Der kom bud om til Fjand, at Polakkerne nu også kom derom. Gruelig havde de hærget og plyndret, hvor de havde været skrækken var stor over deres komme, og enhver søgte at gjemme sin ejendom det bedste han kunde. Der var en fattig, enlig husmand, der hed Per Hage; hans bedste ejendom var en ko, og den søgte han nu at redde tilligemed sig selv. Dagen før...
Der var en kone, der vilde gå tvært over Korre Økse sø, hun gik fra Norre-Økse og vilde til Klithuse, og hun havde en bitte dreng med sig. Den samme kone havde alle sine dage været så gruelig gjerrig, og hun sagde således, at huu kunde ikke forstå, hvordan folk kunde få stunder til at sidde ned og pisse, for det havde hun aldrig kunnet få stunder til. Så...
En varulv lignede en almindelig ulv på det nær, at den kun havde tre ben. Den var et forgjort mandfolk, der om dagen var som andre, men i enkelte nætter blev til en varulv og færdedes vidt omkring. Et menneske kunde frigjores for denne ulykkelige tilstand ved at fortære et uskyldigt (o: ufødt) barns hjærte. Frugtsommelige kvinder gik derfor gruelig nødig...
Nordvest for Lceborg kirke ligger Fru Mettes bjærg, et af de bojeste punkter i Ribe amt. Bakken ligger i Hundsbæk krat, der efter sagnet en gang har været en stor egeskov, som blev ødelagt ved ild. Årsagen til ildebranden skal have været, at der var en stor lindorm, som man vilde have ødelagt, og derfor stak man ild i skoven, men lindormen reddedede sig...
En mand på Fur kom en aften om ved troldens bolig der i Rodsten, og der lå en vældig masse guld ude på bleg. Denher Furbo var en fattig mand, og han tykte, dét var rart at få en klump, så kunde han få sin gjæld betalt og blive en rig mand tillige med. Han tager uden videre så meget, som han kunde slæbe, og så kiler han jo af hjem ad. Men den gang han var...
På Vissing byes marker, et par mil syd for Randers, ligger en høj, kaldet Ueshøj eller Oshøj; i denne skal der have været nisser eller bjærgfolk, tre ialt. Disse tre kom en gang i dårene på hinanden, og enden på slagsmålet blev, at den svageste, han hed Finkenæs, måtte drage bort fra højen. Ilan drog så ind til byen, og her gik han ind i en gård, kaldet...
I et sogn i Skanderborg-egnen stod det mådeligt til både med præst og degn. Præsten duede ikke til at præke, og degnen var fordrukken. Så havde bispen været der på visitats og ladet sig forstå med, at hvis de ønskede at blive i deres embeder, måtte der ske en forandring til det bedre. Men præst og degn trøstede sig med, at nu varede det vel atter syv år,...
Pintseloverdag var karlene i Lundlæk ude at tage birkelov, og pigerne var med at plukke blomster: kabudskablinger, tjærestikker, noglebånd (vilde primulaer) og andre forårsblomster. Når de så kom hjem, rejste de træet, et forfærdelig stort træ forneden, men det var jo skarret, så der foroven var en spire, og det hele var vel en tredive alen. Vi børn gik...
Der var en hegsemester fra Lindet, de kaldte ham den hvide smed, for det han gjærne gik i en hvid trøje. Han skrev sedler, der var dyppet i kirkevin, hvorover der var messet tre søndage i træk. Han borede huller ind over dørene, og der i de huller blev sat sedler ind, og så blev der slået en told for. Siden skulde ingen hegse kunne gjøre de kreaturer...
En Gårdmandsenke i Allerup, der hed Stine Thyssen, hun var en gammel hård Madam i det hele. Men klog var hun, hun kunde stille Blod og gjøre mange Kunster. Folkene på Gården var ængstelige for hende, og Pigerne holdt hun det gruelig med. Men så fik hun en Pige at tjene der, og hun var ikke bange for hende og vilde ikke lade sig sige. De plejede jo at...
Der var et Par Folk, der havde levet sammen i flere År, men de havde ingen Børn. Det gik meget tilbage for dem, og til sidst gik Manden ind i Skoven med den Beslutning at ville hænge sig der. Så kommer han til en gammel gråskj ægget Mand, der gik med en Sæk på Nakken. Han spørger ham om, hvor han vilde hen. Ja, det kunde han da ikke sådan sige. »Jo, det...
Det var i den Tid, da Jernbanen blev anlagt her i Egnen, da kom der en Sjællænder her over og arbejdede ved Banen. Han var nok bleven skilt ved Konen der ovre, efter hvad vi kunde forstå, og nogle vilde også fortælle, han havde gjort falsk Ed en Gang. Han sad så til Leje hos os det var den Gang, vi var ved Møllen og havde et Kammer der ovre i Møllen....
De har forhen talt om, at der har gået en sort blund nede ved Åen ved Arnum Busk. I min Drengetid har æ hørt, te der skulde en ung Pige være druknet her. Der boede en Mand på Gjelsioft, som den Gang var et Herresæde, og han kom tit til den Borg, der lå på æ Søndervold i Arrild og var i Besøg ved Hans Mule, som boede der. Hans Borgplads er endnu at se og...
På Billeslund, der ligger tæt ved Vester-Lindet, har der gået en sort Jomfru, og mange har set hende. Hun går fra den østre Ende af Salsen og går gjennem alle Værelserne og forsvinder tilsidst i Mejeriet. Avlskarlen Niels fortalte, at han havde sét hende én Middag, idet hun gik ud af Borgestuedøren, og hun formelig rørte ved ham. Men æ har også sét en...
Der var en Mand her ovre i Skrødstrup, der var så gruelig slem til at bande. Så blev der Uro i Huset, da han var død, og Væven vilde gå af sig selv, og Folkene kunde da snart ikke være der. Så går Manden en Nat over til Provst Dollerup i Gjerlev. Der var som en hel Borggård og groede store Træer op over Husene, og to store Hunde stod på Vagt der. De...
Det var den Gang mig og min Kone, der sidder her, vi var Kjærester, da var hun her ovre at besøge mig en Dag, og så skulde hun til hendes Hjem på Assendrup Mark om Aftenen, og a følger hende på Veje. Så var der en lille Klat Skov vi skulde igjennem, og der sætter vi os en lidt. Da hører vi begge to, der kommer én gangende ned ad Skoven, og det var...
Nede i Herskabshaven på Dallund har indtil 1879 eller 80 stået en Mindestøtte for en Hund med følgende Indskrift: C. C. F. Baron v. B. F. R. f. d. u. Philipper. 1826, hvilket vil sige: Rejst for det uskyldige Dyr Philipper. Det var nemlig Hundens Navn. Kammerherreinden havde en lille Rottehund, som hun holdt meget af og havde til Stuehund. Den vilde...
En Lindorm var bleven lagt ved Ydby Kirke, og den havde sådan taget til at gro, at den tilsidst kunde omringe hele Kirken og bide sig i sin Hale. Ingen turde da nærme sig Kirken og endnu mindre træde derind, ti da blev Utysket bister og sprudede både Ild og Edder. Her var gode Råd dyre; men en Bonde i Ydby traf det dog, da han lagde tre Tyrkalve til og...
Ovre i Harsyssel levede en kjælling, de kaldte æ Vislikjælling, a tror nok, det var i Egebjærg, bun boede. Hun kuude malke folks køer hjemme, idet hun satte en sort potte imellem hendes knæer og malkede af et klæde, der hængte over kakelen. Et sted kom hun en dag og vilde tigge, men fik intet og blev så gal. De gav nu agt på, at hun gik hen og så ind ad...
En kone boede i Oplev i den gård, hvor Kristian Terkildsen nu boer; hun kaldtes Jåån Gjøruppes og var da udråbt for en pulverheks. Hun havde to sønner, den ene kunde hun ikke lide, men den anden var hendes kjære ven. Så var hun bleven ilde til sinds og vilde drukne sig selv, og hun gik ned til åen til et høl, de kalder Knaphøllet, det er imellem...
