Når et barn græder og er bange i søvne, skal man kalde på dets fulde navn, så vågner det. Lars Fred.
Man må aldrig lægge et nogle garn på vuggen, for så bliver barnet faldenemt. Lars Frederiksen.
Når små børn ler i sovne, leger Vorherres engle for dem. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00771
Når et lille barn patter på sin finger, bliver det et godt og roligt barn. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00769
Det førstefødte drengebarn i et ægteskab kan intet ondt gjøre fortræd. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00749
Ligger den store tå oven på den næstefter, kommer manden til at råde, er det modsatte tilfældet med tæerne, kommer konen til det. Lars Frederiksen.
Går man skjævt på sit fodtøj og går ind ad, går man ind til lykken, går man ud ad, vender lykken fra én. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00496
Hvis en pige har en streg på sin arm, er det en giftestreg. Lars Frederiksen. Fingrene.
I menneskets hånd er der to streger, som går tværs over hånden. Pladsen mellem disse kaldes i Nordfyen madbordet, og er der en bred plads mellem stregerne, eller et stort madbord, får en sådan mange at bespise. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00453
Når man skuer hænder, spørger man fæstefolk (o: forlovelse). Lars Frederiksen.
Sidder de forreste tænder på et menneske vidt fra hinanden, bliver det berejst, Lars Frederiksen.
Har én fået snavs i sit øje, skal han pudse sin næse tre gange med fingrene, og hver gang spytte, så går det ud af Øjet. Lars Frederiksen.
En søvngænger er fri for al fare, når han går i sovne og passer sig selv. Kalder man derimod på ham, og han vagner, kommer han let til skade. Lars Frederiksen,
da.etk.JAT_03_0_00377
Når nogen snakker i sovne, og vi tager dem i den ene store tå, kan vi få dem til at fortælle alt, hvad de v< d. Lars Frederiksen.
Hvem der snakker for sig selv, bliver gammel. Lars Frederiksen.
Går man vild i en skov, skal man for at blive retvendt vende sin højre handske, hvis det er om vinteren; hvis det er om sommeren, skal man vende et andet stykke tøj. Lars Frederiksen.
Når en har siddet på en stol, og en anden tager hans sæde, siger han: Nu vil jeg sidde, hvor du har sidt, så får jegat vide, hvad du véd. Lars Frederiksen.
Udenfor Boltinggård var en eng, de kalder Huggensmade. En gang havde ladefogden været så slem, og folkene blev så enige om at hugge ham ihjel der. Karlene brugte deres leer, og pigerne brugte deres river, og de fik også held af at fæ ham af med livet. De fik ingen straf for det, da de var enige allesammen. Men engen fik sit navn af den begivenhed. Peder...
En gang kom en bonde for sildig til hoveriarbejdet på herregården. Da spurgte herremanden, hvorfor han kom så silde. Jo, for jeg skulde have noget at spise forst, sagde bonden. A, sludder, sagde herremanden, en herremand spiser, en ladefoged får mad, men en bonde æder, din hund. Lars Frederiksen.
