I Lødderup Dal i Harre stod der en Kjedel Penge, og oven på den sad der en stor sort Kok og rugede over dem. Det var der mange, der vidste, og der var også mange, der havde prøvet på at tage dem, men når de fik godt begyndt, så blev de gjærne så forstyrret i deres Hoved, at de hverken vidste ud eller ind, Penge fik de ingen af, og de døvede med at finde...
Når folk havde deres ungkreaturer nede på engene ved Vejle å, hændtes det, at et eller andet kreatur fik en lang ophovnet stribe op ad benene, hvoraf de led meget, og når den bredte sig. kunde kreaturet dø af det. Dette kaldtes eddervol (edderslag). Det begyndte ved et led, og når man strøg på det, så skråsede huden. Man kunde godt spise kjødet af sådant...
Omkring ved 1848 boede der en smed i Store-Velling, som havde en søn hjemme. Så fik de indkvartering af soldater, og der iblandt var en underofficer, som kunde nogle troldkunster. Nu siger de, at den, der kan sådant, ikke godt kan lade være at lære det fra sig, og smedens søn fik da lært nogle af disse kunster. Man siger jo også, at sådan én skal udøve...
Det kan undertiden hænde i en bondegård, at enhver spædekalv, som sættes ind i en vis bestemt bøvl for sig selv, døer, inden den kan bindes i bås. Det bedste middel derimod er en gang at få én til at forære sig en kalv. Men slige uheld kan også skyldes visse årsager og afhjælpes ved at fjerne disse. Således søgte en gang en mand til en klog kone og...
Der var en provst Leg her i Agerholm præstegård. Så havde de en syg ko. og folkene rådede ham til at tage en klog kone, der boede i nærheden, til at læse over den, og hun blev hentet. Så får huu i kjøkkenet en meldmad i hendes hånd, og den tager hun med sig ud i stalden til koen. Provst Eeg vilde høre, hvad hun læste eller gjorde ved den, og så var han...
I Nybølle var en kone, som skyldtes for, at hun kunde hekse, og mange var bange for hende. Skytten på Nybøllegærcl sagde altid, at det kuns var overtro, men en dag fik han troen i hænde. Han skulde nemlig på jagt, og da møder han den gamle heks. Hun tog hen ora løbet på hans bøsse, og efter den dag kunde han aldrig træffe noget, ihvad han så sigtede på....
For mange år siden hændte det sig, at en pige, som tjente på Skjerninggård var inde i sin husbonds værelse at forrette almindeligt stuepigearbejde, og hun ser da en bog ligge på hans skrivebord. Hun tager den og læser i den uden at tænke over, hvad det havde at betyde. Men med en gruelig fart kommer herren ind og river bogen fra hende, faier op på loftet...
Jeg tjente på Albertsminde i slutningen af halvtredserne. Fruen fra Jerlevgård kom en dag til Albertsminde i besøg, hestene red karlen hjem, og vognen kjørte ejeren på Albertsminde en tur med. Han kom tilbage ved midnatstid, og så kjørte jeg fruen fra Jerlevgård hjem i hendes vogn og med vore heste. Derpå red jeg vore hjem til Albertsminde. Om gården var...
Der var et beboelseshus ved siden af teglværket, hvorpå min fader var bestyrer, i Store-Velling. En aften sad jeg og så ud af vinduet, og min onkel sad med ryggen til dette på en lille stol. Da så jeg et tærnet udspilet skjørt bevæge sig langsomt hen forbi vinduerne et stykke ovenfor jorden. Jeg kunde se, at det var min moders skjørt. Så gik jeg ud, og...
I Ørsted, øst for Randers fjord, var en kone, som hed Skipper-Mette, hun skal have slået syv børn ihjel, fortælles der, og gik igjen efter sin død, og der blev derfor sendt bud "til præsten hr. Hee i Støvring, om han vilde komme og mane hende ned. Han kjørte da og lod sig sætte over fjorden, fik også fat på hende en aften og fik lagt en silketråd på...
Der var eu præst i Horsens, der hed Horn, han kunde mane. Så en nat, da to soldater gik op og ned ad en gade, så de en vogn komme kjørende, og en sort hund sad i agestolen. Den kjørte videre hen til en gård, hvor der boode en meget ugudelig mand, som lå for døden. Uden for gården springer hunden af og går ind. Den kravler 3å op i sengen og sidder ved...
Da Sondbjærg kirke var opbygget, blev der sat en kobberkjedel, der var fuld af penge, ned i en dyb dam, der lå tæt ved Østergårdene; der skulde den stå så længe, til kirken brændte, så skulde disse penge bruges til at bygge den op for igjen. Der fortaltes, at når dammen blev tør, så kunde man se kjedelen. Så hændte det en gang, at dammen omtrent var...
Om tornebusken på Burmands grav på Biersted kirkegård siges, at når den bliver så stor, at skaden bygger rede i den, da falder kirken ned. I begyndelsen af dette århundrede begyndte skaden at bygge i busken, og kort derefter mistede kirken sit anselige tårn, der blev nedbrudt af godsforvalter Møller. Skaden lod sig nu ikke se i mange år, indtil for kort...
Lime kirke blev efter de gamles fortælling bygget på samme tid som Rødding kirke, og det var just ikke rene årsunger, der byggede dem, for da han, der byggede Lime kirke, lagde de sidste sten på lavkirken, lå han pa knæ og agtede ikke på, at hans ben kom til at ligge på vejen, der førte forbi kirkegården. Nu skulde det netop hænde, at én kom kjørende i...
Gamle Kirsten Kimer var født nytårsaften, hun tjente hos et par gamle folk i Ho. Så hændte det sig en aften, da den gamle kone stod ude ved skorstenen og lavede mad, at Kirsten vilde gå ud til brønden og hente vand, men idet hun vender sig og går ind igjen, ser hun livagtig hendes egen skikkelse komme gående bag efter sig, men klædt i hvidt, og den går...
Der var en fisker fra Ty ude at fiske sig lidt, kan ske han dorrede (fiskede med enkelt krog), for han var alene. Nok er det, han fik da snart noget på krogen, og så ho1ede han jo til, men havde nær tabt snøren af forskrækkelse, ti det var et menneske, og det klagede sig ynkelig og bad, at han vilde skåne dets uskyldige liv. Så fik han jo snoren skåren...
Simon i Hestbæk kjørte til Viborg med skattekorn, og det blev omtrent aften, inden han igjen kom fra byen. Da det nu var helt aften, og han kom ud i heden ad Skive til, kom en lille mand til ham og bad om at kjøre med. Simon spurgte, hvem han var, og hvor han var fra, og manden svarede: "Det er sært, du ikke kjender mig, jeg er din nærmeste nabo og boer...
Peder Didriksen, der nu er død for et års tid siden, gravede sig en gang en bolig ind i en høj i Pårup, hvor der boede bjærgfolk. Disse blev meget vrede på ham, fordi han således forstyrrede dem, og bankede ham undertiden ganske forfærdelig. Da han var meget forfalden til drik, kom han ofte sent hjem om aftenen, og da havde bjærgmanden en gunstig...
En gang, da jeg kjorte fra Kalundborg, var jeg da næsten kommen til broen ved Ågerup mølle, og det var så mørkt som en bælg. Så så jeg nede ved broen, at der var noget, som gnistrede. "Det var også godt" tænkte jeg, "nu kan du få tændt din pibe". Jeg troede begribeligvis, at det var et menneske, der røg tobak. Så gav jeg da pillekerne et rap og nåede...
I Sjælland har man om fastelavn øvet den leg at bide til bollen. En fastelavnsbolle blev hængt op i en snor, så at en mand kunde nå den med munden, når han hoppede. Hænderne blev bundne på ryggen, og han skulde på den måde forli. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 8. tære bollen. Imens skulde en anden mand samle en snes æg, der var lagt...
