Her går et bånd om dette hus. Hvem bandt båndet? Det gjorde Jesus med to hænder og ti fingre og ti gode Guds engle. Hvem sang salmen? Det gjorde jomfru Marie, fordi hun havde bogen i sin hånd og Jesus på sit skjod. Jesus var her inde. Jesus gik i sin urtegård, svedte både vand og blod. Gud sagde til sin son : «Stat op, strid hårdelig, døden er...
Fjorten Guds engle vil med mig i seng gå: To ved mit hoved, to ved mine fodder, to ved min hojre side, to ved min venstre side, to vil mig dæk', to mig væk', to mig vej vis' til den groune paradis, der står en kjerk å stååg, gul uden om, gron inden i. Der sad motter Marie med hend' lille barn på skjød, huu klawe, hun jamre, bitre nød; ti Jøder kom...
Om awten, nær i min sæng æ gær, fjorten Guds engle for mæ stær: To ved mit hoved, to ved mine ben, to ved min hyyr sii, to ved min linke sii, to mig væk, to mig dæk, to mig vej viis til den hellige paradis. Der ståj eu stor kjerk, den var gul uden og gron inden. Der sad jomfru Marie med sit lellevette ban å båj gnædeie. De Juder de kom med spær o med...
Omtrent midt i Kongsted sogn, to mil nord for Præstø, ligger der en stor banke i en skov, som hedder Mørkebjcerg. Der har boet en trold. Han var slem ved bønderne fra Hyllede og Ledstrup, når de kom for sent af skoven om afteneu. Der var så en gang en karl i Hyllede, som var noget rask på det. Han mente, at han nok skulde magte trolden, så han ikke...
En kone bar frygt for, at det ikke var hendes eget barn, hun ammede, men at det var forbyttet af ellefolk. Hun henvendte sig derfor til en klog kone, som rådede hende, at hun skulde se at få en spæd gris og lægge i vuggen til barnet, samt derpå gå ind i et sideværelse at lytte. Hun gjorde også dette, og så snart hun kom i værelset, hørte hun barnet sige:...
Drømmer man, at en tand falder ud af ens mund, da doer nogen af ens familie eller gode venner. Gjør det meget ondt, bliver det en nær slægtning (f. eks. ægtefælle). I.. Fr., P. .1., K. Toxv., Postb. P., J. M.
Ser man i drømme meget hvidt linned, da spørges snart lig (hvidt tøj). L. Fr., A. L., H. Br.
da.etk.JAT_03_0_01412
Hvis man drømmer om døde, får man skident vejr eller uvejr . . . forandring i vejret . . . regnvejr. L. Fr., P. Kr., P. J., Annette Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01400
Man må ikke skjære enden af koernes haler, mens de er drægtige, for hvis man vil begge kalvene til. kommer de til at æde tøjr. Lars Frederiksen, P. Jensen, M Moller.
En grøn jul gi'r en hvid påske og omvendt. P. J., Anders H. P., Th. K, Lars Frederiksen.
På en stor gård i Tyland gik om natten et så forskrækkeligt spøgeri i laden, at ingen af gårdens folk tnrde gå derind efter solens nedgang. I Hove ved Lemvig boede en degn, som havde ord for at kunne mere end sit fadervor, og ham bentede man over til gården, det var lige i skumringen, da han kom dertil. Folkene gik allesammen ind for at spise nætter,...
Der strandede et skib nede ved Fjaltring, og folken kom i land og blev indkvarterede ved strandfogden, i hvis le skibet var kommet. Det var hos Kristen Mærsk i Vester-Mærsk. Så skulde de jo have noget til føden, for de var jo meget forkomne. Men de kunde jo ikke bruge dether sorte brød og vilde have finbrød. Det havde strandfogden ikke noget af. Dernæst...
Den 20. december 1760 om aftenen kl. 7 kom der en stærk lynild, som slukte lyset på kjokkenbordet i præstegården, og derpå et overmåde stærkt tordenslag, så folkene i huset længe derefter hverken kunde sandse eller samle. Præsten, som sad i sin dagligstue, så en ildkugle fable, hvilken han syntes slog ned i hans lade. Han gik derpå ud med en af karlene,...
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
Ved begravelser har de her fået følgende traktement. Først kjød med peberrodssovs til. Så kom suppen med suppekjød i. Derefter kom forskjellige slags stege, især aude- og oksesteg. Så forskjellige kager, deriblandt mandelkæs, der spistes med skeer. Det var en slags budding med a?g og hakkede mandler i og med vin på. Så kom der bergfisk med sniørsovs til....
Der var en stærk mand nord i Kastrup, ban hed Niels Kristian Iversen. En gang kom der en mand i Sonderty, han havde hørt, at der var sådan en stærk mand her nør, og da gik Niels Kristian Iversen og plejede. Den anden siger til ham: Kan du give mig besked om. hvor den stærke mand boer? Niels Kristian svarte ikke med det samme. Han spændte bæsterne fra...
I ældre tid brugte bønderne at skjære den helme om søndag morgen, der var bleven samlet fra ta'iskningen i løbet af ngen. Den blev skåren i hakkelsekisten og sæ lagt op i et gulv, som de kaldte en helmbænk, og der blev den trådt sammen. Det var som sagt mest arbejdet om søndag morgen inden kirketid. De brugte dem til hestene, men forst sent på vinteren,...
For henved 200 år siden levede i linde en præst ved navn Jucobceus. som var gift med en generals datter, men han holdt mere af husjomfruen, og det gik så vidt, at han ikke skammede sig ved at kjore til kirke med jomfruen ved sin side, medens konen måtte bag efter gjennem snavs og dynd traske til kirken. Hun bar længe sin hårde skjæbne med tålmodighed,...
Den ældste degn, a véd af i Svejstrup, han hed Niels Ring. Han var først tjener hos herren på Vengegård, og han satte ham ind i embedet. Han var så hård, te da han en gang straffede en tøs. forkede han klæderne op om hende og satte hende med den bare ende op på den gloende kakkelovn en tid, så kjødet var halvt forbrændt, da hun kom ned igjen. Men så blev...
En pjaltkræmmer oppe fra den anden side af Horsens kom til Hårby og gik byen igjennem. Aftenen stunder til, og han kan ikke få hus der. Så kommer han ind til Lavst Ladefogeds. A har så ringe anstalter til sådan nogle, siger han, der er somme, der har senge til slige folk, men det har a ikke. Nu kan du prøve ad i de andre gårde, og skulde det knibe,...
