370 datasets found
Danish Keywords: hænge Place of Narration: Bavnhøjgård Sengeløse ved Tåstrup
Første gaDg en ko malkes efter kælvningen, hænges der et par bukser tværs over den, og den malkes så i tavshed, da bliver den rolig at malke. P. Jensen.
En kone kom til mig og vilde have råd for hendes månedlige, der var for stærk. Naboerne bavde skyldt hende for, at hun kunde hekse. Så fik a hende til at se i et spejl, a havde hængende her på væggen, a sagde jo: »Du ser så ringe ud, se dig i spejlet.« Så blev der tre pletter, og de kunde aldrig gå af. Kristen Spillemand, Farsø.
Oves kone i Randum ved Løgstør var skrap til at hekse. Hun havde en handskefinger hængende over sin seng, og når hun trak i den, fik hun sin spand fuld af mælk, men hun sagde sam tidig som så: "Nu malker a Per Nielsens ko", og mælken gik så fra koen til hende. Eltang.
Herren på Kjærgården i Elsted sogn var frimurer. Uden for hans kontor var et søm i væggen, som der ingen ting hængte på. Men der var dog et cirkelslag, som om noget havde svinget frem og tilbage. De sagde, at det var Fanden, som sad derpå og pudsede frimurerens knapper. Anton Nielsen, Søby.
En gammel skrædder i Vole fortæller, at hans oldefader, der boede i Mollerup, en gang var kjørende til mølle i Silkeborg mølle - for i den tid kunde man ikke få malet nærmere ved, og da han så vil kjøre hjem og er kommen næsten til Mollerup til en høj ved siden af vejen, som kaldes Låddenhøj, så vælter han. Han rejser vognen, får sækkene op og kjører...
I Øster-Padhede hænger et kohoved og fire koben i en gammel røget sime på loftet ved siden af skorstenen. Det har hængt der i mands minde, og folkene tør ikke flytte det. Simen er så rådden og gammel, at det er sært, det falder ikke ned. skjæve.
På Brejnholm mølle hænger der et svinehoved. En gang tog nogle unge mennesker det og smed det ud i mølledammen, men da havde det nær gået galt, dammen begyndte at bruse op og brød dæmningen, alt i møllen, hjul og maskinerier kom i sådan en fart, så det nær havde gået under alt sammen, og først da svinehovedet var kommet på sin plads, holdt det op. Der...
Modsot. Tag den skindeller hud, som sidder ikroenpå høns, og dyp den tre gange i vin, hæng den så op attørres, og det tre gange således i vin dyppet og hver gang tørret, så pulveriseret Og given patienten ind. Af et gi. håndskr. Fru Sophie Krabbe.
I Ålsø sogn døde i året 1618 (1608) præsten Jens Andersen. Han skal føist have været bonde; men efter at vauv s t i skole gjennemgik han denne med et så heldigt udfa'd, at han blev både præst og provst. Han blev begravet i det samme sogns kirke. Der døde Strange Fasti 1568, og bans søn Thomas Fasti, med bvem slægten uddøde året 1600. Ved bans grav hænger...
Nogle herremænd kom i trætte . . . De to fik hver sin side, medens herremanden fra Vorgård fik skindet, og det ligger der endnu, og ingen vover at flytte det. Deu ene side véd jeg ikke, hvor er, men den anden hænger på en gård, som kaldes Askelund. og den er frisk endnu. A. Thøgersen Grønborg.
Udenfor det kammer på Spøtrup, hvor den blodige hånd er, sidder en hestesko. Når den ikke er der, kan de ikke holde det kammer lukket. Der hænger et stort skilderi for hånden, men skjøndt a har tjent der i tre år, har a dog aldrig set pletten. Det var en jomfru, der havde undlivet sit barn og så jaget hånden derop. Kristen Olesen, Lem.
Der var en pige på Astrup, der stod i usædeligt forbold til en hund. Deu gang det blev opdaget, blev hun indmuret i muren i det kammer, hvor hun var. Den væg er helt blodig, og der er endnu en hund, som har sin gang der inde om natten. Der er stænger for vinduerne, og de kan se hår af hunden på deher stænger. Det er det samme, hvor tit de tager de hår...
I Ars kirke hænger en tavle med præsterækken. Omkring i kanterne af den står: At ei f glemmebog cskal være slet opskrevet de præster, som i Ars og Havbro haver levet fra reformatzen af, at tegnes for hver mand her deres navne op, at hver dem læse kan.
Nogle små nisser, som boede i en høj i Dybbøl, så man ofte have deres tøj hængende ude, som det så ud til, for at tørres. Men en mand, som havde fået noget hos en nisse til at smøre øjnene med, så nu, at det var lutter guld. Marie Johansen.
da.etk.DS_01_0_00673
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: “Er du nærere til den end a. så behold den!” Hun slap...
da.etk.JAT_06_0_01156
Pastor Asmussen i Emmerlev kom en dag tidlig fra kirke. Han kom ind i kroen, Højkro. Så siger kromanden : “De blev tidlig færdig i dag, hr. pastor”. — “Ja, jeg kom sandelig i tanker om, at jeg havde nogle pølser hængende hjemme i røg i skorstenen, og jeg må hjem og have dem ned, for jeg har ikke sagt pigerne besked”. Dermed lob han. Han prækede tit for...
da.etk.JAT_06_0_00460
Hvis man om sommeren hænger skalotter op i frugttræerne, kan fuglene ikke tage frugten, da de ikke kan tåle den stærke lugt af løgene. Marie Fink, Bøffelkobbel.
da.etk.JAT_01_0_00227
Der var en mand i Låstrup, de kaldte Svolgårdmanden, han gjorde hove til Lynderupgård. Så var husbonden noget stræng ved ham, og endelig hænger han sig i et hus i Lynderupgård. Ja, der var nogle, der snakkede om, at herremanden skal selv have slået ham ihjel og så hængt ham op. Så blev han kjørt til Svolgårdhøjen — sådan kalder de den høj endnu efter...
I Hoven bruger man at dyppe hver skefuld grød i mælken, når man spiser grød, men i Skarrild bruger de den skik, at de tager forst grød og så mælk, og når grøden er for varm, hænger de hver skefuld på nedrelippen så længe, til de har fået mælken hentet. Deraf kommer det, te æ Skarrildboere de er gjæjjmundede. Det er jo melgrød, de spiser der omkring. Påbøl.
da.etk.JAH_03_0_00223
Man bruger, når man har slagtet får, at brase det ferske fårekjød: gnide det ind med salt og så tænde under det med små lyng, til saltet bliver brunt. Når det sådan er brunset, hænges det op, mens der røges under det med rigtig døv ild af hedetorv. Så beholder kjodet sin sødhed. Fredbjærg.
da.etk.JAH_03_0_00166