Skrås overfor Kjællinghøl på den søndre Side af Gudenå ligger Busbjærg, hvor der opholdt sig en Røverbande, som drev sit Uvæsen rundt om i Egnen, men ingen kunde opdage dens Tilholdssted. En Nat var de på Hvorslevgård for at stjæle, og da en Pige opdagede dem, overmandede de hende, for at hun ikke skulde få Lejlighed til at vække Gårdens Folk eller gjøre...
Nede i Lindet Skov boede for mange År siden en Skovrider, der havde mange Børn. Selve Juleaftensdag var Børnene ude på Is, Danske Sagn. IV. 25 og da blev der en af dem væk. De andre mærkede det ikke, inden de vilde til at hjem, og de troede jo, han var gået hjem i Forvejen, men da de kom ind, kunde de nok mærke, han ikke var der. Nu turde de ikke sige...
Æ boede i Arnum, og så vilde æ gjøre en Tur til Ringkjobing. Men æ vilde låne et Sæt Seletøj ved Manden på Spandetgård, for mit eget var for simpel, og så kjører æ derom ad, det var jo ikke af Vejen, men han sagde, han kunde ikke låne mig det mere end til Andendagen, for han skulde selv bruge det. Æ fik Seletøjet og sagde ham. hvad Tid æ kom tilbage med...
Min Bedstemoders Søster var Selskabsdame på en Herregård på Fyen, og Fruen havde en Broder, de kaldte Junkeren. Han hed Linde eller Lindet og var fremsynet og en hel Del underlig. Så skulde der en Gang komme fremmede fra Kjøbenhavn, nemlig en ældre Dame og en ung Pige, og Fruen siger til Selskabsdamen, at hun skal gå op ovenpå og gjøre i Stand i de...
På sin Vej fra Borre til Gurre færdes Kong Vollermand ad Landevejen efter Næstved. Det traf sig en mørk Efterårsnat, at en Bondekarl, der tjente i Vester-Egesborg og havde besøgt sin Kjæreste, der tjente i Kjøng, på Tilbagevejen derfra passerede Vejlebroen, og der mødte han et Uhyre, som de kaldte for en Gjødemo'r. (Nedenunder Vejlø Prædikestol sidder...
Til Åsted sognekald hører et forhør, holdt 1573 over et fruentimmer, som bekjendte at have solgt sig til den onde Ånd for at have øvet hekseri. Forhøret er optaget af fem mænd, som e'fter navnene at domme har været bønder på gården Eget, som den tid var beboet af familien Orning, efter et epitaphium i Skjærum kirke over denne familie. For disse fem mænd...
På Højbjærggården boede en gang en gammel bonde, som havde en ung hustru. I den tid var det skik at koge melgrød til nadver; melet havde de stående i en kiste på loftet. En aften gik hun op for at hente mel til nadvergrøden. Da hun kom op oven for loftslemmen, så hun en hvid skikkelse som et menneske lige for sig, men det veg tilbage for hende ganske...
En pige fra Øgård i Stir blev gift der ovre ad Tyland med en karl, der hed Kræ Led. Han var hjemme ved hans forældre, og der kom hun jo til og var, men de var så hårde ved hende. Hendes mand gik ned til Sundgården hver dag på fiskeri, for der drev de det fra den gang, og han gik hjem hver løverdag aften. Sådan stod det nu hen en tid. En gang siger han...
I en bondegård i Horsens-egnen havde de for nylig slagtet et svin, og det lå på båre oppe i storstuen. Det havde nogle tyve fået nys om, og så besluttede de at brække ind om natten og stjæle det. Men så træffer det, at de havde skræddere i gården netop i de dage, og mesteren fik sit kvarter oppe i storstuesengen om natten, men det vidste tyvene ikke af,...
Den gi. kirkesanger Peder Pedersen Vejsbjærg på Vænø har fortalt således: Jens Foged var ladefoged på Volstrup i Svenskekrigens tid. En gang kom to svenske ryttere til Volstrup, og de havde hver en posefuld røvede guld- og sølvsager hængende på hesten. Mens de var inde i huset, og deres heste holdt udenfor, tog J. F. en af disse kostbare poser og smed...
En herrerånd Munk, der ejede Andkjær og Sillerup skove, blev dødelig forelsket i en af sine hovbonders døtre. Denne havde imidlertid til alt uheld en kjæreste, som herremanden fortrædigede på alle måder. Pigen havde han flere gange oppe hos sig og lovede hende fløjels- og silke-klæder, kronede dage, kort sagt: guld og grønne skove. Men hun blev sin...
Vesten for Pilemark lige under klinten nede ved stranden er et vandhul, de kalder den hellige kilde, og den skal have sin oprindelse fra "den hellige mand"; således kaldes den første, der kom her over på Samsø og prækede kristendommen. Han tog først til Pilemark, der lå lige for og jo var en af de største byer, og her begyndte han at undervise. Han havde...
En fattig bonde, der ikke vidste, hvordan han skulde komme ud af at svare enhver sit, gik i kompagniskab med trolden om at drive gården. Trolden skulde give ham to hundrede daler i forskud, og så skulde de siden dele udbyttet. Det forste år såede de hele lodden til med byg, som voksede godt; trolden vilde have den del, der voksede under jorden, og det...
Der var en bjærgmand i Vendsyssel, han havde eu broder, der boede her oppe ved Lemvigs-egnen. De tager jo sammen en gang imellem at besøge hverandre, og så skal de jo over Ottesund. Ham fra Lemvigs-egnen han vilde en dag over til broderen, men netop som han kommer til sundet og vil over, er der en bondemand, som også har en broder i Vendsyssel, han vil...
På halvøen Hindsholm på Fyen har fordum været en mængde jættestuer og dysser, og adskillige er endnu bevarede. Når man kommer ad den højt liggende landevej forbi Martofte og Brockdorff ud ad Fyenshoved til, ser man til begge sider af vejen på de smalle laudstykker mellem vejen og vandet mægtige gravhøje og rester af dysser. Især vil man lægge mærke til...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
Der var to karle, som snakkede om, hvad profession de skulde tage dem for, som de kunde tjene mest ved. Så blev de ens om at give sig til at stjæle, for det troede de da nok, der var mest at fortjene ved. Nu skulde de da til at lægge over med hinanden, hvor de skulde gjore deres første fangst. Ja, siger den ene, a véd, hvor der står en fed bede i en...
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Brudevielse. Så det hedder sig, ligesom hørfuglen haver en dejlig krone og opholder sig i skoven, så haver og påfuglen sine forgyldte fjer, men dertil sine skabede ben. Ligeså forekommer det mig i dag i denne vor pyntede og upyntede brud og brudgom, at elskovens glod brænder af kjærlighed til hende ligesom katten til den mægtige pølse eller mikkel ræv...
