Inden urten kommer i gjærekarret, skal man lægge eu lille glød der i og én der under. Først hælder man så tre slatter urt i karret (for foder o. s. v.) Gudbjærg. F. L. Grundtvig.
»Hør nu!« siger Ellen Bredkjær til drengen en dag, »følg med op til kirken i morgen, så skal jeg vise dig sådant et spil, som du aldrig har set før.« Det vilde drengen da gjærne se. Så sagde hun til ham, lige inden de skulde te'n der op: »Gå hen og skjær fire rørstrå op af de bedste, du kan finde.« Det gjorde han, og da de kommer til kirken, siger hun...
Få en snes oer siin gik lanndwæ/en fræ Grønno å te Oorhus Hig nueren om Oelse kjærk end gjænnom be/en å toiv dæn nej lanndwæj let wæsten få. Mæn ded war omm, hwodan dænd kjærk æ blewen te, at te a wild fåreel. Dæ Wa i mand, som hied sant- Lawws, som wil beg en kjærk i Oelse, mæn åldt hwa han begged om dawen, ded blevv rewwen n/er om natten. Som han no...
Snedtrup præstegård lå oppe på et hald i skoven. De havde ikke andet vand til gården end fra en bæk osten for, og så skulde de op ad den banke med alt deres vand. Det gjorde noget til flytningen, og så lå gården tillige med på så hældt et Sted.
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
En mand kom kjorende til Hjørrivy, og så skulde han visiteres. De spurgte, om han havde noget. Nej. Hvad det da var for en pose der bag i vognen? Det var ål, svarede han. Ja, de skulde konfiskeres. Nå. men han vilde selv beholde posen. Ja, den kunde de ikke tage. Vil du så hælde dem ud på gulvet? Nej, det vilde han ikke. Så hældte betjenten dem ud, men...
Af billeder og gamle folks beretninger er jeg kommen til kundskab om klædedragten, der i ældre tider må for mandkjønnet have bestået i følgende stykker: På hovedet en rundpuldet hat med bred skygge ophæftet således, at skyggen dannede en trekant. Til hver dag bar man nn rund hue, såkaldet kabudse, der kunde slåes ned om ørene. Om halsen havde man et...
I Duelund havde de deres ænder inde i selve stuen. Der gik de og snadrede, og folkene havde lavet et rundt hul midt i lergulvet der inde og hældt vand i, der gik ænderne så og havde deres fornøjelse, ja, det var rigtig noget for dem. Jeg var en gang der inde og så det. Jens Lund, Brandstrup.
da.etk.JAH_03_0_00076
For at en død ikke skal gå igjen, skal man, når liget er båret ud af huset, hælde det vand, liget har været vasket i, uden for porten eller gangdøren, for det vand kan den døde ikke gå Over. lars Frederiksen.
En kongeløsen er så stor, at når kongen sidder på sine knæ, og man hælder pengene ud over ham, og de ruirer selv ned, som de vil, så kan de helt skjule ham til sidst. Når han bliver taget til fange et eller andet sted, kan han kjøbe sig fri med den kongeløsen. søren hansen, hårup. ;
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
Manden lå på bænken og sov, og konen vilde gjærne være skilt ved ham. Så bredte hun noget bly og hældte i ham, så han døde. Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.
Når man maler malt og hælder det på skruen af en pose, vil der på den gård blive fodt posegrise (s>: grise med stort brok under maven). At. X.
Pastor Vaupell i Lunde holdt altergang, men glemte at hælde vin i bægeret. Han sagde så: Dette er . . . men død og pine, der er jo ikke noget i det! Yed en begravelse sagde han: Nu skal jeg min salighed have støvlerne på, og så skal jeg op og konfirmere ham. Lærer Engberg.
I Vest-Himmerland får de trinde kartofler med en æggekage til. Denne er lavet som en anden æggekage med lidt ibagt flæsk, og så får de ikke ikke anden sul til kartoflerne, ja, end ikke en gang dyppelse. Kartoflerne bliver hældt af på bordet, og enhver skal selv pille sine. E. T. Kristensen.
Når der er lavet ost, skoldes vallen igjen og spises med ismullet brød og grød. Der er da endnu nogen ostpykling i. Somme sier vallen fra og hælder mælk på i steden. Det er knobvalle, som spises til davre. £. T. Ki.
En Pige skulde kjærne Smør, lav Konen gik ad æ By. Hun sagde til hende, den Gang hun gik, te hun skulde nu hælde den Smule Fløde, de selv havde, i Kjærnen og så sige: En Skefuld af hver sit Fløde i Byen. Så gjorde hun også det, men hun tykte ikke, det kunde blive til noget, hun kunde lige så godt sige: To Skefulde, og da hun nu giorde det, så fik hun så...
Ut Kirke var bleven bygget, men de havde ingen Klokke til den. Så vilde de have én støbt, og det skulde ske nede i en Dal tæt ved, der endnu kaldes Klokkedalen. Alle Beboerne mødte nu med deres Kobbertøj og smed i Gryden, hvor det skulde smæltes. Men de kunde nok forstå, at det var for lidt, og at Klokken vilde blive meget lille. Så kom Karen...
Der var et sted oppe i Næsborg sogn, hvor der brændte lys over penge om natten. En aften gik manden, der ejede marken, hen og gravede og kom også godt nok til dem. Der var også en af de her gamle kobberkjedler helt strygefuld ; men der lå en sort hund oven på dem. Så trak manden af sin trøje og lagde den ved siden af kjedelen og tog hunden og lagde på...
