En Pige skulde kjærne Smør, lav Konen gik ad æ By. Hun sagde til hende, den Gang hun gik, te hun skulde nu hælde den Smule Fløde, de selv havde, i Kjærnen og så sige: En Skefuld af hver sit Fløde i Byen. Så gjorde hun også det, men hun tykte ikke, det kunde blive til noget, hun kunde lige så godt sige: To Skefulde, og da hun nu giorde det, så fik hun så...
Ut Kirke var bleven bygget, men de havde ingen Klokke til den. Så vilde de have én støbt, og det skulde ske nede i en Dal tæt ved, der endnu kaldes Klokkedalen. Alle Beboerne mødte nu med deres Kobbertøj og smed i Gryden, hvor det skulde smæltes. Men de kunde nok forstå, at det var for lidt, og at Klokken vilde blive meget lille. Så kom Karen...
Der var et sted oppe i Næsborg sogn, hvor der brændte lys over penge om natten. En aften gik manden, der ejede marken, hen og gravede og kom også godt nok til dem. Der var også en af de her gamle kobberkjedler helt strygefuld ; men der lå en sort hund oven på dem. Så trak manden af sin trøje og lagde den ved siden af kjedelen og tog hunden og lagde på...
For nogle år siden var der en gindingbo i et havedige her i byen, og den ødelagde de ved at hælde en gryde koghedt vand ned over dem. Ni hvevser og en ginding (o: gedehams) kan stikke en hest ihjel. Lars Nielsen, Vinkel.
En mand fra Støvring red en aften fra Tvede for at komme hjem. Da han kom til Koldbakken, så han, at hele den store bakke stod på gloende søjler, og en mængde bjærgfolk dandsede der inde. Der kom da en gammel mand hen til ham med et sølvbæger og bod ham en drik. Manden tog bægeret, men hældte drikken ud. Da blev bjærgmanden vred og råbte: "Enten du nu...
Forste gang der blev brugt kaffe nede i Sillesthoved, hvor min svigermoder er født, da vidste de ikke, hvordan de skulde lave det til og bruge det. De havde nok fået bønnerne malet og kogt, men så hældte de det tynde fra og spiste det tykke med skeer. Knud Martin Pedersen, Vandel
Frederik Slagter fra' Rønbjærg holdt så forfærdelig meget af tobak og tømte gjærne folks udrydningsdåsor. Så kom han en gang til Refsgård i VoUing, og da de så, han var i kom. tog de en masse døde fluer, der stod i en underkop, for de havde sat fluegift i vinduet, og blandede dem imellem udrulningen. Da han nu skal til at tage sig en skrå af dette her,...
Forhen drak man mest røllikevand. Siden kom kaffen i brug, der blev kaldt bonnevand. P. Perle skriver 1760, at Anholterne drak the på rølliker, Herrens brød (hvidkløverblomster), hyldeblomster, peberrod og enebær, pileblade og majgræsrødder. Pimpernillerod brugtes også. G. Sørensen, Anholt.
I slættens tid havde de markskrin med dem i engen. Der var flæsk og polse i til brødet, ost og fisk, og bejlerne var fulde af gammelol. I en læjle er der to Luller, den ene til at drikke af, og den anden til at hælde øllet ned i. Frands Mikkelsen, Mejlby.
Kræn Kaspersen sad nede ved Elmholt å og fiskede, og han var ærlig. Da hans kone kom med nogle pandekager, hun havde stjålet, hk han mistanke til, at hun ikke var kommen rele til dem, for der var vel mange, og så vilde han have drevet hende tilbage igjen med dem, men det kunde han ikke. Kræn Kaspersen var sådan en flittig hsker. Han kom ind i Boerslund,...
Kjørmis dag er vandet giftigt både for folk og dyr, og det både i brønde og vandsteder. Alt det vand, der skulde bruges, blev hentet ind dagen før, men senere blev det brug at hælde den første spand vand af brønden ud i gården, for i den var alle de giftige brådde. Dette var i brug på Hjarnø, den gang jeg tjente der. Man troede, at den nævnte dag far...
En kone gjorde sin kjærne ren, men glemte fadkluden og trutteisen der nede. Da hun så skulde til at kjærne og havde fået floden hældt i kjærnen, skulde hun jo have trutteisen sat ned på låget, men kom da i tanker om. at den var i kjærnen. Da hun så vilde tage den op, tik hun også fat i fadkluden. Da manden nu ser ilet, siger han: "Dersom du gjør det...
Ved middagstid kom en kone i Hejusvig ind med kartofler i en gryde. Idet hun kom i døren, brølte hun: "Noda!" og folkene kjendte brølet. De spændte strags allesammen om bordet med armene, for at ingen af kartoflerne skulde trimle ned, og så hældte hun dem ud på bordpladen. Letbæk mølle.
De hentede vand ved Vesterhavet fra 180814 for at koge salt af. Det skulde koges, til det kunde bære et æg, og så blev det hældt op i kar og skulde stå der og søkke. Der bundfældede da noget skident salt, som de til nød kunde bruge. De kjørte endogså ind til Møborg med det. Det var 4 mil i alt at kjøre. Niels TJglsø.
I Rogntved i Ugilt hørte man for omtr. 70 År siden om Natten, at der blev hældt flere Kar Vand i en Kobberkjedel, der havde været brugt til Brændevinsbrænding. Om Morgenen var der ingen Ting at se. Der rumsteredes også med Kar og Ballier i Bryggerset, og en gammel Kvinde, der var i Gården, udbrød, når hun gik i Bryggerset, og Karrene begyndte at flytte...
Lysabild Kirke. Sagnet siger, at den skal have været en Røverborg. I ethvert Fald synes den at have været omgivet af Vandgrave i gammel Tid. Tårnet siges at have været 18 Alen højere, men det hældte ned efter Præstegården, og så blev der taget af det. Lysabild S., Sønderborg A. Jakob Jensen, Skovby, Als.
Bjærgmændene i Yllebjærg og Lindebjærg var gode Venner og besøgte hinanden. Da således den ene en Gang havde været hos den anden, glemte han sin ene Vante. Den anden tog den og fyldte den med Jord og kastede den så hjem til ham. Hvor Jorden blev tagen, blev der et stort Hul, men der, hvor Bjærgmanden hældte Jorden af sin Vante, blev der en stor Høj....
En svenskfødt Mand, der boer i Tyregod, har fortalt, at han tilligemed nogle andre Drenge, da han selv var Dreng, en Dag havde hældt Vand i nogle Huller, der fandtes oppe i en Høj. Om Aftenen, da han var kommen i Seng, så han en hel Mængde små Puslinger sidde ved Loftet over Sengen, og den hivede de op og ned og rystede ham således, at det var...
da.etk.DSnr_01_0_00415
Et Sted boede nogle Dværge i en Gård. De kom til Konen og lånte af hendes 01 og kom godt nok tilbage med det. Det hældte hun i hendes Tønde, og siden var der altid så meget dejligt 01 der, det smagte så godt. Så siger Konen: »A undres over, Øllet ikke svinder i vor Tønde,« og så vilde hun til at se i den, men da var der ingen Ting. Else Mikaelsdatter,...
Elieblade og eliebark var anvendelige for sol'shåddenhed. Når et kreatur var blevet solskåddent, blev der kogt elieblade og -bark i det vand, dyret skulde have at drikke. Skulde syg dommen være så galt fiemskreden, at hornene var tomme og kolde, var det godt at bore et bitte hul deri og hælde nogle dråber terpentinolje der ned.
