En mand her ude på marken havde væretoppe i Jelling, og lav han gik hjem, så han én, der gik forved ham, han troede, det var én der ude, de kaldte Kristen Rytter. Så råbte han og sagde: »Kristen, bi!« Men han bej ikke. Han råbte anden og tredje gang og sagde: »Dersom du ikke bier, så skal den slemme mand tage enten mig eller dig.« Så bej den 6g dannede...
da.etk.DS_06_0_00338
Min mand var født på Uglkjær mark i Smedstrup sogn, og så var han en dag gået til hans hjem i julebesøg. Som han nu gik hjem om natten ved det lag klokken tolv eller sådan og gik ned igjennem Højgård skov ad en sti, som kaldes Bukselår, hvor han skulde over en lille bæk, som løber ned til Hørup bæk, da kunde han se, ved han kom oppe på banken, te der...
En mand ovre i Udved, der hed Hans Dalsgård, døde, og der var snak om, te han gik igjen. Min moder havde en morbroder i lidved, der hed Anders Iversen, og han fulgtes med en anden mand en aften, lige før solen gik ned. Så siger han til den anden mand: "Kan du se Hans Dalsgård? nu går han hjem." Han siger nej, "a kan ikke se ham." Så tog Anders Iversen...
Der var en præst i Ho/en, der hed Wissing, han kunde mere end hans fadervor. Så var der en mand, der stjal et stykke lærred fra ham, og han skulde over en stette. Da gjorde præsten det sådan ved ham, te han blev siddende skrævs over den og kunde ikke komme hverken frem eller tilbage. A ved ikke, enten det var 1 eller 2 dage, han læt ham sidde, men atror...
Da præsten i Vilstrup og hans karl en aften kom kjorende gjennem Haraldshjær skov efter Vilstrup til, stodhesteuepå én gaug stille og kuude ikke trække voguen af stedet. Præsten bod da karlen tage det ene baghjul af og lægge det op i vognen. Karlen gjorde det, hvorpå han satte sig op igjen, og nu kjorte de videre på tre hjul, alt hvad remmer og tøj kuude...
Nogle huse med tilhørende jord, der lig Ser omtrent midt imellem Rårup og Astrup i Bjærge herred, kaldes Fandens ejendom. Folk siger, at det hændte sig ved en udskiftning af marken, at denne strækning blev glemt, og han, der stod for at dele marken, skal have sagt, da man gjorde ham opmærksom på den gale udskiftning: "Til Fanden med det! det kan være...
I gamle dage havde en jættekvinde taget bolig i Gorms høj i Jelling, og da hun på ingen måde kunde fordrage kirkeklokkeklangen, besluttede hun at ødelægge kirken. Hun gik så op på toppen af højen og tog den store runesten i sit forklæde for at slynge den over på kirken, men heldigvis gik forklædebåndet itu, så stenen nåede ikke sit mål. Den faldt ned tæt...
Grå-Iver vilde hen og besøge en moster, der boede på Hygum mark. Så skulde han over en vej, som gik her efter Jelling, og der stod han stille så længe, f5r han kom over den vej; folk kunde se, han blev der standende, og de kunde ikke forstå, hvad han stod der efter. Ved de så kom til ham, spurgte de ham om årsagen. «Kunde I ikke selv se, hvad det var?»...
Da a var 5 år, og min fader endnu var levende, da var det en aften, te møllerens hunde i Skovdallunds molle de holdt en sådan søgen op til min faders hus. Der gik kirkevejen tæt om ved. Så sagde min moder: «Da vil a ud og se, hvad de hunde søger efter.» Lav hun kom ind, sagde min fader: «Hvad så du så? kunde du se noget ?» «Nejj a kunde ingen ting se.»...
Min moder var en middagsstund gået hen at sove, og da sad min søster og mig ude i haven. Så siger a: «Nej se, Ane, der render et lam op ad vejen efter Jelling te'n.» Hun rendte ud ad havelågen og vilde have set det, men kunde ikke, og a kunde godt se det. Så varede det ikke ret længe, inden der døde en mand ovre på Rugballe mark. Det var altså liglammet,...
da.etk.DS_02_H_00050
Den Gamle, siger man, vil bruge sværdet, når Tvrken vander sin hest i Viborg so, hvad nok en gang vil ske, og det er derfor, han ikke vil af med det. Kr. Sorensen.
da.etk.DS_02_G_00331
Knap en fjerdingvej syd for Hasle på Bornhol m findes nogle engstrækninger, Si-enge (de side enge), og i dem ligger en dam, som kaldes Floddam. Over isen på denne dam skal der hver Fruer-nat (Marie bebud.) løbe et gloende hjul, og ved midnatstid samme nat skal man dér kunne finde en gryde penge. Men det er ikke så lige en sag at få fat i dem, ti for det...
I Haldrup, Veer sogn ved Horsens, ligger to gårde sammen yderst i vest. Tæt ved disse gårde gravede man i ældre tider sand i en banke, hvor indgangen til en nissefamilies bolig var. I reglen var nisserne venlig sindede og kom til sine tider endog op i gården for at låne brod og lignende. En gang var det dog galt fat i den ene gårds stald. I en vis bås...
Nu skal a fortælle noget om mig selv, og det er sandt, for det har a oplevet. Det var en aften sådan i den tidligste mørkning, og a kunde godt se, da gik a om bag huset - det var på Fårtip mark - og da kom der en sort mand som på en alens højde og rækkede efter mig. A rendte så stærkt, som a kunde, men a kunde ikke komme ind i stuen til min moder, for...
Den sydligste af Jællinghøjene, Gorms høj, kaldes endnu undertiden Hjoor-hyw af de gamle folk i byen, og disse fortæller, at den skal have fået dette navn på følgende måde: I gamle dage rejste højen sig tit på gloende pæle, og man så da store skatte inde i den. Folkene i byen kom så i tanker om, at det ikke kunde være så galt at få fat i disse skatte, og...
Der var en mand fra Hornstrup, der gik til Jelling en aften i sådan dejligt måneskinsvejr. Hav han så gik tilbage, så han en mand oppe på Sorthbj på Per Ravns mark, der sad og lavede træskeer. Manden tænkte, at han vilde da op og kjøbe et par skeer af ham. Der, hvor han sad, var der så mange spån, så mange spån. Så gav den fremmede ham to skeer, og han...
Der var en mand her ude på marken, der hed Jørgen Hjuler. Han var gået ned til Skovdallunds mølle. Så vilde hans kone gå i mode med ham, og hun havde et lille barn, det tog hun med sig. Så satte hun sig ved et dige neden for Sorthøj på Per Ravns mark for at hvile sig. Ved hun så sad der, så kom der en lille kone til hende, og hun havde sådan hendes...
I Vesterende, Ballum, boede en Enke, som havde en eneste Søn. Han myrdede en Gang en ung Mand og blev da på Tinghuset i Vesterende dømt til Døden. Det Hus står endnu og benyttes som Skole. I den ene Stue er Væggene næsten en Alen tykke. Her blev han altså dømt, og så snart hans Moder hørte det, løb hun i sin Fortvivlelse om Morgenen længe før Dag den...
Frugtsommelige koner går igjen. De kommer pilkende efter deres saks og nål og tråd, når man ikke giver dem det med i graven. I min barndom traf det, at en herremandsfrue på Gudum kloster en dag faldt om på en gravsten og slog sig på sit knæ eller ben, og det blev hendes død. Men da hun var højfrugtsommelig, fik hun lærred og saks o. s. v. med sig i...
Der har været en præstegård i Mejrup. Den kaldes endnu Hesel, er en enlig gård og ligger sydost for kirken imllem Store- og Lilleåen. En af de præster, som har boet i Hesel præstegård, går igjen. Han går sin gang fra gården skrås op over marken til kirken, men han kan ikke gå ind ad kirkestetten (den sønderste) og må derfor kravle over diget lidt osten...
