Jævne Gine so ligger to høje, Glue høj og Tue høj. I hver af dem boede forhen troldfolk. Glue høj er bevokset med kratskov. Nu var det en gang, at den gamle Jens Henriksen i Sodinge gik op på Glue høj at hugge nogle skinnekjæppe, for han var soldsætter. Men så snart han havde begyndt at hugge, kom trolden ud af Glue høj og råbte hen efter Tue høj:...
I Holstebro-egnen boede en mand, der med et par karles hjælp søgte at udgrave en på sin mark liggende høj, da han var overbevist om, at der gjeuites en skat i denne. Før de begyndte, gav de hinanden løfte om tavshed. Da de havde gravet noget, så de to sorte haner komme trækkende med et stort iæs hø, og bag efter disse kom en mand jagende i en guldkaret,...
Om en høj, som ligger osten i Rindom sogn, fortælles : For mange år siden var der tre mænd, som fik lyst til at grave i den, og en nat udforte de deres forsæt. De var så heldige at træffe på en stor jærngryde, men i det samme så de deres tre gårde stå i brand og måtte straks løbe hjem, men da de kom i nærheden, så de, at der ingen ildebrand var, og nu...
Svend Felding opholdt sig på Sjelle Skovgård og rejste imellem den og Åkjær. Så kom han forbi en høj ved nattetid, og den stod på en pille, og bjærgfolkene dandste runden om den, og de havde sat deres sølv ud. Så red han til og tog det og red med det, men de rendte efter ham. Han red så ind på en rugager, og der kunde de ikke komme efter ham. Så tiggede...
Det er sagt af de gamle, at der findes et sted under en banke på Øksenbjærg, midt imellem Gjentofte og Soby, hvilken de fordum naboer, synderlig V oldbro-folk haver banket på, når de behøvede og begjærte til låns kobberkjedler, gryder eller andet brugeligt redskab, hvilket de og derefter ved en stund bekom. Thi det blev set og befandtes uden på samme...
En mand i Randbøl sogn var ude at plove. Da finder han et par pinde, og dem stikker han ned ved sit langjærn. Så kommer der en lille mand og beder ham om at få sin rage og sin skjøde. Det havde han ikke taget. Jo, det sad henne i hans langjærn. Så fik han jo pindene igjen. Ja, nu skulde han jo nok få deres kage at smage, når de fik baget. Og lidt efter...
En præst henne ved Randers, der hed Krarup, vatså ejendommelig og fandt på så meget nyt. Han var assessor og fader til lærer Krarup ved seminariet i Lyngby. En gang havde han fundet på at koge kaffe i en ildgryde, og det skulde da være så meget bedre end at koge den på den åbne skorsten. Han rejste så omkring til alle hans bekjendte med denher ildgryde,...
Amtmanden i Viborg var en vinter her syd på en rejse. Da han kjørte hjem ad, var det blevet et stærkt snefog, og da han så var kommen forbi Kristianshede, var vejen bleven så tilsneet, at det ikke var muligt at følge den. Til sidst vidste hverken han eller kusken, hvor de var, og de mat stå af vognen for at se at finde vejen. Det var heldigvis højlys...
Der gik en gammel skibspræst omkring her i egnen og halvt tiggede hos folk, særlig hjemsøgte han præsterne. Han spåede af, at der skulde komme mange store gryder penge inde fra Norge her til Eyen, og det traf også ind, for i fyrrerne kom vi til at sælge en masse korn til Norge. De lagde herind med deres skibe og fik den ene ladning efter den anden. Den...
Forhen brugte mændene skindtrøjer og de gamle koner skindskjorter. De kunde bruges til mange ting, også til at røre æg ud i. Når diese var slåede behørigt, satte konen lige handen ind i slidsen og gav et stod, så fløj det hele over i Ilanden. Hvis en kone forud havde siddet med børn på skjødet, var skjørtet ikke altid så meget redeligt. Lærer Lauritsen,...
En afskediget soldat gik hen ad vejen til sit hjem; han blev træt. sulten og tørstig og gik derfor ind i et hus, som lå ved vejen. Der inde sad konen, vuggede sit barn og sang og røg tobak med det samme. Soldaten hilste: Guds fred, mo'r! vil I ikke give mig en bid mad? jeg er træt og sulten. Konen passede sit arbejde, vuggede, røg og sang: Nej, gryden...
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
Hjemme spiste vi meget ærtemelspandekager. Ærterne blev sigtede, og pandekagerne var så gule og så pæne, men de var rigtig nok trøge at få ned. Vi brugte at blande enten halvt vikker eller halvt ærter i brødet. Så hk vi også rugmelsgrnd kogt i vand, og melet var, ligesom det kom fra mellen. Når min moder gav mig dem, inden a gik til skole, og a lod mig...
Mine Bedsteforældre boede i Ribe, og jeg kan huske, at min Bedstemoder har fortalt om nogen Forhegselse i deres Hus, det var vist nok en af deres Køer, det var galt med. De talte så om, hvordan Hegsen kunde være kommen ind i Huset, for alle Døre var lukkede. Hun talte nu om det til en anden Kone og søgte Råd hos hende. Hun svarede: »Ja, den, der har...
Omme i Ormslev var noget Krat, de kaldte Snæver, og neden for det var en Dam, der lå det Hus ved, hvor vi boede. Vi havde et Stamperi, og fra Kjøkkenet og ind til Stampen var et Hul i Muren, det var et RøghuJ fra en Grubekjedel for I véd jo nok, at de forhen brugte varmt Vand ved Stampning. Når a keg ud ad det Hul, så a tit noget Pusleri, men de sagde...
En Mand fra Hillerslev, Jens Jensby, begyndte at kjøre hjem af en Høj på hans Mark, der kaldes Galgehøj. Da han havde kjørt et Par Dage, blev der sådan en Støj i Gården om Natten, som om der kom en hel Hoben Vogne kjørende ind i Gården, og der kom en bitte Mand ind til ham og gav sig til at klemme og plukke ham: om han vilde jævne den Høj igjen, for det...
Et sted i Særslev på Mors havde de sådan ulykke på deres køer, de vilde kaste kalvene, og der var aldrig lykke med deres kohold. Visse morgener kunde pigerne komme, og der var s!et ingen mælk at få af dem. Så rejste manden til den kloge kone i Himmerland og vilde have råd. Han fortæller jo det hele, som det var. Ja, det var ganske rigtig, siger konen,...
Omkring ved 1848 boede der en smed i Store-Velling, som havde en søn hjemme. Så fik de indkvartering af soldater, og der iblandt var en underofficer, som kunde nogle troldkunster. Nu siger de, at den, der kan sådant, ikke godt kan lade være at lære det fra sig, og smedens søn fik da lært nogle af disse kunster. Man siger jo også, at sådan én skal udøve...
Nogle folk havde spøgelse i deres stald, som karlen var bange for, det var et stort hvidt spøgelse. Så kom der en karl at tjene, og han mente, at han turde nok være der. Om aftenen svøbte han sig i et hvidt lagen og stillede sig an inde i stalden. Han gjemte en fireskilling i krybben, og så stod han og ragede der. Da ser han skikkelsen komme og gå hen...
Niels Jensen Hald var ikke andet end en almindelig bonde. Sølvtojet, som bley fundet, bar hans navn og så Mette Kristensdatter samt årstallet 1656. Han faldt om og døde af angst i hans have, da Svenskerne kom. Der fandtes på kirkeloftet et jagtbælte af læder med fløjel og sølvspænder og en stor kjæde til at hænge ordener i, som kunde nå to gange om...
da.etk.DS_04_0_00383
