Der var én, te måren han red, og han var meget slem ved ham. De låste, og de skadede, men måren gik derind alligevel. Så havde han givet agt på, at den gik al tid op ved fodderne, og så tog han skjærekniven til hakkelsetojet og stillede den sådan an, te dersom der nu kom noget, så skulde det i den. Siden mærkede han det aldrig, men en dags tid efter...
Hvor æven bider, det kan ikke læges. Forhen gik én hellere imod en hugorm end imod en æve. For et ævebid det svinder et menneske efter, men et hugormebid det kan gjore det af straks. Den kan bide i en hole, sådan at én kan høre, te den bider. Peder Johansen, Mos sø.
En mand havde én til at ploje for sig. De brækkede lyng i Gjern hede, og der var så knusendes mange orme. Så kommer der så meget en vældig stor én. Ham, der kjorte, han siger til den anden: «Nu skal du nok se !> og så skrev han en streg med en kjæp uden om ormen i en krauds. Han sagde måske noget, men nok er det, ormen gav sig til at løbe, lige så...
Der var et sted, der var en lindormebegravelse og lige så langt som stendiget var, der stod over den, lige så lang har lindormen været. Den havde ædt en mand og et spænd heste og så en plov, og så var den bleven dvask af det, og der var kommet nogen over den og havde stenet den ihjel med sten ene af det dige. Så byggede de det dige over den der, hvor den...
Når de i et slag ikke fik kongen eller hovdingen funden og begravet, så kom der ravne og åd af ham, og disse ravne blev til Valravne, og den, der åd hans hjærte, den fik menneskeforstand og kunde gjøre ondt og forvende mennesker og havde overmenneskelig magt, og det var nogle skrækkelige dyr. Peder Johansen, Mos sø.
Nisserne i Mollertip sad og spilte kort ved en skjæppe, som de vendte bunden i vejret på. De spilte også om penge, for folkene kunde træffe om morgenen at finde penge siddende om i kanten af den. Peder Johansen, Mos sø.
I Svejstrup- Østergård havde gårdbonisserne slået bolig under deres nøds, og de mistede stadig et høved i en vis bås. Så en dag i hostens tid, da konen gik alene hjemme, da kommer gårdbonis ind til hende og bad hende så meget mindelig om at følge med og forløse hans kone, der var i barnnød. Han viste hende et bitte hul, som han smuttede ned i, og hun...
I Vissing skov var et sted, hvor deres barn blev forbyt, og de fik en skifting i steden, der havde et usædvanligt øjesyn, den satte øjnene stive i hovedet hele tiden. Den havde også et usædvanlig stort hoved, men læjt (lignede) ellers barnet godt nok. Nu vidste de aldrig deres råd. Så kom der én og lærte dem, at de skulde tage og lave noget dygtig...
Svend Felding han var født på Akjær og blev bosiddende der som mand, og han var så snild i bygning, så ellefolkene fik lyst til ham. En aften sildig, som han red hjem, da kommer der to ellepiger hen til ham, og den ene sang for ham, og den anden bød ham drikke af et bæger. Så siger hun til ham, at nu måtte han ønske sig et ønske, og nærenstid han så...
Der var en pige i Torring, hun var en 10 år og lå og vogtede fårene ude i marken tidlig på foråret og lige i mundingen af en dal. Der kjørte en mand oven for og plovede. Så allerbedst som han går, kommer han til at se sig om, og da havde troldtøjet taget pigen og kjørte runden om med hende oppe i luften der nede i dallet. Pigen hun giver sig til at...
De er komne ned gjennem Månnes hule og har set Dakbjærg stå på åre gloende pæle, og bjærgfolkene har svunget dem derunder for fuld musik, og en bitte mand med en stor rød lue på sad og kikkede i toppen af højen. At der har været noget der, er sikkert nok, for en gang var de ude at hverre hø i Alken sådan ved middagstid, og det var i nærheden af højen. Så...
Provst Cilius havde, før han kom her. været skibspræst og rejst på Kina og flere steder. En gang, da han kom fra Haverslev kirke, sagde madammen: Nå, hvordan gik det i kirken i dag, lille mand, jeg hører, at Niels Smed sådan hed degnen var syg i dag. Ja, hvordan gik det, jeg brølte, og smeden brølte, og Graver-Hans brølte, og så brølte de...
I Hjælpensbjærg er et Guldskib begravet. Det er tremastet, og når Danmark kommer ret i Pengeforlegenhed, må det graves op, og så bliver Landet frelst. Flere har prøvet på at grave efter det, men ingen har endnu fundet det. Marius Jensen, Vestervig. Gjettrup S., Refs H.
Når de i en Vrøvl finder et af de Æg, de kalder Kokæg, og tager det og graver ned i Staldmøngen, avles der en Nisse efter. Ørum v. Viborg.
Da Vesterhavet brød ind, søgte de om en dreng, der skulde graves ned, når de skulde til at dæmme, for at han skulde hverre for vandet. Men de fik ingen, og derfor gik havet fremdeles ind. Niels Kristian Nielsen, Kvorup.
da.etk.DS_04_0_01782
De gamle véd meget at fortælle om Kristen Frost i Hoved og hans røverier. Der graves endnu undertiden menneskeben op i skoven, og man siger, at de stammer fra Kristen Frosts tid. Hans datter var forlovet med en herremand fra Boller, som blev slået ihjel af Kristen Frosts folk, da han en gang kom og vilde besøge kende, ti de kjendte ham ikke. Martin...
Ret ude i klitterne finder de endnu møddingssteder og kålgårdsdiger og pikninger uden for dørene, når de graver ned og kommer til mulden. Det har været en stor by der. Når de graver i plantagen osten for St/ærnehøj finder de spor af den, og sidste sommer fandt de mange gårdssteder. uarie kirstine kjærgård.
I Nordklit, den nordlige del af Råbjærg sogn, graver de martørv. Der skal have været skov helt op til Skagen, og det ser ud, som den er bleven ødelagt ved ildebrand. Der er store egetromper, der er forkullede i den ene side. hans andersen, jerup.
Flagetorv kan være til ti alen lange. De rulles sammen som rullepølser og bruges til at lægge på hjald og på hæsse. Efterhånden, som man kommer frem i hæssen, tages de af og rulles sammen, og så kan de bruges til næste år igjen. De graves ude mellem bjærgene. Kristen Vad, N. -Nebel.
da.etk.JAH_01_0_00140
