Hver gang min kone blev frugtsommelig, kom der en kvind fra Segalt ind til hende hun kom ellers aldrig inden for vor dør, og når min kone så hende, blev hun så sær og ængstelig, og barnet, der blev født, havde engelsk syge fra fødselen af. Da vilde min kone over til Ane Skyttes i Lystrup, Vivild sogn, for at få råd, men a vilde ikke give hende lov....
Det var et år, der kom et slemt rygte op om nogle fruentimmer, og endelig findes der et nyfødt barn i en skudtørvgrav. Moderen til det findes da også, og hun bliver sat under tiltale og bekjender, at det er den kloge kone i Vindblæs, der havde givet hende mediciner for at få barnet, og det var nu anden gang, hun sådan havde hjulpet hende. Den kloge kones...
Et skib strandede ud for Bovbjærg. Detvar en norsk skipper, der ejede skuden, og han løb på grund, men kunde dog se, at han kunde få skibet ud igjen, hvis han kunde få mandskab. Det var ejeren af Bøvling gal over og forbød hele egnens folk at hjælpe ham, han ventede jo på, at der skulde komme nok en storm og slå skibet i stykker, for så havde han jo ret...
2Ø3. Den gamle Majlund havde Cyprianus, a har læst i den. Den begyndte således: »Hvad gjorde det Moses, at han læste alle de ægyptiske videnskabskunster, når han kun gjorde godt dermed? Gådu hen oggjør ligeså.« Etpar blade havde han klistretsammen. »Dem må du min sandten ikke læse«, sagde han til mig. Det var den hårdeste karl, a tror der er i hele...
Da de var ved at bygge Ennergård, faldt manden ned og slog sig ihjel. Enken blev siden gift med Hans Sørensen. Ved den første mand fik hun et sølle barn, der var så elendigt, og som ingen så. De fik nok tilladelse fra Kjøbenhavn til at tage det af med livet, og så sultede de det nok ihjel. Der blev da begået en fejler, og så blev der efter mandens død...
Gården Bækmark er meget rig på spøgelsehistorier. En aften, karlene spillede kort, sluttede de med en femkort om en kjæreste. Da de havde haft alle de piger på spil, som de kjendte, er der en af de mest raske, der siger, de skulde have den hvide jomfru på spillet, som gik ude i haven, og det blev også vedtaget. De spillede, og vedkommende karl vandt...
På Agård var det så slemt med spøgeri, at næsten alt kreaturet døde, og forpagteren, den lille Målø, næsten var ved at gå fallit. Når han red ind ad porten, så han ofte en hvid dame svæve over hovedet på sig. Omsider sendte de bud til pastor Balslev i Hårslev, som også kom og så sig om der. Han vidste nok, hvad der var i vejen, men var blot præst og var...
Min fader fortalte mig mange, at der i Søkbxk i Ullits var en kone, som undlivede sig selv, og så gik hun hjem, efter at hun var begravet. Ingen præst kunde få magt med hende. Der var til sidst tre præster samlede, og de kunde ikke klare dem. Så sad der ved kakkelovnen en gammel mand, som gik og betlede. De tre sad imidlertid og lagde op med hverandre,...
Der var en herremand, som hed Galt, og så lejede bønderne en karl til at skyde ham i sengen. Han rakte bøssepiben ind ad vinduet, og så rejste herremanden sig op på enden, hvorpå karlen skød ham. Han fik så sine penge og rejste væk for ikke at blive greben. På Hennegård er en jomfru indmuret oppe på loftet. Den jomfru havde herremanden kvalt og indmuret...
Der var en frue på Kjølbygård, hun hed Anne Sø, og efter gammelt sagn skal hun have været så ualmindelig gjerrig og nærig mod hendes bønder, og have haft tankerne så gruelig henvendt på penge. Når bønderne ikke kunde udrede, hvad de skulde, plagede hun dem hårdt. Hun skulde have sagt, at var det ikke for den hårde død at gå i møde, så skulde hun have...
På Eskjær har en gang været en herremand, der hed Lange. Denne Lange var en hård og uretfærdig herremand, derpå alle måder forurettede bønderne, og når de skulde betale korn, skulde de narres med målet. Han flyttede også rårkskjellene; derfor fik han heller iuaen ro i graven, men spøger omkring på gården, hvor han slår dørene op og i, tumler med tøndemål...
Ritmester Christian Ehrenreich Brockdorff var Søndervangs sidste adelige ejer. Imellem befolkningen lever adskillige minder om ham. Han var hård imod sine undergivne, og hvad hoveri og andre ydelser angik, fordrede han sin ret og mere til, men heller ikke var han ømskindet over sin egen person. Da han en gang kom for skade at få sit ene ben brækket og...
Hans Bondesen og hans fader boede i Kjærbøl i Farup sogn. Det var, den gang Kosakkerne i 1813 eller 14 lå i Ribe. Så vilde de rejse ud og tage en hest fra hver mand, og da det nu iygtedes, så flyttede folk deres heste ud til de her Bondesener, de boede uden for byen, og der troede man ikke, at Kosakkerne kom, Da de en dag kom kjørende hjem fra Ribe, kom...
Der var en mand i Avlum ved Holstebro, som var meget hård ved sin kone, og i de to sidste år hun levede, da gik hun med en tæring, hvoraf hun døde. Hun var selv godt fornojet med at dø, da hun var bleven så træt at verden, at hun tykte, der var ikke mere for hende at leve efter, endda der var syv små bom, men hun sagde: «Dem skal Vorherre nok sorge for.»...
På Hundsbækgårds mark i Læborg sogn, findes en dam, som kaldes Lindedam. I gamle dage, fortæller man, fandtes der meget skov omkring denne dam, og inde i denne skov lå en uhyre lindorm og rugede. Den krævede hvert år mange dyr til sin føde, og disse måtte manden på Hundsbæk give den for ikke selv at ske en ulykke af den. For nu at befri sig fra denne...
Sbllc-Sbren gik omkring og spilte for folk. Han havde to klokker, én i hver vestlomme, og var så glad til, når man spurgte ham, hvad klokken var. Når han så tog klokken op, og man spurgte ham: Hvad er det for en klokke, du har? sagde han: Det er Londons for der stod jo London pæ den. En gang var Frederik den 7de på Bovbjærg, og da var Søren også...
I en af Lindgårdene, Skjød sogn, havde de ikke andre karmon i huset end en skjæppe, den vaskede de op i og malkede i, og de havde ikke anden selde end en sæk. Den stod bestandig med malet korn i, for de fik molgrød 21 gange om ugen. De havde stort svinehold, men hvor mange de havde, vidste de ikke selv, for svinene gik ude i skoven, og så havde folkene...
Der var en stærk mand i Sltjærum i en gård, der hedder Vester-Halden. Han var fra Åby vesten for Sundby og hed den store Jens Andersen. En gang han var ude i Frederikshavn, var han kommen ned på havnepladsen, hvor en hel del stod og døjede med at læsse en stor stok op på en vogn. De kunde ikke komme af sted med det, og så sagde han, at det kunde han godt...
Der var en hovbonde i Hyllested, der hed Jørgen Samsing, og han var en bomstærk mand. En gang kom han ud i bymarken, og der søgte byens mandolme tyr ham. Han greb fat i hornene på den, og der kom til at stå en hård kamp imellem dem. Somtid havde tyren overtaget og løb ham tilbage, men derefter fik Jørgen overtaget og rendte tyren tilbage. Til sidst...
Der var en kvinde fra Bramsløkke, der hed Kirsten Kokkenkam, og hende havde byfogden været for hård ved; hun havde vist tjent hos ham, og så havde han slået hende. Nok er det, hun flygtede og kom til Palles i Horrcby om natten. Så gjemte han hende oppe på loftet, og der sad hun i otte dage og kanske mere og spandt. Endelig tog han sagen an for hende og...
