På en af Høgsteæboernes jorder ligger en meget stor sten, som går under navnet den grå sten. Her skal ligge en skat skjult, som bliver bevogtet af en hovedløs rytter på en hovedløs so. Dog somme tider skal han nok have en sortringet kalv at ride på, men så forsvinder han altid, så snart nogen får øje pà ham. Det har også hændet sig mange gange, at folk...
Der var et sted, bvor man troede, at det var ikke rigtig fat. Så hændte det sig en aften, at konen var ene hjemme. Bedst som hun sad, hørte hun, at der var noget, som skrabede så frygtelig på væggen uden for. Hun blev bange og turde ikke være i stuen, hvorfor hun gik ind i en anden stue, men der var det lige så galt, det skrabede også der på muren...
I gamle dage var der en ellemose ved Stdgerup, Olleriip sogn, og man sagde, at der var eliefolk, og det hændte sig en gang, at en pige, der tjente i den gård, som oven nævnte ellemose tilhørte, var ude at malke og kom da til eliefolkene. Det skete da tit, at hun blev for sildig borte, hvorfor hendes madmoder vilde vide, hvordan det forholdt sig. Hun...
Min fader gik en gang til Hvanstrup og skulde gjøre hove. Så kom han forbi Gjøtrupbjærg, og der vilde han vente efter en anden, som også skulde komme, og så satte han sig ved bjærget. Da horer han knap efter noget, der rasler, og så ser han to jomfruer, der dandser. Så mente han, de begjærede, at han skulde dandse med dem, men da fik han at se, at de var...
Der var en skifting i Dagbjærg. Han var en stor lang slamper og gik i en lang sløvkjole. Det var alt det ban kunde gå, han gik sådan og slingrede. De sagde alle sammen, at det var et forbyt barn. I hans tid brændte Dagbjærg by, og så blev han henne og var henne i lang tid, indtil byen var bleven bygget op igjen. Da han så kom tilbage, vilde de have at...
Den sydligste af Jællinghøjene, Gorms høj, kaldes endnu undertiden Hjoor-hyw af de gamle folk i byen, og disse fortæller, at den skal have fået dette navn på følgende måde: I gamle dage rejste højen sig tit på gloende pæle, og man så da store skatte inde i den. Folkene i byen kom så i tanker om, at det ikke kunde være så galt at få fat i disse skatte, og...
Den gamle Troels Kragh, der var lærer i Nørre-Bjært for en 80 år siden, gik med en rød lue på hovedet og fodrede selv sine køer. Pia skolestuen var der en lem ind til dem og så krøb han ind til dem ad den. Nu kunde det hænde sig, at han havde sig en lille gnist, og mens han var borte, gjorde hornene temmelig meget sjov derinde. Så kunde han jo række...
Den 82-års gamle oldiug, gårdmand Peder Larsen i Lov by her i sognet har fortalt mig, at da kvægsygen første gang indfandt sig her i amtet, var de smittede byer spærrede, og han, ved at være blandt de vagthavende, ofte med andre havde søgt ly om natten og i uvejr i troldstuerne i Bondebankerne. Da var stuerne således, at en karl kunde gå oprejst i dem,...
Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og...
På tamperdag skrev man bindelsbreve og søgte ved list at få den, man vilde binde, til at tage ved brevet med hænderne, og kunde det ikke opnåes, var det også nok, når han på en eller anden måde kom til at bære det. Brevet måtte ikke tillukkes, og det skulde afleveres, inden solen gik ned. Efter den tid kunde ingen bindes, så vilde han sige, når man...
Kjeldsen på Molgård var forst vornet til Mariager kloster, men så kjøbte ban sig fri ved at give en brun hoppe. Han var meget gudfrygtig på sin vis. Hver morgen sang han en lang salme, og det kunde da hænde, at han skulde på vandhuset, inden han blev færdig med den, men så sad han der og sk., og sang. Han skrev ret ordentlig for sig mon på jysk, og hvert...
En gårdfæster C. i Skjoldelcr, der levede for godt hundrede år siden, havde megen lyst til at spille kort med forvalteren og tjenerne på hovgården (Frijsenborg). Det hændte da undertiden, at han spillede både heste og vogn bort, men så grel) han hovposen og vilde prygle sine spillekaminerator. Det blev dog endt med, at han slog så hårdt i bordet med...
Der var en provst Klavsen i Asperup, som holdt meget af at besøge bønderkonerne, når mændene ikke var hjemme. Nu hændte det sig en gang, da han just havde været ude på en slig visit i Roerslev, at han mødte husmanden, hvis kone han havde gjæstet. Da husmanden havde lugtet lunten med disse besøg, så angreb han præsten med hårde skjældsord, og da denne...
Det hændte i et sogn nord for Randers, at som præsten han hed Hans Knudsen en dag var kommen på stolen og var ved at præke, da giver han med ét sådan et sæt til den ene side, og lidt efter giver ban ét til den anden, og så giver det nok et skudder, og dermed han ned af stolen og ud af kirken. Der sad menigheden og kunde ikke forstå, hvad der gik af...
I Knudstrup, hvor jeg er født, boede to brødre, og de læspede begge to. De havde den skik at læse til bords. Så havde de en hyrdedreng, som skulde læse til bords en dag, da de fik ollebrød, og nu havde en anden lært ham, hvad han skulde sige, for han var kjed af den læsen. Så sagde han: O, Gud i Himlen se herned, hvad øl de brygger i kristenhed, det ser...
Det hændes ofte, når man spørger én fra Grenå, hvor han er fra, at han da svarer: Jeg er en Grenåmand, af Guds nåde nitten og en mand. Anledningen hertil er følgende: En gang, da der kun var 20 mænd i Grenå, skulde der anskaffes en galge til at hænge tyvene i. Herom skulde indgives ansøgning til kongen. De vilde da ikke skrive: Vi tyve mænd ansøge om...
Holger Danske havde ikke langt fra Viborg lagt sig til at sove, men forst havde han spændt sit sværd af, trukket det ud af skeden og lagt det ved siden af sig. Men nu hændte det sig, at alle skræddere og skomagere havde sat hinanden stævne for at tale om alt til håndværkerfaget henhørende, og særlig for at drøfte deres stilling, og det var i nærheden af...
En 3. 4 mænd lagde i lag med at kjøre over til Kjærs skor at stjæle om natten. De skulde jo først være sikre på, at skovfogden ikke kom; men for det meste var han underkjøbt. Så gjaldt det jo om at få nogle træer savet om, som de kunde håndtere, de måtte altså ikke være for store, og de savede dygtig højt over roden for at komme nemt fra det. Det hændte...
Der sidder en Orm i hver Fårefod inde imellem Tæerne. Når der slagtes Får, bliver den omhyggelig fjærnet. Det kan hænde, at Ormen kravler ud forinden, og så bliver Fåret pludselig halt, men når man er opmærksom og véd, hvad der er i Vejen, så kan der rådes Bod på Skaden ved at putte en Rugkjærne ind i Steden for. Hoven S., Nørre Horne H. Th. Kr. Hansen,...
