Faldende syge. Roden af de enkelte pæoner opgraven St.-Hans aften og kængt om den syges hals, så længe den hænger derom, er patienten fri for sygdommen. Af et gi. håndskr. Fru Sophie Krabbe. o
Mod koldfeber skal man tage en kankel (edderkop), lægge den i et fingerbøl, som man binder over med et stykke hørgarnslærred, ligesom det er taget af væven, og biuder det ved en snor om halsen, så at det hænger ned for hjærtekulen. Eftersom edderkoppen opløses, svinder koldfeberen. J. m.
En kjøbmand kom forbi Rov erkj ælder, og roverne kom efter ham og vilde have plyndret ham, men han hug hånden af den ene, der tog fat, og den blev hængende i hale^ af hesten. Da han kom til Gjellerup og vilde have nattely der, sagde drengen: »Det er min faders hånd, der hænger.« Han vendte straks hesten, men da han kom til vasen, var der en gyselig flod,...
I Bøsted i Vendsyssel og to andre gårde blev der sådan strid om flæsk. Det bestemtes så, at hver skulde have en side, og den skulde hænge længe, så længe gården stod. Det på Bosted hænger der endnu. En gang kylte de det i mølledammen, men de måtte tage det ind igjen. Der blev en gang i Hjørring slået et stort væddemål om det, for nogle vilde ikke tro...
Fravdegård ved Odense ejedes en gang af en Hr. Hvidkjær, som var meget slem ved godsets bønder, idet han slog og pryglede dem, når han kunde komme af sted med det. Da han blev ældre, kunde han ikke gå, men red alle steder hen, om det så var ind i kirken, red han. Seuere fik han en bærestol at sidde i, men havde endda altid en kjæp i hånden, og så måtte...
Svenskerne foer her nede og vilde tage, hvor de kom. I en gård i Solbjærff var der ingen folk, da de kom, og konen var alene hjemme, for de andre var gåede til kirke. Så kommer en Svensker ind og vilde lære hende til at finde alle deres gode sager og deres solvtøj, og han gjorde sig myndig. Hun skulde også lukke.ham en stor jærubeslagen ork op, men det...
I El tang kirke hænger et sværd og et par sporer. Beboerne her overfaldt en gang en krigsmand og slog ham ihjel, og til evig sone herfor skulde disse ting så hænges i kirken, hvor de er fredlyste. C. V. Simonsen, N.-Bjært.
Oven over den store dør på Engelsholm hænger en tårnklokkc. Den slår så højt, at den kan høres langt ud på marken. Ejeren af Engelsholm væddede med en anden mand om at ride et stykke vej, og hvem der først kom tilbage, inden et vist klokkeslæt, han havde vundet det, de havde sat om det (en vis sum). Så mens de red, var det, at ejeren fik én til at vride...
En sømand, der sejlede ude i Kattegat, kom i havsnød. Han lovede så, at dersom han måtte komme levende i land, vilde han give en kirkeklokke til Karup kirke, for den kirke var sømærke, og det var netop den, han kunde se der ude. Så blev han reddet og gav nu kirkeklokken. Men da Sæbygård ejede både Karup og Volstrup kirker, og denne sidste netop trængte...
Det synes forunderligt for mange, at Hjallcse kirkedør hænger for indgangen til Hollufgård i Fyen; men denne kirke blev afbrudt i de ældste tider, da døren må være kommen til Hollufgård, og kirkenøglen er siden funden i marken. j. b.
Inde i Mariager kirke hænger på den nordre mur en trætavle med to knælende kvinder på, og imellem dem Kristus på korset. De er i nonnedragter. Det er to jomfruer Lykke, af hvilke den ene skal have bygget kirken, og den anden Maribo kirke, hvilken kirke skal have lignet Mariager kirke, da den var i sin gamle skikkelse. h. a. b.
I Onsbjærg kirke hænger på væggen et forgyldt krucifix med en dansk inskription, der har den mening, at dette krucfix kom svømmende, bundet til et menneskelig, til denne øes strandbred nær ved et sted, der kaldes heman i Gammelborg sogn. Da de, som fandt liget, vilde føre det til kirkegården i Kolby, kunde fire forspændte heste ikke trække det der hen....
På Egeskovgård, (Kværndrup sogn) i gangen oppe på "det store hus", hænger der en klokke, som rimeligvis kun har været brugt til at kalde med. Denne klokke kan man undertiden om aftenen pludselig få at høre; den ringer, uden at der er nogen ved den. En troværdig mand har fortalt, at han således har hørt klokken ringe, og at han da har set efter, om der...
Indskrift på Revninge kirkeklokke: Nu hænger jeg som før, dog uden refned side, i Refninge igjen, men, læser, vil du vide, hvo mig omstøbe lod, da var det friherrinde af Podebusckers slægt, hvis navn du her mon finde: Anna Sidonia til Lundsgård, man mon skrive da sytten hundrede med tillagt to og tyve.
Da Frue kirke i Kjøbenhavn blev bygt op igjen for 100 år siden, vilde de have den usædvanlig store klokke, der hænger i Udby kirketårn, til stormklokke, men så gik præsten i Udby, hr. Runge, som selv var en god klokkestøber, op i tårnet med sin hammer og slog et stykke af, så det fløj ud i gadekjæret, og derfor kaldes det endnu Klokkekjæret. Klokken...
Der var en gang en præstekone, der var i barnsnød. Så gik præsten ud og så op til himmelen, og han så uheldige himmeltegn. Han blev ved at gå sådan en ni, ti timer, og det blev hele tiden mere uheldigt. Til sidst blev hun forløst. Det barn skulde hænges. Da barnet var en fem, seks år, blev han hængt i bagrebet. Så var faderen så glad, tog barnet i sine...
To drenge stod ved et led i Snerreris skov. Da kom nattejægeren farende med sine hunde og bad dem holde dem en times tid. Efter denne tids forløb kom han igjen med et kvindemenneske hængende tvært over hesten. «Nu har jeg været oppe i Sverig og skudt Slanten-Langpatte,» sagde han og tog sine hunde. Jørgen Hansen.
En bonde i Vordingborg-egnen var en gang ude at flytte heste, og da kom der en jæger med et kobbel hunde og bad bonden passe godt på dem, indtil han kom tilbage. Bonden slog lænken om et træ, og få ojeblikke efter hørte han et skud, og derpå kom jægeren jagende med et fruentimmer hængende bag over hesten. «Så du, jeg fik hende, men jeg måtte også til...
Da troldene udvandrede fra Sjælland, lejede de en skipper fra Korsor til at sejle med dem, men det havde nær gået ham galt, for da de kom noget ud, blev passagererne til mus, og der blev så mange, at skibet lige på et hængende hår var gået under. Dog nåede han til sidst til Norge og fik sin rejse godt betalt. Chr. R.
Bjærgmanden fra Garlbjærg hans kone var en gang i barnsnod, og så vilde han over til en kone i Debel og forlange hende til at komme og hjælpe. Der var en lille å imellem. Hun turde ikke vove at sige nej og fulgte med. Nu havde han lovet at skaffe hende lige så godt hen som hjem. Da hun var færdig, vilde han give hende en foræring. "Her har du noget, for...
