288 datasets found
Danish Keywords: hælde Place of Narration: Selsinggårde Samsø
En gang havde de i Kolbg præstegård en ko, der skulde kælve. Nu blev karlene en nat vækkede ved, at der blev stor uro i kostalden. De gik da derover i den tro, at koen havde kælvet, og tog i den anledning en løb (halmkurv) med for deri at bære kalven bort. Da de kom derover, fandt de også kalven liggende bag koen, de tog den så og puttede i løben og bar...
da.etk.DS_02_B_00167
I Kolby Præstegård havde de en Ko, der skulde kælve. Karlene blev en Nat vækkede ved, at der blev stor Uro i Kostalden, og de gik da derover i den Tro, at Koen havde kælvet, og tog i den Anledning en Løb med for deri at bære Kalven bort. De fandt også Kalven liggende bag Koen og puttede den i Løben og bar den over i Laden, men da de hældte den ud i noget...
da.etk.DSnr_02_B_00227
Snedtrup præstegård lå oppe på et hald i skoven. De havde ikke andet vand til gården end fra en bæk osten for, og så skulde de op ad den banke med alt deres vand. Det gjorde noget til flytningen, og så lå gården tillige med på så hældt et Sted.
da.etk.DS_03_0_01612
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
da.etk.JAT_06_0_00845
En mand kom kjorende til Hjørrivy, og så skulde han visiteres. De spurgte, om han havde noget. Nej. Hvad det da var for en pose der bag i vognen? Det var ål, svarede han. Ja, de skulde konfiskeres. Nå. men han vilde selv beholde posen. Ja, den kunde de ikke tage. “Vil du så hælde dem ud på gulvet?” Nej, det vilde han ikke. Så hældte betjenten dem ud, men...
da.etk.JAT_05_0_00118
Af billeder og gamle folks beretninger er jeg kommen til kundskab om klædedragten, der i ældre tider må for mandkjønnet have bestået i følgende stykker: På hovedet en rundpuldet hat med bred skygge ophæftet således, at skyggen dannede en trekant. Til hver dag bar man nn rund hue, såkaldet kabudse, der kunde slåes ned om ørene. Om halsen havde man et...
da.etk.JAT_03_0_00261
I Duelund havde de deres ænder inde i selve stuen. Der gik de og snadrede, og folkene havde lavet et rundt hul midt i lergulvet der inde og hældt vand i, der gik ænderne så og havde deres fornøjelse, ja, det var rigtig noget for dem. Jeg var en gang der inde og så det. Jens Lund, Brandstrup.
da.etk.JAH_03_0_00076
For at en død ikke skal gå igjen, skal man, når liget er båret ud af huset, hælde det vand, liget har været vasket i, uden for porten eller gangdøren, for det vand kan den døde ikke gå Over. lars Frederiksen.
da.etk.DS_05_0_00927
En kongeløsen er så stor, at når kongen sidder på sine knæ, og man hælder pengene ud over ham, og de ruirer selv ned, som de vil, så kan de helt skjule ham til sidst. Når han bliver taget til fange et eller andet sted, kan han kjøbe sig fri med den kongeløsen. søren hansen, hårup. ;
da.etk.DS_03_0_02364
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
da.etk.JAT_06_0_00970
Hvis uglen sidder på stalddøren eller på skorstenen og tuder, døer én i gården, inden året er omme. N.P.Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01653
Horer man den første gjog fastende, så døer man, inden året er omme, med mindre man straks kan komme til at bide i et træ, ti så døer dette i steden for. N. P. O., J. M.
da.etk.JAT_03_0_01647
Når svalerne flyver foran én, får man regn. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01288
Når skaden skræpper, får man sladderagtige fremmede. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01240
Når der findes rustpletter på ens linned, bliver vedkommende rig på linned. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01227
Ser man storken forste gang flyvende, bliver man flittig i det kommende år; ser man den gående, bliver man doven. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01218
Ser man viben flyvende, bliver man letgående, der imod gående, får man en tung gang. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01214
Hvis man ser storken forste gang om foråret flyvende, kommer man ud at rejse samme år; ser man den gående, kommer man til at blive hjemme. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01148
Når skaden skræpper, får man spektakel i huset eller også: sladderagtige fremmede. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01131
Godt er det at møde en vogn, når man går ud, men bedst at møde en rytter. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01097