Amulet for angst, banghed, hjærteklemmelse. Tag en ormstukken uød, denstørste, du kan bekomme, bank ormeuhumskhederne vel ud deraf, tag så spejlet af en påhanes rumpefjer, samme spejl skal stikkes og puttes i den ormstukne nød ind af det hul, ormen har gjort. Når spejlet nu således er indputtet, klines hullet meget tæt til med det hvideste jomfruvoks,...
Min fader blev så ringe i hans ene hofte og ene knæ en dag han var ved at kjøre en stovte mog ud på møddingen. Han blev straks ringere og klagede sig som nogen barselkone. »Herre Gud, hvilket ringe menneske a er blevet,« sagde han. De søgte råd mang steder. Sådan kom der også én fra Tojtmose. Han sagde, da han så ham: Herre Gud, sagde a til mig selv, da...
da.etk.DS_04_0_01907
I Oster-Jærndr up, O.-Brønderslev sogn, boede engang en mand, som kaldtes Mads Konge. Han var ved voldsomhed og uredelighed bleven rig på guld og sølv. Sine store skatte nedgrov han i sandbanken norden for gården, men ude på møllevejen lagde han nogle guld- og sølvpenge. Når nu én og anden kom forbi og tog et par af disse skillinger op, da lod M. K. ham...
I Ryslinge levede i det 17de århundrede en mand ved navn Niels Fentsen. Han ejede en gåid (som i begyndelsen af dette århundrede tilhørte min farfader) og var en meget tapper og dygtig mand. Det viste han også, da Svenskerne var her i landet 165860; ti da skal han en gang have stået i sin port og med en flintbøsse have nedskudt tre svenske soldater....
I Tårs kirke hænger på den nordre side af kirken lige over for prædikestolen et stort maleri af nederlandsk arbejde, der forestiller Helvede. Fanden svæver i en drages skikkelse over en svovlsø, hvori 14 figurer vælter sig. Den 15 de figur har Fanden om hovedet og neddypper den i svovlsøen. Anledningen til dette maleri, og til, at det er kommet til at...
I Tund (p: Tunø) kirke hænger et af ælde brunt silketørklæde ned fra en stang, som er stukken ind i væggen i en pille, så at klædet hænger frit ud. På det er indvirket et skib i havsnød, og en kvinde, som bliver trukken op af bølgerne ved sit hår, samt en del bogstaver som fortæller derom. Men det hele er meget medtaget af tidens tand. Herom fortælles,...
I Tim kirke hænger en stor klokke, som har en særdeles yndig klang og kan høres langt bort. Sagnet fortæller, at Peder Gyldenstjærne, der ejede Timgård og Vestervig på én gang, har stjålet klokken ovre i Skåne. Der hængte i et tårn to store klokker, og deraf vilde Gyldenstjærne have den ene til Tim og den anden til Vestervig kirke; men han vidste ikke,...
I en gård i Nielstrup i Rude sogn lå konen i barselseng. Det var i hostens tid, og manden og hans folk var ude i marken at binde korn. Det var en månelys, klar hostnat, og som hun nu lå i sengen, blev doren reven op, og der kom det pæneste kvindfolk springende ind ad den, og hun satte sig for bordenden, men sagde ikke et ord. Konen, der lå i sengen, var...
Horns jæger havde som bekjendt påtaget sig at udrydde alle ellekvinder. Ved Lyngå var en mand tidlig om morgenen gået ud at flytte hestene. Da han nu var færdig og vilde gå hjem, horte han med forfærdelse en stærk susen i luften ; den kom stedse nærmere, og med ét holdt en mand til hest for ham. Han råbte : «Hold mine hunde !» og manden adlod. Jægeren...
Kong Valdemar blev, fordi han holdt så meget af jagten, sat ned i en åben begravelse med en hest og jagtredskaber hos sig. Han farer om natten gjennem luften med alle sine hunde, så det hviner og tuder efter. En karl fra Ormitslev har hørt det mange gange. En gang var han på jagt efter en havfrue, som hed Slattenpat. Han traf da en dreng, som måtte stro...
Tæt uden for Svansbjcerg i Kjoge-egnen ligger en høj, som hedder Ltinden, og i den er der højfolk. Niels Olsen i Rostrup har set højen flakt ved højlys dag, og småfolket mylre der inde. Der var en tid, da Svansbjærgerne aldrig kunde holde gilde, uden at jo mad og drikke slap for tidlig op, og iDgen kunde begribe, hvordan det gik til, for der havde været...
En mand havde to døtre, de var en dag ude at spasere, og så mødte de bjærgmanden; han bad dem besøge sig på søndag, da skulde han have barnedåb. "I skal havde lét af toget. H. Rørdam. Chr. R. ikke spørge andre derom end præsten, og hvis I så kommer, så kan I gå ned i eders bryggers og banke på en væg, så skal der blive lukket op for eder." Dermed gik så...
Der var en gammel degn i Grindsted, der hed Kierckebye, og han lå altid i spektakel med præsten Schmidt. Der var en gang stoppet noget i nøglehullet i kirkedøren, og så kom præsten i tanker om, Kierckebye havde skyld i det, og vilde have nøglen til at hænge i præstegården, men degnen vilde ikke af med den. Det var nu noget, de havde skjændtes om tit,...
Når man forhen støbte lys, havde man en kredsrund træplade, der kaldtes bordet, og som i midten for oven var forsynet med en lille opretstående stang, der atter havde en krog i den øverste ende, så at bordet kunde hænges op på et spiger i bjælken og altså hænge vandret ned. Bordets plade kunde drejes rundt, og rundt om i kanten af det var anbragt kroge....
Kammerjunker Kàs på Nedergård havde i sin tid været officer. Han var til tider helt tåbelig. Han kunde ikke tåle brændevin, og når han fik to snapse, så var han tåbelig og kunde blive ved at rase en hel måned. Til sidst blev han sat under administration, da han var bleven helt sindssyg, og så blev der sat en karl til at passe ham, men han gjorde ellers...
Lærer Krebs i Skivum kjendte godt spillemanden, og så sagde han til ham ved et bryllup: Du skal ofre godt, jeg skal nok holde dig skadesløs". Det var ikke altid, spillemanden gik til offers, men somme tider gjorde han det. Ja, han havde ikke godt råd. Jo, når du nu ofrer en daler, så ofrer jeg dig det samme på tintallerkenen, og så må...
En tyv, der hed Svend Hånd, gik en dag til Storgård i Askildrup for at stjæle heste. Nu havde de sådan to pæne blågrå nogle, der gik der ude på agrene, og drengen, der passer horderne, får så at se. de Svend Hånd går og kikker på deher heste, som han jo gjærne vilde have haft fat i, om han havde kunnet. Da konen bliver klog pa dether, går hun lien og...
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
Folketro om nytårsdag. 1. Den, der kommer forst til vandingen nytårsmorgen, får størst lykke i det nye år. Jørg. Hansen. 2. Er himlen rød nytårsmorgen, tyder det sorg, krig og uvejr i dette ar. Th. Jensen. 3. Når det var meget rødt i oster nytårsmorgen, som solen skulde stå op, så fik vi krig det år. Uglbølle. 4. Er solen rod på nytårsmorgen, betyder det...
En ung bondepige har til højtid sit hår skilt i midten og kjæmmet lidt ned ad mod kinden og strøget op bag ørerne, hvor det er flættet i to piske. Disse bliver hæftede op i nakken med hårnåle. Hun bærer over håret en kappe med en ganske lille rund puld og et lille forstykke. Til kappen er der hæitet to pibede skjæghatte (vinger), der er tre til fire alen...
