Når Gjatre og Bend rester djer end', bliver det en hård vinter. Jørg. II.
Når solen skinner st. Povls dag.....bliver det ingen hård vinter og et godt år. Jørg. H.
Jens Lavrsen Risom på Nebbegård havde forhen været med at jage Svenskerne bort og slå dem ihjel ovre på Bornholm, og derfor var det, kongen havde givet ham Nebbegård. Han var en hård karl. Han jagede således både vinter og sommer, og det var ham lige et, enten han red over en præstemark eller gjennem den bedste komager i hostens tid med alle sine folk....
En gammel kone. der var over de 80, havde haft en meget hård sygdom, men var nu kommen over det. Så kommer læreren forbi hende en dag. og han siger: Hvad, Mette, skal jeg møde Dem her. Ja, det har De ret i at undre Dem over, men sådan en mand er Vorherre. Lærer Solgård, Satrup.
Vandet skal nok komme til at løbe i agerrenene i januar, om vinteren end er nok så hård. J. H. Riis, Barsmark.
Det må ikke regne om pintse, for ellers vil det tørre en digetørv inden st. Hans dag. Vi får altså en hård tørre.
Den eng, der nu er den bedste og hårdeste, kan a huske var i vand, så der kun var en enkelt flæg. Min fader satte en pind ned og kunde på den se, hvor mange tommer klæg det lagde til hvert år. Dorte Katrine Tuesdatter, Billum.
Langerne til Kistrup var hårde herrer. Der var en 6, 7 stykker, hvoraf den ene forgav den anden og dømtes så til slaveriet og lignende. Jakob Rasmussen.
Fru Ingeborg boede på Vorgård, og hendes mand boede på Asdal, og de kom sammen et par gange om året og gjorde regnskab op med hinanden. Der har været sagn om, at de havde en søn sammen, men ham var hun så hård ved og slog til sidst ihjel, og der skal være et værelse på Vorgård, hvor der er blodpletter af ham, som aldrig kan vaskes af. Ellers er der...
Svenskerne var hårde ved Grenå, da de kom der, plyndrede byen og stak ild på den bag efter. Så kom manden fra Kiraid i Enslev sogn derud med sino folk, drev Svenskerne bort og frelste byen. Den gang var Kirald en herregård, men nu er det to bondegårde. Niels Mortensen, Stokbro.
Der er en høj på søndre ende af Yding Rode, der kaldes Rodehøj, og der skal være begravet en kong Rode, som er falden i et slag. Han blev lagt ned med sit slagsværd, og det blev gravet ud for en seks, syv år siden. Vi har også en Rodehøj på Tåning mark, den skal have sit navn efter det samme slag. De skal have slåedes så meget vældig imellem Mos sø og...
Nogle mener, at gjogen har så hård en bug, at den ikke selv kan ruge uden at knuse a'ggene, og derfor må den have andre fugle til det. II. P. Nielsen, Sejliug.
En mand, der boede i en bitte hytte ude ved Ravrum søsten, sagde: A har en hård nabo, men a har og en fredelig nabo. Han mente jo stenen. Det var den eneste bopæl der ude i den egn. Peder Svane, Hornum.
Når de kom til Kristen Pedersen i Lille-Ring og havde fået arm eller ben i stykker, svarte han gjærne: >Å skiid, ikke uden den ene. En gang havde han selv fået en arm i stykker, og så skulde hans svoger gjøre den i stand, og han sagde ham jo, hvordan han skulde bære sig ad. Men svogeren fortalte siden, at Kristen var så kissel, og det skulde en snart...
Søren Lavrsen ved Ring Knude han gik i dagleje og havde det meget fattigt. Han var gift to gange og havde to børn med den første kone, men ingen med den anden. Han var i det hele hård ved børnene, og de holdt meget mere af stifmoderen end af ham. Hun gjorde dem, hvad godt hun kunde, med den smule, hun havde. Men så døde hun også. En aften skete del så,...
da.etk.DS_05_0_01113
Seks mænd fra Skjtve sogn gik om natten op til StoreStens bakke for at grave efter en skat. Gowl-Kræn var med til det. De grov, og de grov, og der var så mange tusser, så de kunde ikke grave for dem. Endelig kom de under den sten til en kiste fuld af penge, og nu blev de hårde karle. Men så kom der en ravn og satte sig på stenene, og den gav hvert hvæl...
Et sted henne i Hald skor, de kalder Omebjcerg, går en so med grise. Et par mænd går med en sti der op over. « Havde vi nu været vel der forbi, > siger den ene til den anden. «Hvad for?> siger den anden, han var hård og »agde, at han skulde nok rydde dem til side med hans kjæp. Så kom de, og folkene trådte til side og lod dem vralte videre. Lars...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
