Breddojs syd for Navtrup er et gammelt Tingsted. Sevel S., Ginding H. Else Marie Pedersdatter, Abildgård, Navtrup.
I en af de Småhøje på Navlrup Mark, der kaldes Skalleliojc, er der opgravet nogle Ben af en Kjæmpe. Navtrup S., Harre H. Else Marie Pedersdatter, Abildgård i Navtrup.
En anden Gang skulde Niels Abildgårds Søn i Kongekjøren, og han skulde møde ved Sallingsund om Aftenen. I det han kjørte ud af Gården og skulde til at dreje ind på Sognevejen, der går lige forbi, sagde den gamle Mand: »Hold, giv dig Stunder.« Men han kjørte alligevel med det samme. Så tog Øgene Magten med ham, og han kunde lige blot holde dem i Vejen....
Min Bedstefader Niels Abildgård fra Navtrup gik en Aften på Navtrup Vej tillige med en anden Mand. Som de går allerbedst, siger Niels til den anden: »Kom her hen!« Han svarede: »Æ Vej er god nok,« og blev ved at gå, men Niels Abildgård gik af Vejen. Så kjører der en Vogn på Manden, men han tykte, det var en Hvirvelvind. Han går igjen og får nok et Skump....
Der er en Høj, som hedder Renshøj norden for Grove. En Tørvekarl lå og hvilte sig ved Højen, og da skulde Dværgene netop til Bryllup i Grove. Så hører Karlen én af dem råbe: »A vil ikke have Skrillifasses gamle Hat på.« »Da lad mig få den,« siger Karlen, og så lige med ét kunde han se dem alle sammen, for Hatten var på hans Hoved med det samme. Så...
En Mand i Glynge går og plover på hans Mark. Da ligger der en Rage, der er i Stykker, på den store Høj. Han ser på den og stander den .... der står en Meldmad. Else Marie Pedersdatter, Abildgård, Navtrup.
Heksene blev spurgt om, af ham, der lærte dem hekseriet, enten de vilde give, eller de vilde have. De vilde hveren have, og derfor blev de altid fattige, for den, der vil have, den trænger jo. Mange har undret sig over, at heksene var fattige, men det er altså let forståeligt. Else Marie Pedersdatter, Abildgård i Navtrup.
Jens Langkniv boede i Hvistelstov høj vest for Navtrup kirke. Der gik en vej fra sundet til Navtrup og derfra videre østerpå, og så plyndrede han dem, der færdedes ad vejen. Han havde tråde over vejen og en klokke inde i højen, der ringede. Han og hans medhjælpere gik ind og stjal her oppe i Navtrup. Han var så stærk, at han kunde lette et sparretræ, der...
Der stod et lys på en høj. Karlen kastede en kniv ind i det, og så stod der en kjedel. Den gang de vilde tage den, siger den første karl, som han kunde bande, at han kunde ikke tage den. Dermed sank den ned i jorden. else marie pedersdattter, abildgård Inavtrup.
Når Gjatre og Bend rester djer end', bliver det en hård vinter. Jørg. II.
Når solen skinner st. Povls dag.....bliver det ingen hård vinter og et godt år. Jørg. H.
En gammel kone. der var over de 80, havde haft en meget hård sygdom, men var nu kommen over det. Så kommer læreren forbi hende en dag. og han siger: Hvad, Mette, skal jeg møde Dem her. Ja, det har De ret i at undre Dem over, men sådan en mand er Vorherre. Lærer Solgård, Satrup.
Vandet skal nok komme til at løbe i agerrenene i januar, om vinteren end er nok så hård. J. H. Riis, Barsmark.
Det må ikke regne om pintse, for ellers vil det tørre en digetørv inden st. Hans dag. Vi får altså en hård tørre.
Den eng, der nu er den bedste og hårdeste, kan a huske var i vand, så der kun var en enkelt flæg. Min fader satte en pind ned og kunde på den se, hvor mange tommer klæg det lagde til hvert år. Dorte Katrine Tuesdatter, Billum.
Langerne til Kistrup var hårde herrer. Der var en 6, 7 stykker, hvoraf den ene forgav den anden og dømtes så til slaveriet og lignende. Jakob Rasmussen.
Fru Ingeborg boede på Vorgård, og hendes mand boede på Asdal, og de kom sammen et par gange om året og gjorde regnskab op med hinanden. Der har været sagn om, at de havde en søn sammen, men ham var hun så hård ved og slog til sidst ihjel, og der skal være et værelse på Vorgård, hvor der er blodpletter af ham, som aldrig kan vaskes af. Ellers er der...
Svenskerne var hårde ved Grenå, da de kom der, plyndrede byen og stak ild på den bag efter. Så kom manden fra Kiraid i Enslev sogn derud med sino folk, drev Svenskerne bort og frelste byen. Den gang var Kirald en herregård, men nu er det to bondegårde. Niels Mortensen, Stokbro.
