I Porten i en Gård i Kjelstrup Sogn var der en stor Sten, som i sin Tid skal have været en Gravsten. Ved den gik der om Aftenen et lille Lam. En lille Dreng så' den tit, men vogsne Folk så' den ikke let. L. Andersen, Jelling.
A tjente som Dreng oppe på Lille-Ring Mark i en Gård, de kaldte Røverkulen, ved en Mand, der hed Per Smed. Gården ligger midtvejs mellem S to re-Ring og Lille-Ring og Skovby. Vi var nu altid der vant til at få en halv Meldmad at æde, inden vi trak ud med Køerne om Morgenen for ikke at høre Kukken fastende. Nu havde vi en trodsig Kvie, og så skulde...
Der var en gammel Kone i Skovby, de kaldte Ma Svottes, hun var Moder til Hans Svot, og hende var a lige så ræd for som en Hare for en Hund. A gik jo meget i Skoven og samlede rådne Pinde, og det gjorde hun også. Men a turde ikke følges med hende og heller ikke gå fra hende. A stræbte at samle Pinde, til a svedte, men det kunde være det samme, hvor meget...
Folk har fortalt, at der er sat en Kiste fuld af Penge ned i Stilling Sø omme ved Gram-Siden. Den skal være sat ned i Ufredstid, og den samme Gang blev der gravet et Sølvtaffel ned i Marselisborg Skov. Som et Mærke var der oven over bleven lagt en Sten, hvorpå der var indhugget en Hestesko. Mange har forsøgt at finde Stedet og Stenen, men hidtil har det...
Der har været en hellig Kjelde i Vester-Mølle Skov tæt ved Skanderborg. Det er et lille Korn nord for Over Mølle. St. Hans Aften kom der til alle, der fejlede noget, lamme og øjensvage, og de kom endog langvejs fra. Rasmine Kirkegård, Jegsen. Fruering S., Hjelmslev H.
da.etk.DSnr_03_0_00619
En Karl og en Pige kom til hinanden i Skoven, og de bliver ens om at følges til næste By. Da de kom midt ind i Skoven, kom det ham for, han skulde skabes om, og så flyer han hende Kjæppen, han gik med, og siger: Hun skulde banke det i den, så længe der var Stumper af den, hvis der kom noget efter hende. Så gik han, og da kom der en Ulv og rev hendes...
I Højbjærg i Gudum var der noget spøgeri. Da Jens Højbjærgs første kone var død, kunde han ikke få ro for hende, hun spøgte der, og så måtte de hente pastor Steenberg, han hjalp dem. Der ligger en sten for sønden i haven i Højbjærg, den er ligesom en gravsten. Der er vel en alen muld på den, men der er ingen, der véd, hvad der ligger under den. De har...
da.etk.DS_05_0_01120
Ved vejen fra Klejtrup til Hejring er en dronning begravet under en stor gravsten. Den sidder lige på enden i en hulvej. De kunde ikke kjøre hende længere, og så begrov de hende der. Ane Marie Kriatensdatter, Ørum.
En biskop, som nu er død, hørte i sin tid ilde for, at han havde ladet en af de første evangeliske bispers gravsten optage og udslibe, men det var endnu værre, at hans ben var kastet ud af hans egen grav ind i en fremmed, og at andre siden måtte lade gjøre en benkiste til ham. j. b.
På Kolding Kirkegård ligger der en Gravsten, på hvilken der står: Den ubekjendte død 1893. begr. 10 Marts cirka 40 År gi. Hver den, som påkalder Herrens Navn, skal vorde salig. Kolding.
da.etk.DSnr_03_0_00346
For nogle År siden så flere Mennesker noget underligt noget på Hesselager Kirkegård på Fyen. Det viste sig som en høj Ildsøjle, der brændte op om en Gravsten på en Grav, som havde været der i mange År. En modig Mand gik en Gang hen for at se, hvad det var, men da han kom dertil, var Synet forsvundet. Hesselager S., Gudme H. M. Sørensen.
På en Gravsten, der findes på en Kirkegård imellem Kjærleminde og Nyborg, står følgende Indskrift: Det er så vidt en dårlig Mand, der går over Åen efter Vand, det fik Mads Mule og jeg at bekjende, <;,. vi tog hver en sjællandsk Kvinde. Vindinge H. Fiskehandler Christensen, Kolding. >
Jeg har selv set en gravsten, hvorpå in margine stod Waldemar Windsflet miles, som døde 1435 d. 24. maj og var en ypperlig mandhaftig stridsmand, og midt på stenen stod L. K. Laurentius Kolte med deres våben. Denne sten må vel være udsleben undtagen de få ord in margine, hvoraf resten var slidt bort. j. b.
En ejer af By bjærg hed Søren Ammitsbøl og var der i århundredets begyndelse. Hans gravsten findes på Velling kirkegård omtrent midt for den østre side. Omkring graven var i sin tid sat et træstakit, opsat af Andreas Lang, som var gift med Ammitsbøls enke. Da Lang gik fra gården, efterladende sig en stor del bedrøvede kreditorer, blev ejeren af...
I Vesterende, Ballum, boede en Enke, som havde en eneste Søn. Han myrdede en Gang en ung Mand og blev da på Tinghuset i Vesterende dømt til Døden. Det Hus står endnu og benyttes som Skole. I den ene Stue er Væggene næsten en Alen tykke. Her blev han altså dømt, og så snart hans Moder hørte det, løb hun i sin Fortvivlelse om Morgenen længe før Dag den...
Frugtsommelige koner går igjen. De kommer pilkende efter deres saks og nål og tråd, når man ikke giver dem det med i graven. I min barndom traf det, at en herremandsfrue på Gudum kloster en dag faldt om på en gravsten og slog sig på sit knæ eller ben, og det blev hendes død. Men da hun var højfrugtsommelig, fik hun lærred og saks o. s. v. med sig i...
Der har været en præstegård i Mejrup. Den kaldes endnu Hesel, er en enlig gård og ligger sydost for kirken imllem Store- og Lilleåen. En af de præster, som har boet i Hesel præstegård, går igjen. Han går sin gang fra gården skrås op over marken til kirken, men han kan ikke gå ind ad kirkestetten (den sønderste) og må derfor kravle over diget lidt osten...
I Durup sogn i Salling er passeret en underlig ting. En nat for en 100 år siden var der kommet en ny gravsten på kirkegården, hvorpå der lå en bog, og deri stod blot de ord: Hvo, som vil vælte denne sten omkring, han skal få at se en underlig ting. Ved kirkegårdsstenten stod bunden en opsadlet hest, som der aldrig kom nogen ejer til, og det syntes, som...
Kvong kirke blev 1752 repareret og i stand sat af ejerinden, fru etatsrådinde de Hein i Fyen, Susanne Brahe, efter hendes si. herres ordre og sidste vilje, så jeg har hørt. Kalk og disk er stort og massiv. Indvendig forgyldt, efter sigende givet af hr. Christian Tommerup, da han var nogen tid ejer af kirken. Den er uden al inskription, navn og årstal, da...
En Kræmmer kom ind i en Gård i Ørdrup, hvor der var Værtshus. Manden hed Bjørholm, og det var Jakob Bjørholms Oldefader. Det var en af de Kræmmere, der handlede med Uldtøj, og det viste sig nu, at han havde Penge ved sig. Så kommer han til at spille Kort med Manden, og da det var bleven Sengetid, og han var kommen i Seng, så går Manden op og slår ham...