I Porten i en Gård i Kjelstrup Sogn var der en stor Sten, som i sin Tid skal have været en Gravsten. Ved den gik der om Aftenen et lille Lam. En lille Dreng så' den tit, men vogsne Folk så' den ikke let. L. Andersen, Jelling.
I Højbjærg i Gudum var der noget spøgeri. Da Jens Højbjærgs første kone var død, kunde han ikke få ro for hende, hun spøgte der, og så måtte de hente pastor Steenberg, han hjalp dem. Der ligger en sten for sønden i haven i Højbjærg, den er ligesom en gravsten. Der er vel en alen muld på den, men der er ingen, der véd, hvad der ligger under den. De har...
da.etk.DS_05_0_01120
Ved vejen fra Klejtrup til Hejring er en dronning begravet under en stor gravsten. Den sidder lige på enden i en hulvej. De kunde ikke kjøre hende længere, og så begrov de hende der. Ane Marie Kriatensdatter, Ørum.
En biskop, som nu er død, hørte i sin tid ilde for, at han havde ladet en af de første evangeliske bispers gravsten optage og udslibe, men det var endnu værre, at hans ben var kastet ud af hans egen grav ind i en fremmed, og at andre siden måtte lade gjøre en benkiste til ham. j. b.
På Kolding Kirkegård ligger der en Gravsten, på hvilken der står: Den ubekjendte død 1893. begr. 10 Marts cirka 40 År gi. Hver den, som påkalder Herrens Navn, skal vorde salig. Kolding.
da.etk.DSnr_03_0_00346
For nogle År siden så flere Mennesker noget underligt noget på Hesselager Kirkegård på Fyen. Det viste sig som en høj Ildsøjle, der brændte op om en Gravsten på en Grav, som havde været der i mange År. En modig Mand gik en Gang hen for at se, hvad det var, men da han kom dertil, var Synet forsvundet. Hesselager S., Gudme H. M. Sørensen.
På en Gravsten, der findes på en Kirkegård imellem Kjærleminde og Nyborg, står følgende Indskrift: Det er så vidt en dårlig Mand, der går over Åen efter Vand, det fik Mads Mule og jeg at bekjende, <;,. vi tog hver en sjællandsk Kvinde. Vindinge H. Fiskehandler Christensen, Kolding. >
Jeg har selv set en gravsten, hvorpå in margine stod Waldemar Windsflet miles, som døde 1435 d. 24. maj og var en ypperlig mandhaftig stridsmand, og midt på stenen stod L. K. Laurentius Kolte med deres våben. Denne sten må vel være udsleben undtagen de få ord in margine, hvoraf resten var slidt bort. j. b.
En ejer af By bjærg hed Søren Ammitsbøl og var der i århundredets begyndelse. Hans gravsten findes på Velling kirkegård omtrent midt for den østre side. Omkring graven var i sin tid sat et træstakit, opsat af Andreas Lang, som var gift med Ammitsbøls enke. Da Lang gik fra gården, efterladende sig en stor del bedrøvede kreditorer, blev ejeren af...
Standtringstos: lille tjenestepige ; på/ek: lille dreng; sæll; dreng, dor nylig er konfirmeret, ikke voksen. Mette Marie Eriksdatter, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01303
Kåd for glemsomhed. Man smører sig i nakken med teglstensolje. Seminarist L. Andersen, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01119
Else belse fibelskjæg gik omkring og sang for æg, et andeæg og et mandeæg, et dueæg og et frueæg, et hesteæg og et præsteæg, en gammel mand med et gråt skjæg, jeg takker for et æg. Synges om påsken af en flok drenge for dørene. En af dem synger for, og de onsker en gave, hvorfor de råber hurra. Ishøj. Semin. Chr. Nielsen.
Bamsen, som skjænkeren fremsiger: Her kommer nu vi midsommersdrenge små for at bede om lidt af, hvad huset formår. Låret af en ko og høsten af en so, og en medister, som ned fra drømhullerne kan nå; æg og mel og mælk og smør og flæsk til en kage, som vi alle kan få at smage, og en snaps og et par skilling til musikanterne. Vi er lige så sultne som en...
Tusinddyder skal sådes i vin eller vand (vin er rimeligvis det bedste), den driver al uhumskhed af det ganske legeme. Tusinddyder: Tusindgylden. Seni L. Andersen, Jelling.
Den, der nyser under prækenen nytårsdag, han døer, inden året er omme. P. L. J.
Hvor der er lig i huset må ingen ting gå rundt. P. L. .1.
da.etk.JAT_03_0_01514
Når der kommer teblade ud af potten, så kommer der fremmede. p. L. j.
Når en edderkop kryber over hånden og ud ad den lille finger, så er ens lykke vis; går den derimod ad en anden finger eller blot over hånden, så har man også lykke, men den er ikke så bestemt. P. L. J.
Når en kone går i kirke, skal hun sætte sin venstre fod forst inden tor kirkedøren. p. I,. J.
