Der boede en Mand ved Sundgården, han hed Rejmer. En Gang tog han til Kjøbenhavn, og så gik han på Kjøbenhavns Gader en Juleaften og ønskede, han var i Sundgården. Da stod der en bitte Mand ved ham og sagde, at når han vilde lade Færgen gå for ham hele Natten, når han kom hjem, så skulde han skaffe ham hjem den samme Aften. Det lovede han. Så tog han ham...
Børn vokser i regn, når de går ude med bart boved. A. E. Jakobsen.
da.etk.JAT_03_0_00792
Når venste øje klør, får vi glæde, når højre - - får vi græde. B. H. S.
Brænder en pige hul på en karls klædningsstykke, vil hendes ære gå tabt ved ham. P. K. M.
da.etk.JAT_03_0_00680
En mand blev meget syg, og hans kone hentede nabokonen. På hjemvejen sagde hun til denne, at manden vist nok døde, og føjede til: Det er også rigtig ondt, at det skal hænde i år, da vi ikke kan bage fintbrød. J. M. Jensen, Stenum.
I gammel Tid gik de i By med deres Bindehose om Aftenen. Så hændte det sig i Strellev, at nogle Folk kom til et Vand, der er vest for Kirken, og da kunde de godt komme over med deres Træsko på. Men da de kom tilbage, var Vandet steget, og de kunde ej komme over. De så nu et gammelt Øg, som de får at sætte sig over på ...... »Det er så langt som Strellev...
I Vejrum hændte det sig, at nogle skytter, der havde hunde med dem, var efter en hare, og den kom smuttende ind ad et rendehul i et hus. Så vilde de ind og se, og da lå konen i sengen og var bleven så forbidt af hundene. Hun hed Ha Lydersder og blev ved at være dårlig alle hendes dage. Mariane Jensd., Hjerm.
En mand var en aften ude at ride og kom lige forbi kirken. Da blev det så mørkt, at han kunde ingen ting se, og øget vilde ikke gå af stedet. Omsider bliver der en klaring i mørket, ligesom det kunde have været en port, og der satte så øget igjennem, alt hvad det kunde løbe, og han kunde ingen hold få på det. Sådan blev han ved til Guldager, og der kom...
Der er en bakke nordvest i Sundby ned til fjordeu, der kaldes Halds bakke. Så var det en aften, nogle af deres får i Klitgård var bleven henne, og så vilde konen så tidlig op om morgenen og hen og lede om dem. Lige som hun går, kommer hun om ved en gammel kone, der gik med et kar på sit hoved. Hun siger god-morgen. Den svarte ikke. "Hvor er denher kone...
I Klavses Stortoft (der tilhører Klavs Johnsen i Hylderslev) går der en hovedløs Mand. Det er ofte sket, at Folk er faret vild der, og det er således hændt Hans Sørensen i Janderup. Janderup S., Vester Horne H. H. M. Iversen.
Når man siger sådan noget som: Nu har jeg ikke været syg i hele 6 Måneder eller lign., må vedkommende skynde sig at banke under Bordet 3 Gange, for at han ikke inden kort Tid skal blive syg eller andet ondt hænde ham. Opt. af J. A. Jensen, Balle (Odder S., Hads H.).
da.etk.DSnr_04_0_01178
Lige nør fra Skivum ved Vejen fra Hobro til Nibe ligger Ottebakken. Der skal have boet en Smed en Gang, og de kunde høre ham smedde nede i Bakken ved Midnatstid. Det har da hændt sig, at Folk er bleven bange for Ottemanden. Pens. Lærer P. N. Kamstrup, Ejdrup.
da.etk.DSnr_01_0_00115
Ry å er meget dyb, og den skal råbe en gang hvert år: «Tiden er kommen, men manden er endnu ikke kommen,» og så skal én drukne. Så var det en gang i tolv år, der var ingen, der druknede, men da hændte det, at tolv tærskere, der om vinteren havde været til hove på Birkelse og om aftenen gik hjem, de druknede ahe tolv. For hvis det driver over et år eller...
En mand fra Ørum vilde kjøre til Randers en dag. Da han skulde hjem igjen, blev det noget silde for ham, og da de så langt hen ad aften så en høj i afstand, der stod på fire gloende pæle, løb hestene løbsk, og de væltede. De kom dog på benene igjen uden skade. Så var det, de skulde forbi højen, og da sagde konen til ham, han skulde gå hen og se, hvad det...
En præst i Flade, der var ugift, var ude på besøg en gang, og det blev sildigt. Husjomfruen sad og ventede på ham, og hun var ved at falde i søvn. Så knurrer hunden, og hun lurer én gå inde i præstens stue. Nu troede hun jo, det var ham, og råbte ; »Vil De have lys?« Ingen svarer. Såtænder hun lys. Da lå præsten på sofaen med hånd under kind. Hun taler...
Jakob Klat tjente i Klitgård. En julemorgen vilde han op at kaste korn, og som han nu sidder og kaster, bliver der sådant spektakel inde i gulvet - der lå tre gulve lige indenfor hinanden - og der stod tre lys på en bjælke lige tæt ved ham, de havde et mat rødligt skjær og kom lige med ét. Han vilde støde dem ned med riven, men måtte opgive det. Som han...
Der var et kammer i Jens Svanborgs gård i BUrgby, der spøgte det, og ingen turde ligge der. Når én kom der, så tarsk det ham fra den ene side til den anden, og det var, ligesom de slog til side med nogle flasker, og de klingrede ned. Det var mest om højtidsaftener. Der lå to store sten ved en rende, som gik ude osten gården, og der tykte folk al tid om...
Det spøgte slemt i Nnndrup, det slog dørene op og i, og der kom en karet kjørende en vis tid hvert år (juleaften?) og slog portene op. Så kom Jørgen UJødt. Han indgik et væddemål med gjengangeren, der kaldtes fru Rige. Huu skulde kjøre underneden jorden, og Jørgen Ufødt ovenpå jorden, og den, som kom først på færgen ved Velsund, havde vundet. Han kom...
Der skulde også gå en gjenganger, Povl Tøttrup, oppe ved Falbæk rende i Gullerup ved Handklit. Så skulde præsten fra Tisted, Revelius, over at mane ham. De så en ildflamme på vandet, men den kan a ikke fortælle videre om. Da præsten kom i land ved Gullerup land, kom han ved sengetid om ved et sted, hvor der stod et par gamle folk ude. Det var der, hvor...
Svenskerne foer her nede og vilde tage, hvor de kom. I en gård i Solbjærff var der ingen folk, da de kom, og konen var alene hjemme, for de andre var gåede til kirke. Så kommer en Svensker ind og vilde lære hende til at finde alle deres gode sager og deres solvtøj, og han gjorde sig myndig. Hun skulde også lukke.ham en stor jærubeslagen ork op, men det...
