Hans Larsen i Stensby har ved Dallund truffet et Gjenfærd, der skubbede til ham. Det var en høj Skikkelse med mørk Kjole på og hvid Vest, med Halsbind og Hat på, lang, krum Næse, intet Skjæg og bærende en tyk, forgyldt Bog. Det kunde tænkes at være General Fineckes Gjenfærd, da man siger, at han sees endnu af og til på Strøget fra Skamby efter Dallund,...
I Tårnet på Harritslevgård er der både hørt og set Gjenfærd. Han viser sig med gloende Øjne og et barsk Ansigt, en bred Hat på Hovedet, der kun har Skygge foran, og med Guldsnorer ned ad Frakken. Opt. af Jacob Rasmussen, Stensby. Skovby S., Skovby H.
På Bøttingersholm, nu Hofmansgave, var i forrige Århundrede en meget hård Herre mod Bønderne, så de næsten ikke kunde være til for ham. En Dag hidsede de da deres Hunde på ham, og de greb ham i en lille Skovloning ved Gården og bed ham der, så han jamrede sig. Der høres endnu stundum en klagende Lyd på det Sted, og en gammel Staldkarl har set en sort...
Gårdmand Knud Hansen her i Byen hængte sig selv 1887, og Året efter var der stor Tummel i hans Gårde. Hans Rasmussen har set en sort Mand der. Pastor Worm, der er en lærd Mand, har nok fået det bort, tillige med andet mere tidligere. Der er nemlig også set en hvid Skikkelse i Præstegårdens Have. Han har også fået en af de forrige Forvaltere på Dallund...
En Aften ved Juletid 1894 kunde jeg i Gården i Stensby skimte et Par sorte Skikkelser; men det var kun svagt, og de forsvandt ligesom et Lys, der slukkes. Jeg så dem kun et Par Sekunder. Den første lignede afdøde Forvalter Heiberg på Dallund, den anden var en længere, krumrygget Skikkelse. Skamby S., Skam H. Opt. af Jacob Rasmussen, Stensby.
Efter Magnus Stenbocks Tilfangetagelse og Tønnings Erobring 1718 fik Oberst Finecke så mange svenske Krigsfanger med sig til Havgård og Dallund, at han satte dem i Arbejde med at anlægge Haver og fylde Grave og bygge Fløje, og de blev her længe. Ja, nogle af dem blev her endog så længe, de levede i Byerne der omkring. Andre rejste tilbage til Sverige. En...
Cancelliråd Lund til Damsbo lod 1749 en Enke strags smide ud ved sin Mands Dod. Han blev sagsøgt og måtte bøde derfor, men i'lev da som bindegal. En Son af ham og dennes Tjener, der var på .lagt, skjod en Karl i sit lovlige Arbejde på en anden Herre, Heins, Grund i Sydfyn. Tjeneren fik Skyld for at have skudt Karlen i Benene, så han døde, og blev han...
Den hårde Birkedommer Hans Chr. Fogh blev 1786 fjernet fra Østrup-Skovgård. Han og hans Medhjælper gik ude i Folkestuen, mens Karlene spiste deres Mad. Den måtte ikke være varm, for at de kunde spise den så meget des hurtigere. De brugte også at slå Karlene slemt. 1796 blev han Skifteforvalter ved Ravnholt Birk, men turde ikke være der, da han var bange...
da.etk.DSnr_04_0_00643
Pastor F. B. Zeuthen i Skamby var Frimurer. De sagde også, han var Fritænker. Når Folk spurgte ham, om han nu troede, der var et Liv efter Døden, svarede han nej, efter Døden var der intet Liv som dette Liv. Det forstod Folk ikke. Han sagde også: »Gud haver skabt Verden, og al Ting er såre godt, dog Menneskets Liv er altfor kort.« Han var altså ikke just...
Det var vistnok Grev Erhard Vedel Friis'es Broder fra Vedelslund, der kaldtes den gale Greve. Han var ugift og meget vidtløftig. Der var alle Tider noget i Vejen med Friisenborgs Ejere fra 1700 til 1800.
Hofjægermester Ove Johan Vind kjøbte 1778 Hindemae. Der fortælles, at han red over alle Grøfter, Gjærder og Tørvegrave og råbte: Vorwærts, vorwærts! og han red til Herrested, Hellerup, Ryslinge og Refsvindinge Kirker og knaldede med Pisken. Han red på en grå Hest og opnåede at blive Kurator over Ravnholt Gods fra 1797 til 1800. Jacob Rasmussen, Stensby....
Justitsråd Neergård til Bjørnemose solgte 1810 Turø Land til samtlige Gård- og Husfæstere således, at hver Mand fik sin Skovpart. Hans Retsind og Godhed skal mindes til de sildigste Slægter. Turø S., Sunds H. Jakob Rasmussen.
da.etk.DSnr_04_0_00222
Efter Knuth kom Gården Gyldensten til Bernstorfferne, som der har været 2 af. De havde et underligt Fløjtesignal, og så snart de fløjtede, skulde deres Folk og Tjenere møde dem, hvor de var. I 1848 troedes der, at den gamle Hertug af Avgustenborg opholdt sig der, og Militaire slog en Linje om Gården og undersøgte hvert et Hul, men fandt ikke Hertugen....
På Dallund blev der en Svensker tilbage, da de andre drog bort. Han blev Foged hos Enkefruen, som da ejede Gården, men han var skarns mod Hovfolkene, og så sagde hun til dem, at de måtte godt slå ham ihjel, og den, der gjorde det, skulde hun ikke gjøre nogen Fortræd for det. Så overfaldt de ham med Grabber og Leer i NærD af den gamle Vandmølle, men det...
Nede i Herskabshaven på Dallund har indtil 1879 eller 80 stået en Mindestøtte for en Hund med følgende Indskrift: C. C. F. Baron v. B. F. R. f. d. u. Philipper. 1826, hvilket vil sige: Rejst for det uskyldige Dyr Philipper. Det var nemlig Hundens Navn. Kammerherreinden havde en lille Rottehund, som hun holdt meget af og havde til Stuehund. Den vilde...
I Veflinge Kirke ligger Kirkelammet på Hvælvingen over Alteret. Om Natten går det ud omkring og er set af flere der fra Byen, men om Dagen ligger det på et Bundt Hø. Jacob Rasmussen, Stensby.
Ole Hån i Slensbg, der levede i Begyndelsen af dette Århundrede, havde gjort den Akkord med Smeden Steffen Nielsen, at hvem af dem, der døde først, den skulde den tredje Nat efter komme og drikke et Glas Brændevin, som den anden havde skjænket for ham. Ole Hån levede længst og skjænkede i Glasset, men det blev stående urørt. Jakob Rasmussen, Stensby.
Generalløjtnant Bardenfleth på Harritslevgård sagde, at han fra Kjøbenhavn kunde sende sin Tjener hjem til Gården på 10 Minutter efter en Sølvske af hvad Nummer, de vilde have. Kun Sjælen behøvede at sendes af Sted. Han tilbød også at sende en af de Herrer af Sted, han talte med, men ingen af dem turde lade ham gjøre det. Jacob Rasmussen, Stensby.
Ved 1820 var der en Slagter i Skamby, og Folk mente om ham, at der var en Drage, som gjennem en Stråle smed Penge ned i hans Skorsten. Jakob Rasmussen, Stensby.
En unævnt Musiker, der for Tiden er i Odense, så to Jomfruer og en Dreng komme ud af en Bugmark i Agedrup Sogn, og Drengen sagde: »Rasmus!« til en anden Dreng, som gik på Marken. Han sagde: »Ja!« men en tredje Dreng, som i det samme kom til, sagde: »Du må ikke svare ham.« Hans Broder, som også kom ridende derforbi i samme Tid på et Par Heste, blev bange...
