På Molgård havde de eu nisse, der var rogter om vinteren. Han skulde have en gryde grød hver aften. En gaug havde pigen stukket smorret for langt ned, og så gik han ud og brækkede halsen tvært over på en rodbroget ko, det var den bedste, de havde. Da han kommer ind igjen, går han hen og ser til groden, og da er der smor nok. Så fortryder ban jo, hvad han...
Der var en bjærgmand på Svejstrup u/ark. De var ved at grave efter hans penge, og så kom de endelig til en sort gryde. Da bandte de deu Slemme gale i, at nu skulde den holde; men så slap den alligevel fra dem og ned i højen igjen. Så flyttede han. Om natten havde han taget et par stude på marken og brugt dem til at kjore sine sager hen i Rammelos på...
Der var en høj her på marken, der kaldtes Rebshøj, den er næsten sløjfet nu. Der boede en bjærgmand, og han flyttede hen i Rammelos bakker ved Stjår mark; det er nogle svære lyngbakker, der ikke er pløjede. Da han flyttede, lånte han et par stude af en mand i Svejstrup at kjøre det væk med, han hed Rask Jørgensen i Svejstrup Østergård. De havde gravet...
På Tågebg mark, Mern sogn, findes en smuk høj, bevokset med store boge, som tjener til somærke. En mand har der set lys brænde og gravede i stilhed efter skatten og fandt den vistnok, ti før var han fattig, men kom sig nu dag for dag og blev velhavende. Andre folk har også set et hul i højen, som om der kunde have stået en gryde eller kjedel. Bang.
Der kom en aften eu ellemand ridende efter konen i det østerste hus i Atrup. Bjærgkonen skulde gjore barsel. Da hun var færdig med hendes forretning, gav han hende noget i hendes forklæde, og hun vidste ikke andet, end at det var skråbskaller, de brugtes til at skrabe skover af gryder med i forrige tider, a har set dem tit, og den gang havde de jo ene...
Der var et par folk i Harre, som havde et barn, der ikke voksede af stedet. Så tvivlede de nok på, at deres barn var forbyttet. En gang, de havde slagtet en gris og havde kommet hovedet i en gryde, så tumler dether barn der framme og ser hovedet i gryden. Så siger det: "A kan håww løw å grønt græjs trej gånng, hur Harre å Hjærk kjærker står, men en sådan...
Svend Felding bandt altid sin hest ved det piletræ, der står et bøsseskud vest for Akjcergård ved overgangen over bækken, når han skulde ned og vande den. Hans gryde står endnu i bryggerset på gården. Vejen mellem Falling og Akjærgård er brolagt. Den kaldes Svend Feldings vej, fordi ban har kjørt så meget på den. Jørgen Hansen, Amerika.
I Vilsted mølle boede i sine sidste leveår en kapitain Luttichan. Han arvede som ungt menneske herresædet Lerken fri dl med tilhorende bøndergods efter sin fader. I året 1792 solgte han gård og gods til brodrene Mikkel og Peder Kjeldsen, efter sigende for en billig pris og sådan, at det snart blev som en tvangssag for ham. Brodrene kom en dag til...
Det var i den tid de brændte brændevin, da var en gårdmand i Store-Amstok bleven mældt til øvrigheden, og så kom kontrollørerne en dag og skulde se efter. Brændevinstøjet var netop i gang, og konen der stod for det, var lige inde i rummet, hvor de havde gryder og kjedler stilt op. Men hun havde også en lødgryde stående eg idet de nu lukker døren op, så...
Ved kartegilder blev karlene budt med om aftenen af hver sin gode ven, som sørgede for at få dem med, og så blev de tilhobe, både karle og piger, beværtede med æblekager. En gang havde vi bagt en hel grydefuld af æblekager og sat dem ude i skorstenen. Et par karle, som ikke var blevne budt, og derover var blevne fornærmede, besluttede at hævne sig. De...
Per Mikkelsen og mig og et par andre vi havde været til marked i Holstebro og lå oppe i Frøjk om natten. Så fik vi jo noget at spise om aftenen, og da var vi sultne og kunde ikke se synderlig til, hvordan maden så ud, så da kunde vi gjærne spise noget, Men om morgenen, vi skulde spise frokost, da kunde vi bedre se til det. Smørret var ikke pænt, men så...
Min bedstemoder fortalte, at mens hun var pige, drak de kaffe på bar cikorie, når konerne kom sammen, og de tog altid det tykke med. Det var for en 70 år siden. Ane Kirstine Nielsen, Speutrup.
Kvindfolkene, især de gamle, bruger endnu ildgryder til at varme sig på, de såkaldte rugepotter. Der lægges klar ild i dem, og så sætter de dem op under skjorterne. Af og til tager de skjorterne lidt op og prikker i glødorne med en strikkepind tor at få dem til at brænde. I gamle dage var gryderne meget store, og under arbejdet (når de spandt) satte de...
Et andet sted på Ammidshøl mark nemlig ved Tybogården, brændte også lys. Det var den gang matrikulen gik over landet. Matrikulsmesteren sagde, at når han fik det at se, skulde han nok afstikke en line, så de kunde grave på pladsen den næste dag. Men lyset viste sig aldrig, mens de var her. Siden plejede sønnen der og fandt en sort gryde, og sa kom de til...
Krem Skavn var en slem spilopmager. Han var møllekusk i Ovst mølle og kjørte til Randers med møllekorn. Så var der en gang marked, og der sad en kone på markedet med en selde foran sig, og handlede med bånd og bomuldstøj, og da det var meget koldt, så havde hun en gryde med ild i under stolen, hun sad på. Så listede nogle skjælmer ham til at putte en...
I Øster-Han herred red vi om fastelavn og slog en kat eller kok af en tonde. Når kokken slap ud, sagde den: Håhå! Drengene brugte også at slå en gryde i stykker. Den. der blev konge, var helt hvid og med et rødt bånd omkring livet, og så havde han jo stads i hatten, red på højre side æfor og havde alt frit i gildet. Lars Kristian Madsen, Rønneliden.
En kone kom ind et sted, hvor de sad og spiste pølse. De spurgte, om hun vilde ikke smage deres pølse. Jo, og hun tykte da, de var sa meget dejlige, det var meget bedre, end nar hun lavede sort pølse. Så skulde hun da have at vide, hvordan de lavede dem. Ja, de sultede deres svin et par dage forst, og så blev jo tarmene rensede. Så fik de rugmel en dags...
En mand her i sognet fortæller, at han tjente et sted, hvor de en aften fik sure grød til nætter, men der var så mange hår i dem. Når de vilde have skeen op til munden, hængte der formelig hårklatter ud af den. Så blev det opklaret, at konen havde haft en syg kylling i grødgryden og varmet den op i noget tov, for at den kunde komme til krylt. Senere...
Min fader tjente i Gangsted hos en mand, der var ugift, og det var i den tid, de brændte brændevin. Politiet var så ude at tage tøj, og manden blev arresteret. Så fik de en gammel mand, der hed Hat-Rask til at gå der om hosten, og han var en rigtig gavtyv. En dag fik de fløjelsgrod, og dem tog folkene godt for dem af. Så siger Hat-Rask: "A kommer mæ til...
I Vorup ved Randers havde de store lergryder, de murede ind i væggen, og dem fyrede de i. Det var kun én stor gryde det hele. De havde sådan en hos min bedstemoders, nu er det henved 70 år siden hun døde. Det runde af gryden vendte naturligvis ud i stuen. I Yorup, hvor de blev lavede, havde de et stort rundt hul i deres forstue til at lave leret sammen...
