297 datasets found
Danish Keywords: hænde Place of Narration: Støvring højskole
Første gang efter at koen har kælvet, rykker man den baglænds ud af døren. Dette bruges endnu i eu gård i Himmerland. Det bruges også mange steder at malke over en kniv og sætte en kniv og en saks over døren første gang, koen går ud. Kr. Østergård.
da.etk.DS_07_0_01170
I Store-Stovgård i Avlum skulde der en gang være bryllup, og brudgommen, en ungkarl, gik på bryllupsdagens morgen ben til en nabogård i et ærende. Undervejs kom han gjennem et krat, hvor en gammel heks havde lagt noget for ham, så han ikke kunde komme ud deraf. Han kunde se bryllupsfolk komme kjørende til gården, men han kunde ikke råbe efter dem. Folk...
På ligene bliver de fire tæer på hver fod bundne sammen og kun de store tæer er fri. møen. kr. østergård, ashland.
da.etk.DS_05_0_02148
En kone, som for få år siden døde i en landsby i Himmerland i barselseng uden at være forløst, fut alt barnetojet og saksen med i graven. kr. østergàrd.
En mand fra Nordby på Samso fortæller, atderikirkegårdsmuren ved Nordby kirke er en sten, som bliver ved at være rød, hvor tit den bliver kalket. Det var en kongelig embedsmand, som bønderne slog ihjel, så hans blod flød på denne sten, og det er dette blod, der altid holder sig. Kr. Østergård.
da.etk.DS_04_0_01328
På Herningsholm var der en gang en nissekonge. (»Var det ikke en herremand ?» — »Nej, det var en nissekonge, det var i den tid, der var nissekonger i landet.«) Nå, denne nissekonges datter hlev kjæreste med en fattig karl, men da kongen fik dette at vide, blev karlen jaget bort, og datteren sat op i et tårnkammer for at sultes ihjel. Karlen kom om natten...
Et bøsseskud fra herregården Baggesvogn, Sindal sogn, ligger en stor sten, om hvilken der fortælles følgende: Engang var der på herregården en junker, som var meget slem mod bønderne, og derfor kunde han ikke få fred i graven, men spøgede fælt. Præsten manede ham da ned i jorden, og den store sten blev væltet over ham, der hvor den ligger endnu. Men...
I gården Pårup i Funder sogn sad folkene en juleaften og hørte osværdklirren cg våbenlarm i gården, og dorene sprang op. Året efter, i 1864, kom der tyske soldater til gården. Sommeren efter krigen var der en mand i Viborg-egnen, som så to hære kæmpe i luften. I spidsen for den ene red en mand på en hvid hest. Kr. Ostergård.
da.etk.DS_02_J_00397
I Holstebro-egnen er der mange fortællinger om, hvordan folk kan se deres egen ligskare. En mand gik således en aften ud i gården og så da en stor ligskare, som holdt der. Han kunde tælle vognene og kjende alle personerne så nær som én, og det var ham selv. Han døde kort efter. Når man kjorer på vejen om aftenen, så kan det ske, at hestene standser og...
En mand fra Nordby på Samsø fortæller følgende: Da jeg var ti år gammel, stod jeg sammen med nogle andre drenge uden for et hus og så, en sort sky hævede sig op over horizonten, og denne sky så ud som et ligfølge, hvor en mand kjorte foran med ligkisten, og de andre efter, sidst kom to prikker som to små drenge. En af drengene, som var konfirmeret,...
I Sunds sogn var der i en hoj en lindorm, som bed mange folk ihjel. En gang kom der så en fremmed ridder og sagde, at han kunde dræbe lindormen, når han kunde få så mange torv, han vilde have. Torv fik han i en svære mængde og stablede dem op i tre dynger, den ene storre end den anden. Dem tændte han nu ild i og red derpå hen og tirrede lindormen, så han...
da.etk.DS_02_E_00092
Spiret på Holstebro tinghus forestiller en ridder, som dræber en lindorm. Denne lindorm lå om Holstebro kirke og ødelagde mange mennesker, indtil en ridder kom og dræbte den, og det er derfor, han og ormen er afbildet på tinghuset. Niels Knudsen, Tvis, ved Kr. Ostergård.
Der fortælles, at en gang, for byen Hjorring i Vendsyssel blev bygget, så to mænd, der brændte et lys på en hoj, kaldet Kloonhoj, tæt ved, hvor senere byen blev bygget. De mente, flt der måtte være penge skjult i hojen, og de besluttede sig til at grave der, for om mulig at finde pengene. De gik altså en dag derud og begyndte at grave, og da de havde...
da.etk.DS_02_C_00134
I Bindslev sogn i Vendsyssel er der en lille høj, som kaldes Terkilds høj. Der fortælles, at der var eu gang en dreng, der vogtede kreaturer omkring højen, og han så et lys brænde over den. Da han så det, mente han, at der måtte være skjult penge i højen. Han gav sig derfor en dag til at grave efter dem og kom efter kort tids forløb til en stor sort...
Børn vokser i regn, når de går ude med bart boved. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00792
Når venste øje klør, får vi glæde, når højre - - får vi græde. B. H. S.
da.etk.JAT_03_0_01021
Brænder en pige hul på en karls klædningsstykke, vil hendes ære gå tabt ved ham. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00680
En mand blev meget syg, og hans kone hentede nabokonen. På hjemvejen sagde hun til denne, at manden vist nok døde, og føjede til: “Det er også rigtig ondt, at det skal hænde i år, da vi ikke kan bage fintbrød.” J. M. Jensen, Stenum.
da.etk.JAH_06_0_00011
I gammel Tid gik de i By med deres Bindehose om Aftenen. Så hændte det sig i Strellev, at nogle Folk kom til et Vand, der er vest for Kirken, og da kunde de godt komme over med deres Træsko på. Men da de kom tilbage, var Vandet steget, og de kunde ej komme over. De så nu et gammelt Øg, som de får at sætte sig over på ...... »Det er så langt som Strellev...
da.etk.DSnr_02_D_00072
I Vejrum hændte det sig, at nogle skytter, der havde hunde med dem, var efter en hare, og den kom smuttende ind ad et rendehul i et hus. Så vilde de ind og se, og da lå konen i sengen og var bleven så forbidt af hundene. Hun hed Ha Lydersder og blev ved at være dårlig alle hendes dage. Mariane Jensd., Hjerm.
da.etk.DS_07_0_00125