Jeg havde en god ven, der hed Kristen Jensen, og han lod sig en gang forbyre med et skib, der var drevet i land her på stranden, og, efter at være kjobt af et rhederi her i egnen, igjen sat ud om end med moje, ti det var så kontradi at komme af sted med, at ingen mand spåede sig noget godt af det skib. Herfra skulde det gå til bælterne og indtage en...
Vorherre Jesus gik i sin urtegård, ban svedte så mangen blodig' tår, han så ned til siue fem hellige sår, alle stod de ham åben for'. Gud talte til sin kjære son: «Min son, stat åndelig, strid mandelig, Døden er i hænde, glæden er i vente. Hvo, som denne liden bon læser morgen og aften, forend de æder legemets brod, forend de lægger dem til sengs, deres...
For ikke mange år tilbage levede en mand i Vendsyssel, som gik under navn af Hals præst. Der fortælles om ham, at han var synsk, han kunde se inden i et menneske, hvad der befandt sig, så snart han fik det at se, samt kunde sige, hvad der skulde ske i fremtiden. Han skal selv have fortalt, at han fik sin visdom på følgende måde. Mens han var en lille...
En dag kom der en bjærgmand ind til en kone og bad hende om at folge med ham .... Konen vægrede sig ved det og undskyldte sig så godt, hun kunde. Bjærgmanden vedblev at node hende, "ti," sagde han, "min kone er født af kristelige forældre, men blev af bjærgfolket forbyttet og bjærgtagen, den gang hun var spæd, og derfor kan kun en kristen kvinde forløse...
I en gård i Tommerup øverste gade eller Nørregade boede for mange år siden en mand med sin kone, og en aften da konen gik op bag Strusbjærg med mælk til sine kalve, blev hun borttagen af bjærgtrolden og fort ind i bjærget, hvor hun opholdt sig næsten et år. Manden, som savnede sin kone, tænkte nok, hun var i bjærget, og omsider fik han en klog mand...
Der var for lang tid siden en herremand på Linderupgård, grov rig var han, og så havde han så kjøn en kone, at hendes lige ikke fandtes mellem Randers og Ribe. På samme herremands mark var der en høj, hvori der var troldfolk, og somme tider hændte det sig ved aftenstid, at højen rejste sig på stolper, der så ud som den flammende ild, og neden under...
På bakkerne på den nordvestlige del af Fur ligger to høje, der kaldes Smecljehøjene. En gang hændte det sig, at en husmandskone fra Debel by stod og slog lyng i nærheden af disse høje. Da det så blev middag, lagde hun sig ved den ene høj for at tage sig en lille hvile, mens hun spiste sin meldmad. Hun hørte da til sin forskrækkelse, at det hamrede og...
En karl, der tjente på Refsnæs, var en dag redet ud til Vildmosegård. Da han kom tilbage, var det aften, og just som han kommer til Kjcellingbjcerg, en stor bakke i Nørre-Kongerslev sogn, stod den på fire pæle, og troldfolket dandste lystig om der inde. Karlen holdt nu stille for at se, hvorledes slig en trolddands tog sig ud. Endelig bad han en af...
Omtrent en halv mil fra Assens, tæt ved AssensFåborg landevej, ligger Bohøj på Voldtofte mark, Flendose sogn. Denne høj ligger uden for gården og er efter alt at domme en almindelig meget stor kæmpehøj. Om en navngiven mand i Voldtofte fortælles, at han en aften red forbi højen på en sort hingst og så, at den stod på fire røde pæle, og troldene dandsede...
Ved vejen imellem Kristrup og Stånum, den nuværende vej til Klavsholm, ligger en høj, kaldet Klownhøj, der nu er ubetydelig, men i gamle dage var meget større, og om hvilken der fortælles folgende sagn. Ejeren at Stånumgård, en farbroder til den nuværende, kom ved midnatstid ridende fra Randers, og da så han højen stå på fire gloende pæle, og en mængde...
I gården Kudal (Kodal) i Ørslevkloster sogn, havde fra umindelige tider boet underjordiske, hvilke al tid levede i venskab med gårdens folk. Somme tider hændte det sig, at de lånte hos husmoderen brod, øl eller husgeråd, og de bragte al tid lånet tilbage. De havde deres lejlighed underneden gårdens bryggers, og undertiden frembragte de underjordiske mænd...
For mange år siden kjørte gårdmand Ole Pedersen i Bar up forbi Elverhøj, som ligger i Hellested sogn, og vilde til Kjøbenhavn. Da hørte han nogen inde i højen sige: "Jeg skal rage, og jeg skal bage, og jeg skal følge Ole Pedersen til Kjøbenhavn." Da Ole Pedersen nu ikke skjottede om sligt følgeskab, vendte han om for at kjøre hjem, og da han nu atter kom...
Pastor Andresen i Selde var en meget mærkelig mand. Han var så umådelig godgjørende og gav alting hen. Forpagteren af præstegården klagede over, at han satte for mange penge til ved forpagtningen, og så kom Andresen i tanker om, at han måtte helst selv tage gården igjen, det var synd, at den anden skulde have det tab. Han kom alle tider for sent, når han...
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
da.etk.JAT_06_0_00287
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
Den Mark, hvorpå Løjt Sogns nye Kirkegård er anlagt, og de omliggende Marker ned ad til Præstegården skal i sin Tid have været Fællesjord og hørt til Løjt Kloster, men det blev senere udstykket. Før den Vej, der fra Præstegården fører til Skovbyvejen forbi Kirkegården, blev anlagt, var der kun en Gangsti, som endte med en Stente, der altså var på samme...
Gamle Kristen fortalte en Aften, at i hans Hjemegn var der en dyb Hwållvej, hvor det spøgte da så meget ræddelig. Ingen vidste, hvad det var, men når Folk kom kjørende der ved Nattetid det var al Tid, når de var kjørende, at de mærkede det , så blev Bæsterne køjsen og gav dem til at snøør og stod til Vejrs, og det havde hændt både en og flere Gange,...
At Hr. Hans Jørgensen Jelling blev Ejer af Donneruplund var mere end de afdøde højadelige Ejere kunde finde sig i. En af dem således er der fortalt og troet hjemsøgte Gården med natlig Uro og anden Ulempe. Det må nok have været en af de vældige Brødre Staverskov, måske Hartvig, der var den af dem, der levede længst og den sidste Mand af det Navn, der...
En Juleaften, den Gang de havde fået deres Nætter på Avnsbjærg, så kom der en gammel Tigger derind og spurgte, om han kunde ikke blive der om Natten, og han var så forfrossen og gjemmelvåd. De sagde, de havde ingen Plads og ikke andre Senge end dem, de skulde selv ligge i. Men der var jo en Udvej, for de havde bagt om Dagen, og Ovnen var varm endnu, så...
Yingsted Mølle var forhen en meget betydelig Mølle, og da var der en Møller, som hed Steensen. En Aftenstund sådan i Mørkningen kom der en rejsende Kræmmer derind, og han vilde nordpå. Der sad flere i Stuen og blandt andre var der en Arbejdsmand, som sad og spiste hans Aftensmad. Steensen rådede ham nu fra at tage derop gjennem Hvolbusk i Aften, for den...
