Et sted i Øsby sogn havde de kalven stående i donsen inde i et tomt sengested, og konen brugte at give den af en gryde, som hun også brugte til at koge suppe og kål i. Ingeborg Kristensdatter, Slebsager,
Et sted i Vammen satte konen gryden ned underbordet, når hun havde ost grøden af den, for at hunden kunde slikke den, og så tog hun den siden, ligesom den var, og kogte mælk i den om morgenen til davre. Lavst Jensen, Bjærggrav.
Nede i Snorup spiste de meget rugmelsgrød til næder. Så skulde drengen en aften se efter gryden, der stod pà ilden med vand i, og sige, når den kom til kog for i den gård kunde de ikke nænne at koge dem i mælk. Men i det samme kommer der en fremmed mand ind. Så råber drengen: "No koger æ vand!" Men det måtte han jo ikke have råbt så højt, manden skulde...
Jeg har hørt fortælle, at der på en Gård i Favstrup står en Jærngryde på Loftet med et Kohoved i, og når de flytter Gryden, har de Ufred på Gården. Truelsine Bonde, Skovhus. Hejls Efterskole. Tyrstrup S., Haderslev Øster A.
Ut Kirke var bleven bygget, men de havde ingen Klokke til den. Så vilde de have én støbt, og det skulde ske nede i en Dal tæt ved, der endnu kaldes Klokkedalen. Alle Beboerne mødte nu med deres Kobbertøj og smed i Gryden, hvor det skulde smæltes. Men de kunde nok forstå, at det var for lidt, og at Klokken vilde blive meget lille. Så kom Karen...
En Pige i en Gård i Tved var en Skifting. Hun kunde ikke snakke, men de troede, hun kunde alligevel. Så kom de en død Gris i en Gryde, mens hun står og ser på det. Så siger hun: »Pølse, aldrig har æ set sådan en Pølse, æ har endda været til, siden æ Vesterhav var tør, og Tveds Kirke blev bygget, og den anden Klokke i Kirken kom til at ligge på Havsens...
En mand havde syge kreaturer og søgte råd desangående hos en klog kone. Denne sagde da, at hvis man ønskede ac vide, om en vis mistænkt havde forhekset kreaturerne, da skulde man tage den største sten, man kunde tinde på vedkommendes mark, og den skulde man gløde og lade ligge under bordet om natten. Næste dag skulde man lægge stenen i en gryde vand, og...
For nogle år siden var der en gindingbo i et havedige her i byen, og den ødelagde de ved at hælde en gryde koghedt vand ned over dem. Ni hvevser og en ginding (o: gedehams) kan stikke en hest ihjel. Lars Nielsen, Vinkel.
Min moder tjente ovre ved Grumstrup, og da kom der en dag om vinteren et nogent barn ind og satte sig på skorstensskjodet. De havde store skorstene den gang, og da konen skulde hen og rore i gryden, så hun, at barnet var hult bagtil. Så snakkede hun til det og spurgte hende, hvem hun var, og hun vilde også rore ved hende. Men så sprang barnet ud af doren...
I Torpet i Saltum var en kone, som havde fået et barn forbyt og fået en dværgedreng igjen. Det var en føjting eller vanskabning, der var skjæv og avet på fødderne og så meget ussel med snak. I den gård turde de ikke sætte en gryde på ilden uden at korse den. Gryn og mel og slige ting korsede de, når de satte det fra dem. Lavst Kristensen, Jetsmark.
Jeg har hørt en mand fortælle, at han som dreng var med sin fader i marken, hvor der var en kjæmpehøj. Han var gået op på denne, medens faderen pløjede, og så da en stor gryde fuld af sølvmønter i et hul pa højens top. Hau prøvede på at trække den op, men han magtede ikke at løfte den, hvorfor han løb at hente faderen, men da begge kom til stedet, var...
Der var også en kone oppe i Hundskjær, hendes mand kaldte de Mads Ejsing, og hun var det største svin, der kunde gå på to ben. En gang de skulde til at bage, da satte hun 9 ællinger i dejnkarret, for at de skulde ælte dejen for hende. En anden gang hun kogte kål, da havde hun ikke fået gryden skyllet. Hun havde haft rottekrudvand i den før, og den gang...
Frederik Slagter fra' Rønbjærg holdt så forfærdelig meget af tobak og tømte gjærne folks udrydningsdåsor. Så kom han en gang til Refsgård i VoUing, og da de så, han var i kom. tog de en masse døde fluer, der stod i en underkop, for de havde sat fluegift i vinduet, og blandede dem imellem udrulningen. Da han nu skal til at tage sig en skrå af dette her,...
Her i Brønderslev var sa meget godt ler, og her har de siddet og lavet gryder og kakkelgryder. Min bedstemoder havde også en kakkel, og den stod på en pald. Der var et hul i palden, som hun kunde sætte hendes fødder ned i. Hun boede i Tisse, men fik kakkelgryderue her i Brønderslev. Hun havde en stue i søndre ende af det hus, hyrden var i. A lå ved hende...
Det har været skik her, at når et logulv skulde lægges om, så skulde der sættes en gryde med flintesten midt under det, for at det kunde klingre, når der sloges på det med slaglerne. Andre har brugt hestepander, som blev taget i rakkerkulen. Gode tærskere siger, at det kommer just ikke an på at få det til at klingre, men på at få kornene til at falde. P....
Ved middagstid kom en kone i Hejusvig ind med kartofler i en gryde. Idet hun kom i døren, brølte hun: "Noda!" og folkene kjendte brølet. De spændte strags allesammen om bordet med armene, for at ingen af kartoflerne skulde trimle ned, og så hældte hun dem ud på bordpladen. Letbæk mølle.
Her havde vi murede kakkelovne af mursten, der stod på kant på alle tre sider og med en stor sort gryde hvælvet oven på, altså var kakkelovnen jævn op ad og rund foroven. Yar det rigtig grumt, havde de en jærnplade i den forreste side. Oven på de murede kakkelovne var også tit lagt jærnskinner i steden for gryden, og der oven på var et lag sten. Johan...
Nede i Tyland brugte de, når de byggede et nyt hus, for at forebygge uheld, at få fat i en hugorm og komme den i en gryde og så komme tre håndfulde af hver slags fødevarer af hvad der var i gården ned ved ham, og så blev der lagt et stenlåg over den. Den gryde skulde så graves ned i huset. De kunde høre den synge der nede i jorden 10 år efter. A har hørt...
Trommen var hos oldermanden, og den blev flyttet ved kjørmisgildet Anden-kjørmisdag. Med trommen fulgte altid en krukke eller potte med terigels (lavet af teriak) i. Det var i regelen en af deher Vorup-gryder. Der stod en ske eller pind i den, som var flad forneden, og den tog de jo det op med, der var i krukken. Det var noget, køerne skulde have ind,...
I en Gård i Haderup ved Odder var en meget mandhaftig Kone, som hed Boel Kåels. Som et Bevis på, at hun ikke var let at kyse, fortælles, at da nogle Folk, der rejste omkring for at se efter, hvem der havde Brændevinstøj, også kom der, stillede hun sig i Døren og tog Skjorterne op. Så turde de jo ikke komme ind. Den Gang, hun var død og bleven begravet,...
