Husbygningen var forben meget simpel og af en underlig indretning, som bosstående tegning af stuehuset i den ældste gård i pastoratet udviser. a ølkammer, b. saltmadskanimer, c. korngulv, d. sandkrog, e. huggehustt, f. senge, g. bønsehus, h. ovn, i. ildsted, j. esse, k. sovekammer, kjøkken og dagligstue, 1. bryggers, m. gang, n madkekammer, o....
Vejrets beskaffenhed d. 1ste maj bebuder smørrets pris den folgende sommer; stormor det hele dagen, bliver smørret dyrt. stormer det blot om formiddagen, vil smrtrprisen falde den sidste del af sommeren og omvendt. M. G. Krug.
Ved høhøsten loddes slågilde, hvormed det gitr til omtrent som ved Volderraisse. Lystigheden bade for gamle eg unge. Ikke sjælden gives raps- og høstgilder med smørrebrod. æbleskiver, snapse og øl for arbejdsfolkene og ungdommen. Mikkelsaften samles alle de. som har arbejdet hos gårdmanden sommeren igjennem, og far da suppe, kjod og steg samt mjød, når...
Forhen var kun tre måltider om dagen hele vinteren igjennem det almindelige, og man fortæller, at husmoderen svarede den, der om vinteren begjærede meldmad: Ja, bi, til du kan skaffe mig et byldeblad så stort som et museore, d. v. s. til ben i foråret. M. G. Krag.
I hensyn til arbejdstiden måtte man forhen, da bygget ikke blev sået forend i sommerens varmeste tid, og man ej kunde styre de mange heste for ploven længere end til kl. ni formiddag, tage ud et par timer før solen stod op. Konerne fulgte som oftest med på arbejde, og Når de havde små børn, indsvøbto de disse i et klæde og lagde dem på jorden i nærheden...
Til at vogte kvæget holdtes de såkaldte kobørn, der i forening måtte i sommerens varmeste tid drive kvæget hjem kl. otte om morgenen og ud igjen kl. fem om eftermiddagen. En gang hver uge blev derpå disse børn tagne i et slags forhør til oplysning om, hvis kreatur der havde gået i anden mands korn. Ejermanden blev da belagt med en pengebøde, der gik i en...
Ingen kjendte ret grændserne for sin jord, og der fortælles, at ploven stunduni såre vanskeligt kom i jorden, fordi pløjerne spildte tiden med at strides om agerskjellene, der kun bestod af nogle lose sten, som undertiden blev flyttede om natten. I Shtiæebjærg havde en bonde faet 32 tomler land for meget, imens en anden manglede l<i fonder land. og...
Skulde mændene i en by give deres erklæring i en eller anden henseende eller vedtage et fællesarbejde eller udrede bidrag f. eks. til brandlidte, da samledes de gjærne på stævne en plads i byen, hvor der stundum findes plantet et træ med stenkreds omkring ved lyden af et horn, som oldermanden opbevarer og må svare til. Ved sådan lejlighed n.vdes vel...
Snedtrup præstegård lå oppe på et hald i skoven. De havde ikke andet vand til gården end fra en bæk osten for, og så skulde de op ad den banke med alt deres vand. Det gjorde noget til flytningen, og så lå gården tillige med på så hældt et Sted.
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
En mand kom kjorende til Hjørrivy, og så skulde han visiteres. De spurgte, om han havde noget. Nej. Hvad det da var for en pose der bag i vognen? Det var ål, svarede han. Ja, de skulde konfiskeres. Nå. men han vilde selv beholde posen. Ja, den kunde de ikke tage. Vil du så hælde dem ud på gulvet? Nej, det vilde han ikke. Så hældte betjenten dem ud, men...
I Duelund havde de deres ænder inde i selve stuen. Der gik de og snadrede, og folkene havde lavet et rundt hul midt i lergulvet der inde og hældt vand i, der gik ænderne så og havde deres fornøjelse, ja, det var rigtig noget for dem. Jeg var en gang der inde og så det. Jens Lund, Brandstrup.
da.etk.JAH_03_0_00076
For at en død ikke skal gå igjen, skal man, når liget er båret ud af huset, hælde det vand, liget har været vasket i, uden for porten eller gangdøren, for det vand kan den døde ikke gå Over. lars Frederiksen.
En kongeløsen er så stor, at når kongen sidder på sine knæ, og man hælder pengene ud over ham, og de ruirer selv ned, som de vil, så kan de helt skjule ham til sidst. Når han bliver taget til fange et eller andet sted, kan han kjøbe sig fri med den kongeløsen. søren hansen, hårup. ;
Inden urten kommer i gjærekarret, skal man lægge eu lille glød der i og én der under. Først hælder man så tre slatter urt i karret (for foder o. s. v.) Gudbjærg. F. L. Grundtvig.
Manden lå på bænken og sov, og konen vilde gjærne være skilt ved ham. Så bredte hun noget bly og hældte i ham, så han døde. Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.
Når man maler malt og hælder det på skruen af en pose, vil der på den gård blive fodt posegrise (s>: grise med stort brok under maven). At. X.
Pastor Vaupell i Lunde holdt altergang, men glemte at hælde vin i bægeret. Han sagde så: Dette er . . . men død og pine, der er jo ikke noget i det! Yed en begravelse sagde han: Nu skal jeg min salighed have støvlerne på, og så skal jeg op og konfirmere ham. Lærer Engberg.
I Vest-Himmerland får de trinde kartofler med en æggekage til. Denne er lavet som en anden æggekage med lidt ibagt flæsk, og så får de ikke ikke anden sul til kartoflerne, ja, end ikke en gang dyppelse. Kartoflerne bliver hældt af på bordet, og enhver skal selv pille sine. E. T. Kristensen.
