176 datasets found
Danish Keywords: grave Place of Narration: Nørre-Nebel
Da Vesterhavet brød ind, søgte de om en dreng, der skulde graves ned, når de skulde til at dæmme, for at han skulde hverre for vandet. Men de fik ingen, og derfor gik havet fremdeles ind. Niels Kristian Nielsen, Kvorup.
da.etk.DS_04_0_01782
De gamle véd meget at fortælle om Kristen Frost i Hoved og hans røverier. Der graves endnu undertiden menneskeben op i skoven, og man siger, at de stammer fra Kristen Frosts tid. Hans datter var forlovet med en herremand fra Boller, som blev slået ihjel af Kristen Frosts folk, da han en gang kom og vilde besøge kende, ti de kjendte ham ikke. Martin...
da.etk.DS_04_0_01472
Ret ude i klitterne finder de endnu møddingssteder og kålgårdsdiger og pikninger uden for dørene, når de graver ned og kommer til mulden. Det har været en stor by der. Når de graver i plantagen osten for St/ærnehøj finder de spor af den, og sidste sommer fandt de mange gårdssteder. uarie kirstine kjærgård.
da.etk.DS_03_0_02060
I Nordklit, den nordlige del af Råbjærg sogn, graver de martørv. Der skal have været skov helt op til Skagen, og det ser ud, som den er bleven ødelagt ved ildebrand. Der er store egetromper, der er forkullede i den ene side. hans andersen, jerup.
Når man graver en Flaske Vin ned i en Myretue og lader den der stå et År og så tager den op igjen og tager sig en Dram af det hver Morgen, skal en kunne blive så stærk. Hans Rasmussen, Ring Mark (Ring S., Tyrsting H.).
da.etk.DSnr_04_0_01126
Mod vorter. Et løg skjæres over og med den ene halvdel gnides vorterne, og den anden del graves ijorden. Når denne er rådnet, falder vorterne af. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_02050
Den gamle Abelone (Hjort-Abelone) sagde, at der skal have ligget en gard i Nordby ved Pusleddet, der hed Siffridhwøww med de fire forgyldte fløww, og den gård er sunken i jorden. "Her skulde graves", sagde Abelone al tid, "for der må ligge en skat begravet". s. p. decn, nordby, samso.
da.etk.DS_03_0_01185
En karl i Ådum var ude at grave torv. Så kommer hans husbond ud til ham og siger: “Du skulde grave dem noget mere på ét sted, de ligger sådan spredt over æ hele hede”. Dertil svarer karlen : “A, a graver dem, ligesom Grete lægger æ ost på æ meldmad, ét stykke her og ét stykke der”. Agent P. Birch, Esbjærg.
På mange steder i Norge som og på Als bæres E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. III. 11 liget af superstition tre gange omkring kirken, forend at det begraves. J. B.
De graver en hugorm ned i en sort potte under nodsdøren, for at kreaturerne ikke skal kaste kalvene. Det kan hjælpe, når de sa går ind og ud over den. Men den skal levende i potten og lobe sig ihjel i den. A véd et sted i Otting, hvor det blev gjort, det var det sidste, a var der, koerne var sa slemme til at kaste kalve der. Men a véd ikke, om det hjalp....
Gamle Hans Bojsen i Hejls, der i sin Tid var Graver der, har fortalt, at hans Moder som ung Pige hørte en gi. Kone sige, at der på Øster-Hælhøj syd for Hejls Kirke lå et lille Hus, der var ubeboet og alene brugtes af Damerne på Stavnsbjærg, når de gik til Kirke, for der at gå ind og spejle sig og sætte deres Hår. Gården ligger kun en 1000 Alen fra...
Der har stået et rundt Tårn på Humlegårds Knold i Vinten Skov, og på den firkantede Plads ved Siden af har Humlegård ligget. Når de graver ned på begge Steder, er det helt fuldt af Murbrokker. Her skal Drost Peder Hessel have boet, og han rider der endnu om Natten. Folk er også rædde for at færdes der forbi ved Nattetid. Lærer Bruun, Vinten-Enner....
Den gamle Abelone, der var gift med Jens Grene og boede i et lille Hus, som var gravet ind i en Bakke ude i Give ved Bæksgård, har fortalt mig, at der var en hellig Kilde der i Nærheden. Folk kom langvejs fra med deres syge Børn og vaskede dem i Kilden. Bæksgård ejedes den Gang af Kristen Overgård og nu af hans Søn. Jens Grene kom tilsidst til Give By og...
Ved Barnehøjgård i Djernisse Sogn findes en Høj, kaldet Barnehøj, og i den skal et Barn være begravet. Graver man i den Høj, brænder Gården. Der skal findes et Sted i Påborg Fjord, hvor under Tordenvejr Lynet altid slår ned. Stud. Chr. H. Rasmussen, Kbh. (Efter Skolebestyrerinde E. M. Andersen, Fåborg.)
Degnen i Vrejlev havde en Karl, som gav sig af med at være Graver på Kirkegården. En Gang skulde et Lig begraves Andendagen, og han går da hen og kaster Graven sådan ved Solens Nedgang. Da de var noget nær færdige med Graven, så kom Ligskaren med Liget, og da de var komne op af Hullet, kom den og satte Liget ned i Graven. Degnen så' godt det hele og gik...
Der ligger en Lindorm i Højen på Ydby Kirkegård, og den er der en Guldklump i Enden af. Den har en Gang ligget rundt om Kirken, så Folk ikke kunde komme ind i den, men så var der en Mand, som slog den ihjel, så Folk kunde komme derind igjen, og den blev derefter begravet i Højen med Guldklumpen på sig. Kirken er brunden to Gange, og når den kommer i...
Norden for Kyge ligger et stort Bjærg, som kaldes Kyge Kuld. Samme Steds siges der at skulle været en Jættestue udi gamle Dage, eftersom Hullen udi Stenen er endnu at se. Allerøverst på samme Bjærg begyndte en at grave efter Kobber eller andet sådant, og som han havde gravet en Dag, kom der en Røst til ham — men om Natten, og sagde: »Dersom du graver...
Vi havde svært uheld på vore heste, et år mistede vi således tre følhopper. Så kom min fader, der boede i nabosognet, bor over, og han sagde, at det skulde han forpurre. »Nu skal vor bund have hvalpe, og så kommer a med et par af dem og graver dem levende ned uden for stalddøreu.« Det skete o°sá, og siden har vi F. i mig intet mistet. Hasmus Antonsen...
Der var en mand på Smidstrup mark, som havde en hest, der rendte i en hølé, som lå ude på markeu ved noget korn, de slog af og til grøntfoder, og så blev den skåreu så meget skammelig. De sendte nu bud efter Jens Kusk, og da han kom, ordrede han, at høléen skulde graves ned under et lergulv inde i stuehuset, og hesten gjorde han ved, så den kerte sig....
Om Graver-Mareu, som boede li9r i Sønderup, troede folk, at hun var en heks. En st. Hans aften stod hendes kjærne og flødekrukke udenfor døren på broen, efter at andre folk var gået til ro. Min broder Hans kom der forbi og så det. Så fik folk bestyrkelse i troen på, at hun skulde hen og kjærne. Eller også, at andre folks flode skulde tages og kommes...