Der tjente en pige på Gammel-Steneqe, og hendes saks blev væk for hende en dag. Den var forgyldt fra øjnene til navlen, og hun vilde nødig have været af mod den. Netop samme dag som den blev henne, havde to karle, som begge havde tjent der i gården, været der og besøgt hende, og det var di rimeligt nok, te én af dem havde taget den med sig. Men ham, hun...
Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og...
En pige, der var i nabolaget ved vort hjem, hun var frugtsommelig, og hun gik med det andet lokkede barn. Så hang hun sig, og det blev så ikke åbenbaret. Hun var kommen til Kjællingbro at tjene, og der var det, hun blev på gale veje. Hun gik tit hen og så mergelgravene efter. En helligdag gik hun hjem, og da gik de i rette med hende. Faderen var noget...
En præst i Vilslev havde en jomfru, som var så uhyre dristig. En juleaften, ilav folkene havde spist nadver, vilde hun helst ud til karlene, for det var sådan muntre folk der i præstegården. Så sad de og fortalte om et og andet, og hvem der skulde dø, og dit og dat. Så kom de også til at snakke om det lig, der for nogle år siden var blevet gravet op på...
Der kom en karl ridende fra Vejle af og vilde til Skjern. Så rider han imod en kjæde, der var spændt over vejen. På timen kom en 3, 4 karle ud til ham og siger, om han vilde aflevere det, han har. Han har en sabel ved sig og svarer nej. Én kommer og griber i tøjlen, men han hugger til og rider videre ad Evig til, som den gang var en herregård i Borris....
To mil nord for Hjørring ligger den gamle herregård Asdal. En af dens tidligere ejere hed Karl Pølse. Navnet Pølse fik han på følgende måde: Ejeren af herregården Odden og Karl fra Asdal havde sviu i skoven. Da svinene så skulde hjem, kom de to herrer i strid om et svin; den ene vilde have det, og den anden også. Da sagen kom for retten, dømte denne...
Den sydlige del af Vinten skov indtil en stor grøft, der kaldes æ Flækgrav, og som gjennemskar skoven fra øst til vest, kaldes endnu den dag i dag Tingskoven. Sagnet fortæller, at der i gamle dage har været et tinghus ved skovens søndre ende tæt ved, hvor landevejen fra Horsens til Silkeborg går forbi skoven. Skoven har i tidligere dage været meget...
Der var for lang tid siden en herremand på Linderupgård, grov rig var han, og så havde han så kjøn en kone, at hendes lige ikke fandtes mellem Randers og Ribe. På samme herremands mark var der en høj, hvori der var troldfolk, og somme tider hændte det sig ved aftenstid, at højen rejste sig på stolper, der så ud som den flammende ild, og neden under...
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Når pastor Molbech i He katekiserede med børnene, plejede han at sige: Jeg vil have svar, om det så skal ud af sidebenene på jer, og når han ikke fik svar, sagde han altid: Så kjender I ikke et eneste ord af jer bibelhistorie. En gang var han til eksamen i en skole i den nordre del af sognet. Så siger han blandt andet: Kjender I en munk? Nej, intet...
Dove-Sørens kone fik tvillinger, og så sagde han til hende, at det var vel bedst, han gik hen til præsten og fik dem døbt. De fik så et stykke svøbt om dem og lagde dem i en kurv, og så tridsede han af med kurven. Da han kom til præstegården, hængte han den på et bjælkehoved, mens han gik ind. God dag, hr. pastor, siger han. God dag, Søren. A har to...
Som det hedder sig, at hærfuglen har en mægtig krone og opholder sig i skoven, således hai også påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Lige så forekommer det mig i dag med vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder til hende, ligesom katten til den mægtige polse, eller ræven til den grå gås, eller bindehunden,...
En herremand fra Midtjylland handlede meget med stude, og hans drivere førte dem til markederne syd på, men selv red han hele vejen hag efter. En gang, da han var meget torstig, tog han ind i en mindre kro og forlangte en kop the. I sådanne småkroer bryggede man selv øllet, som i regelen enten var for nyt eller for gammelt, og da enten surt eller dovent,...
Kristen Degn i lulstrup (Jævngyde brond) kjorte med potter. Hans kjoretøj var noget aparte, for der var en fjæl ved den ene side af vognen og en lejer ved den anden. De højeste hjul var foran, og så havde han et rødt helmis ved højre og en tyr ved venstre side. Den ene tommeline var af reb, og den anden af hårreb. Så havde han en gammel træskobunde...
Jeg omtalte ovenfor de to engelske orlogsskibe St. Georg og Defences stranding 1811, den første med 1100, og den anden med 700 mand, og vil nu fortælle lidt derom efter øjenvidner. Lille-juleaften og nat var det en rygende storm. Et lille norsk skib, ladet med tran, var i følge med de to linjeskibe og gjorde nødsignal, men de kunde eller vilde ikke...
Det er en garnmel tale, at fastelavns uge varer tretten dage. De fleste steder holdes gilde på omgang. Der pyntes en hertug, greve, dronning, hertuginde, grevinde (til disse tages tre af de mindste karle). Derpå rides fra gård til gård, og en adjudant rider forud og mælder hs. majestæts og følges komme. I hver gård bliver der spist og drukket, dandset et...
Det var en gang, Mads Tyklund kjørte til Horsens, og han havde stude for. Vejen var så opkjørt, at han kunde ikke være tjent med at færdes hen ad den, og så kjørte han uden for. Da kom der en hel flok hovbønder fra Bygholm til ham og forlangte, at han skulde give brændevin, for det han kjørte uden for vejen. Det vilde Mads ikke så vel til, han sagde, at...
Justitsråd Hans Nobels Søn på Sandholt, der hed Frits, var en vældig Rytter og Jæger. En Frostvej rsdag var han på Jagt på Lyndelse Mark og forfulgte en Hare, som søgte Tilflugt på Kirkegården og sprang ind i Begravelsen under Kirken. Han fulgte efter og fangede den der nede, hvorpå han dræbte den ved et Slag mod en af Ligkisterne. Han bandt den så til...
Der var en Forpagter på Restrup, der hed Møller, og han havde tre Sønner, der var omtrent på min Størrelse. Vi var da gjærne sammen. En Gang havde vi fået Ladekarlen til at lave os nogle runde Hjul at trille med, og som vi nu går allerbedst om Aftenen og leger med dem, så hører vi, Hunden begynder at tude og skrige så forfærdelig. Da kommer Greven...
Der var en Mand, der boede i Vester Klit i Tværsted, han hed Peder Larsen, og han finder en Mand på Stranden, der var i Dødsnød, og så beder han ham om at tage ham til sig og pleje sig. Tillige med viser han ham, te han havde nogle Penge på sig at betale med. Men Manden syntes, han var nær død og slog ham så ihjel og tog Pengene. Han havde gode Støvler...
