På en af Høgsteæboernes jorder ligger en meget stor sten, som går under navnet den grå sten. Her skal ligge en skat skjult, som bliver bevogtet af en hovedløs rytter på en hovedløs so. Dog somme tider skal han nok have en sortringet kalv at ride på, men så forsvinder han altid, så snart nogen får øje pà ham. Det har også hændet sig mange gange, at folk...
Sønden for Høgsted by er der en vej, som kalde:, Hulvej, fordi den har meget sandede og dybe hjulspor. Der brænder tit lys, og efter gammel tro er her også en skat skjult. georg himmelstrup.
Gården Havreholm i Vrejlev sogn siges at have fået sit navn på følgende måde: For mange år tilbage stod både kjærene og engene norden og osten for Høgsted by under vand, men ude i vandet var der en lille holm, som tilhørte Vrejlev kloster, der den gang var et nonnekloster. Der på klosteret havde de mange gjæs, og så drev de dem over på holmen, men...
Vrejlev kirke skulde have været bygget et par hundrede favne længere oster, end den nu står; men . . . revet ned . . . Det var nær ved tvende høje, som var beboede af troldfolk, og så mente de, at når de forstyrrede arbejdet, kunde de blive fri for den klemren. Så blev kirken flyttet hen på sin nuværende plads, og troldene måtte da flytte deres vej....
I Øsløs sogn er der en jævn stor bondegård, som kaldes Bisgård eller Bispegård, for der er sagn om, at her har været et bispesæde. På den gårds mark var der eu meget stor hoj, som næsten al tid stod gron. En meget varm sommerdag, fortælles der, kom en uhyre stor fugl, som kunde skygge over hele hojen, når den bredte sine vinger ud. Beboerne, som så det...
I gamle dage levede der i Hjbrring en konge, han rådede over Vendsyssel og var vidt bekjendt for sin vilde lyst til jagt og hans spot med Kristendommen. En søndag, som folk var i kirke, var kong Jon på jagt lige tæt ved kirken, og hans- hunde kom efter en hare, der for at skjule sig løb ind i kirken og op for alteret. Begge hunde var bag efter, og det...
Amtoft er en lille by, som ligger en halv mil fra Feagesund og tæt ved fjorden. På en gård der havde de en nisse, som passede køerne fortræffelig, så de havde de bedste køer, som fandtes i hele Amtoft by. Det eneste, nissen forlangte til Ion derfor, var, at han vilde have grød med smor i hver aften, og det fik ban også redelig. Men en aften fandt en af...
Fra Borglum by til Vollerup by går der en stor hede, som kaldes Skrolles kede. Den er rundt ombygget af steder, og i et af dem boer en nisse, som passer mandens køer om vinteren, så at de ser meget bedre ud end andres. Men nissen vil også heve sin Ion derfor, han vil have et fad sødgrød med smor i, og træffer det sig, at der er lovlig lidt, så hævner han...
På Røgsted byes mark i Vrejlev sogn findes en mængde både små og store høje, og en af de største kaldes Bavnhøj. I den siges der for sandhed at være troldfolk. En gårdmand der fra byen, Lars Ostergård kaldet, har fortalt følgende til en kone, som igjen har fortalt det for fuldt pålideligt. En dag, han gik og pløjede oppe ved højene og havde sin dreng med...
I en af de vestre sidedale til Fosdalen ligger der en stor sten, og under den har de sagt, at der skulde være en gryde fuld af penge. Der var nogle, som prøvede på at grave efter den, og de kom også til den. Der sad en lille hund på pengene, men den brød de sig ikke om, og de halede godt op. Da de nu havde allerbedst ved, råbte den ene mand: "Nu skal du...
da.etk.DS_03_0_02329
Ta æ perr, den stoer i æ når sii å æ gryy, siges, når en gryde koger over. Sejling.
Når en gryde mælk koger over, er det skik at tage en håndfuld salt og kaste i ilden, for at køerne ikke skal lide nogen skade. Anders H. Poulsen.
Lige syd for Gårdhøje i Måbjærg er en stor dam, og i denne skal der stå en gryde fuld af penge, som efter nogles udsagn skal være sat derned, da fjenderne var i landet. m. møller, sir.
Med håndten må ej spindes mellem nogens ben. ti ellers skal han straks brænde roksnellen, om han ikke vil være udygtig til ægteskab.
I ældre Tid slog Folk jo meget Lyng. Gamle Hans Læks Piger turde ikke v;ere silde ude på Lyngheden, for der var en lille rund Plet imellem Ilinnuni og Dal, de kaldte Aldemors Gryde, og der stod et Lys om Aftenen og brændte. Kilen Marie Iversdatter, Grindsted.
En Pige, der var Høvre i Nørre-Øgse, hun satte sig på en Høj og lå i Lune, for det det var så stærk en Blæst. Da hørte hun, det sagde nede i Højen: »Rør i Gryden og lad Madstikken falde ned.« Så løb hun det, hun kunde, og kom ikke på den Høj mere. Ole Andersen, Hammer Bakker.
Forovrigt var Troldene meget tjenstagtige, ti når nogen ved Solbjærg hensatte en beskadiget Kjedel eller Gryde på Højen mellem Kindstrup og Højby, så kunde man om Morgenen finde det hensatte repareret og istandgjort. M. G. Krags Manuskript.
da.etk.DSnr_01_0_00189
Det har været tro, åt gjengangere alene kunde komme op i et ildsted, og derfor brugte de, når de tog gryden af ilden, at stryge asken ud over stedet, så kunde de ikke komme op. kristian bystrup, morum.
da.etk.DS_05_0_00934
Sorteplov ligger begravet her ovre i Sortelwj i Plovstrup. Han slog kongen ihjel ude i Spandet, og så kom kongens broder til ham og vilde slå ham ihjel. »Det skal du ikke gjøre«, sagde Sorteplov, »for i dag er der faldet et godt stykke flæsk i din gryde«. Så lod han ham gå. Hans Andreas Wulff, Hjortluud.
En aften, da pigen i Hedegård, Jetsmark, havde lavet groden i stand og vilde have den ind, så hun, at der sad nogle puslinger ved gryden og hjavsede i grøden. Hun fortalte det, da hun kom ind. Fra den tid blev der al tid hensat grød til dem, og det blev ikke fortrudt. Nik. Chr.
