204 datasets found
Danish Keywords: gruelig Place of Narration: Vester-Egede Sjælland
På en hingst, som aldrig har været redet af en kvinde, kan man ride med det værste troldtøj uden nogen fare. ]). j.
da.etk.DS_07_0_00867
Når en heks kommer med barselråd til en kone, og hekse er gjærne nogle af de første, må hun se at komme til at spytte den første skefuld ud. D. J.
da.etk.DS_07_0_00832
Når heksene rider til Bloksbjærg, hænder det undertiden, at kosteskafterne springer i stykker under vejs, og derfor ser folk efter, at ovn rågen og h viven (kost af langhalm til at feje ovnen med) tages ind, ellers kan de blive ødelagte. Folk plejer også at tage dyrene ind, for at de ikke skal blive oversete af sådan en rytterskare, for så er der intet...
da.etk.DS_07_0_00386
I en gård i Dømmcstrup lob der en trebenet hare, som de havde meget travlt med at fange, men det vilde ikke lykkes, selv om de havde den inde i gården og stoppede alle udgange, den legede smut med dem, til de blev stoktrætte, og så blev den borte. De skød også, og ulden kunde falde af den i tottevis, men den var lige rask. Så tog de en sølvknap, og nu...
da.etk.DS_07_0_00253
Når man taler om hekse, må man være under tag, ellers véd de hvert ord. D. J.
da.etk.DS_07_0_00015
Da hekse gjærne hilser, idet de kommer noget borte, må man for en sikkerheds skyld hellere tie. D. J.
da.etk.DS_07_0_00007
Man må ikke spinde Løverdag aften, så går rokken hele natten, og man kommer oven i kjøbet til at gå igjen og spinde efter døden. d. j.
da.etk.DS_05_0_01915
Der var en mand, som boede på Årslev mark, det var en vovehals. Så en aften, han gik hjem og havde sig en "rigtig god", så han sin døde nabo stå i alle sine dagligklæder med sin brogede lue og grøftede ud af vælgten(?) "Hvad står dit gamle tåbelige fæ og dasker for, kan du ikke blive, hvor du skal være, og ikke gå os i vejen?" spurgte vovehalsen, men...
Det træ, Markus Kalv havde stået under, mens han aflagde eden, kom til at bære hans navn, det skal endnu have stået for få år siden, og der omkring var immer støj ved midnatstide. Træet så væmmeligt ud, der flød noget fælt ud af det, og når børn kom ud at plukke skovmærker, viste de hverandre Mars Kais træ, men ingen vovede at komme hen til det. Han har...
da.etk.DS_05_0_01587
De, der flyttede skjelpæle, må gå og flytte dem tilbage, og hvad værre er, de må slå dem i med deres hovedpande. Der er flere, som har set dem ved det arbejde ved midnatstide. d. j.
da.etk.DS_05_0_01447
En mand gik ad vejen fra N.-Lyndelse til Soby. Da han kom ud for præstens løkke, kom der en skikkelse, som gav sig til at følge ham, og da han mærkede, at han ikke kunde komme fra den, blev han stående stille. Nu gloede den ham lige ind i ansigtet med et par gloende øjne, så han måtte til at filke af igjen, alt hvad han kunde. På den måde kom han til det...
Pigen fra Sandholt, der vil møde sin kjæreste i skoven. "Hvad, hvorfor står du der, Hansr" - "Ja, jeg hedder nok Hans, men jeg er ikke den Hans, du tænker på". Slog kappen til side o. s. v. Fortalte hende, hvem han egentlig var, og at han havde ikke ro i graven, fordi han havde været med at tage nogle guldringe af nogle lig, som han skulde flytte fra en...
da.etk.DS_05_0_01398
En frugtsommelig kone døde, fik en flaske vand og børnetøj med i graven; men da tiden var omme, at hun skulde føde, gik hun igjen og gjorde en voldsom uro. Så spurgte en dristig karl, hvad hun gik efter. "Jeg fejler børnetøj. Jeg har kun til ét barn, men ikke til to." Skar en flig af hans skjorte og begge hans strømpebånd. Da blev der ro. d. j.
En gammel kone havde tiltænkt sig et par fine hørlærredslagener til jordtøj. Da hun var død. tog hendes sonnekone dem og gav hende et par hampetavslagen at ligge i . . . . d. j.
da.etk.DS_05_0_00966
Provst Langhoff i Lyndelse havde en søn, som hed Hans, og han var gods- og skifteforvalter, men er død for mange år siden. Gartnerens kone der på gården døde, men han så hende dog flere gange stående på vejen uden for huset. Han lod hende stå og sagde ingen ting, men til sidst kom hun ind i hans kammer. Dog tav han endnu. Men så træffer det sig en aften...
da.etk.DS_05_0_00961
Trolde og spøgelser kan ikke få magt med nogen, som har ild i munden. D. j.
da.etk.DS_05_0_00920
Når nogen skal manes, må man vogte sig for at nævne præstens navn, ellers går det galt. Der var således en præst i LynJelse, som skulde mane én ned straks uden for Lumby, hvor vejen bøjer om efter Sosted. Det gik godt, til en mand kom forbi og sagde: "Hvad, det er jo hr. Samuels rost," men så havde præsten nær ikke stået sig, og målløs blev han alle sine...
da.etk.DS_05_0_00718
For en 50 år siden døde en herremand på Skovsgård i Humle sogn, Langeland. Nu kunde hans kusk, som havde tjent ham meget længe, aldrig have ro for ham, hvor han gik eller stod ved nattetider, var herremanden ved ham. Der var nogle, som rådte karlen til at rejse på den sorte skole og lære, hvad han skulde gjøre. Det gjorde han. Efter 14 dage kom han...
Jørgen Skovs tofteport i Dømmestrup vilde aldrig stå lukket om natten, der var noget, som kom kjørende, og så fløj den op. Det kom al tid nede fra et vist sted i toften, hvor folk mener, der har ligget en borg i gamle dage, for de har pløjet nogle store mursten op. En gang fik de i sinde at ville lukke porten til gavns, de satte en tyk stang for, men...
Provst Langhoff havde sit læs med skarnet (Mars Kai), der væltede vognen for ham to gange, og den ene gang var han endda selv på, men den anden gang skulde der hentes læge til provsten. "I væltede nok", sagde han til karlen, da de kom hjem. "Ja", svarede han, "og det lige på jævn jord". - "Jeg véd det nok, men jeg kunde ikke afværge det." d. j.
da.etk.DS_05_0_00526