min søster og mig vi sad en gang ved siden af hinanden med udbredte skjorter foran et bord med klapper, og der under det bord var gjenit piberne og det hele. Yi havde alt brændevinstøjet, til gården brændte. Kromanden i Ølsted kro Urup, gjemte sig inde hos os på sodstangen, oppe i...
Der var en kammerherre på Gram, der bestyrede hele godset. En gang skulde den gamle kromand i Tiset, Hans Kristensen, kjore med ham til Kibo, og de kjørte naturligvis g.jennem Endrupskov. Så siger kromanden til kammerherren: Hvad siger De nu om denher egn? Ja. det kunde han ikke sige noget om, den så jo noget dårlig ud. Ja, siger kromanden. de er så...
Tistrvj) er meget betagen af gule urter, de onde morgenfruer, hvorover denne urt kaldes den slemme Tistrup urt. Byen avler kun mådelig bo og har ringe opdræt af kvæg. Det er bleven til et ordsprog om denne by, at de hænger gjærne deres plejle op ved kyndelmisse og tåler ej længere den bulder. Ny kgl. Samling 750. E. G. Bugtrap.
Der var en præst oppe i Hobro-egnen, der hed Spuhr, han var bleven gift med en kjøbenhavnsk dame. Nogle gode venner rådede dem til at kjobe en gris og få slagtet. De får det også gjort og hænger den op i en vognport. Der vilde de nu lade den hænge og gå og skjære af den, ligesom de brugte. Konen var jo vant til at gå til spækhokeren og kjobe, og han...
Nede i Agerskov i Sønderjylland var en bleven dømt til at skulle hænges. Der var jo mange folk forsamlede og skulde se på dether. Om aftenen sad der en hel del i kroen og fik lidt at drikke, og så var der en, som var mere myndig eller karlig end de andre, han sætter med nogle om, at han nok turde gå op til den døde. Det var om vinteren og knogvejr og...
De fandt en kræmmer hængende i et træ ved Springbanke på landevejen imellem Yding og Tåning. Hans kram var taget, og de mente, at han var bleven plyndret. Han skulde være bleven taget af dage i hans kvarter i en gård på Yding mark, og folkene der skulde have slæbt ham ned og anbragt ham i det træ. Han var fra Skanderborg og hed Henningsen. Per Lavrsen og...
Landevejen fra Århus til Viborg gik forhen forbi Borum Æshøj, og der er endnu en vej, som kaldes den gamle Viborg-vej. For at se vejen om vinteren stod der to pæle ved den som vejvisere, den ene sydost for Fajstrup, og den anden viste op ad Borum bakke og stod neden for Lading. De kaldtes de røde pæle, og der var vel en fjerdingvej imellem dem. Når...
Nytårsaften er den aften, der mest af alle bruges til at gjøre spilopper. Så skyder ungdommen nytår ind, sætter stalddøren til med møg, stopper skorstenene, binder dørene, skiller vognene ad, bærer tækkestigen ud på marken, hænger døde katte op i skorsteneue, hænger harverne på rygningen, ja, en gang så en mand om morgenen med foibavselse et læs...
Dem, der skulde til alters, de fik aftenen før et extrafoder efter deres nadver f. ex. et kogt æg. De måtte jo aldrig spise en smule om morgenen. Konen havde med til kirken en vaffel eller en pandekage i lommen, som hun havde hængende uden på kjolen, og når hun gik ned fra alterbordet og kunde stikke en bid pandekage til manden, gjorde hun det. A har set...
Min bedstemoder fortalte, at en mand fra Ordrup havde forset sig og skulde ride træhesten. Det var en hård fyr, og da han var kommen op, skulde hovfolkene hen at se på det og spytte på ham, og fruen var også med. Da han ser hende, siger han: "Hyp, hyp, hest! tror fruen, a kan komme til Ovdrup i aften." "A, dit lede skarn! Rasmus (sådan hed ladefogden),...
Bonderne måtte ikke kjøre deres korn ind, inden der var taget tre tiender af clet ude på marken. Der var en teglovn inde i skoven, hvor de brændte sten til det store hus på Refstrup. De brændte dem ved træ, og det skulde bønderne skove. De skulde også kjøre vandet til at ælte leret i, og det skulde de have i en grumme stor tønde, som der var så stort et...
Min faders moder kunde huske, at der var ulve her i landet. De skulde have hestene drevet sammen om natten og tøjrede i en rundkreds med føløgene i midten, for at ulvene skulde ikke tage føllene. De store stærke heste blev da sat uden om. Føllene er jo altid nysgjerrige, og når ulvene sa kom, vilde de kikke ud og se, hvad der var ved det. Men de andre...
Æ daww æ lanng, å æ træskor æ tånng, æ målldtirrer æ fo, å æ mælldmarrer æ smo, æ flæsk å æ kjød hænger høt i æ råånd, æ wåst å æ smør gor tendele te håand, æ tåsk gor i den blanke haw, hwilling dem for vi engen aw. æ mjælk de gor hen i kander å kruus. honger å suldt ær hær i huus, tejle åp å silde i sæng, gi skam skuld tejen hær længer få dræng, a skal...
I Medelby, Kjær herred, Tønder amt, bruger bønderne til sammenkaldelse af grande et stykke jæru, omtr. 1 fod langt, som i den ene ende er firkantet, og i den anden og længere er snoet, og som gar fra mand til mand, nar grandet skal samles. Der hænger nogle ringe ved den, og den er mærket med årstallet 1702 og nogle latinske bogstaver. Jeg sa den i kroen...
I Gården Mørup i LU Sogn ved Bjerget boede en Mand, som stod i Pagt med Fanden. Han gjorde ofte Udflugter ud til Bolbjerg, og når han kom derfra, havde han altid Penge nok. Men han var også drivvåd, når han kom fra en Tur derude, thi han havde da måttet danse både med Fanden selv og alle Smådjævlene. Hans Kone var så dristig, at hun påstod, at hun aldrig...
Hr. Hojer, der var Præst i Mesinge, var en gammel Frimurer, men det vidste hans Kone ikke af. Så en Dag, han sad og skiftede Linned, fik hun Frimurertegnet at se nu bæres det åbenlyst, men det var ikke sådan den Gang. Så siger Konen: »Du er jo Frimurer.« »Å,« siger han, »det skulde du ikke have vidst, nu er min Tid snart forbi.« Så går han ned til...
Der er en Lavning i Løgager Skov, der kaldes Fiskeslæjj. Her går Spøgeri endnu. Der skal gå en hovedløs Mand. Andre siger, at der går en Skikkelse, som ligner to Kegler, der hænger sammen for neden, altså ligner et M. Gamle Folk fortæller, at de skrider frem og tilbage som Skygger, men disse Skikkelser kan ikke altid sees. Der brænder også Lys der. Det...
Munken er trajen ned i et Morads ved Ibæk, mellem Ibæk og Munkebjerg, og der er en Pæl over ham. Men han kommer op hvert fjerde År. En Morgenstund, da Pigerne fra Vinding kom ned og malke Køerne, som græssede i Skoven, fandt de 18 Køer hængende ved Hornene oppe i Træerne. De var komne ind på hans Rettighed, og så havde han taget dem og hængt dem op, for...
