En Dag, Ane Bjærggårds i Fjand kom op i sin Storstue, da så' hun to Mænd sidde ved Bordet, og den ene, der sad ved Bordenden, skrev i en Skibsjournal. Hun kom ned og fortalte det til sin Mand og føjede til: »Nu får vi snart en Stranding, for der sad to Mænd oppe i Stuen og skrev, Kapitainen sad for Bordenden og skrev i Bogen, og Styrmanden sad i Sofaen.«...
Da jeg var i Snedkerlære i Rønne, lå jeg sammen med en anden Dreng i et Kammer lige ved Siden af Værkstedet. Da hørte vi det begge to en Nat tydelig banke og høvle og save der inde. Vi lå og puffede til hinanden, men turde jo ikke snakke ret meget sammen. Næste Dag fik vi også Bestilling på en Ligkiste til en Brændevinsbrænder, der var død. Vi talte så...
En Kone i Homå har fortalt, at hendes Bedsteforældre havde et Sted, hvor de kunde have en Hest og et Par Køer. Men den ene Ko døde altid for dem. Lige så såre de havde én kjøbt og fik den sat ind i Båsen, så døde den Natten efter. Det varede sådan ved i År og Dag, og Manden var bleven næsten helt rungeneret ved at kjøbe Køer uafladelig. Han gik nu og...
Nede syd for Serup, Odby sogn, helt under bakkerne ved stranden, har været en hellig kilde, som nu er aldeles tilgroet. En frue, der blev helbredet for en sygdom, skjænkede en lysekrone til Odby kirke, som endnu hænger der. Kirken kaldes Marie kirke. lærer andersen, odby. Se: K. Ågårds beskrivelse af Ty s. 224. Fruen benævnes der Majorinde Kraft på...
Når grøden kommer tidlig, skal vi så sildig. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00115
I Snogsgård havde de en Nisse. Han kom og fik hans Grød, som de bar ud til ham. Mariane Nielsdatter, Skader.
da.etk.DSnr_02_B_00207
I Søby måtte vi ikke tage mælk til mere end hver tredje skefuld grød. De to skefulde skulde være tørre skefulde. Påbøl.
Der var nogle Gårdboer i to gamle Rollinger, den ene kaldtes Gåri, den anden Kolling. De opholdt sig oppe på Ranerne og stjal fra hinanden. Den ene Nisse skulde have Smør i hans Grød..... Vred Halsen om på en Ko .... Hentede en anden langt henne. Jens Heden, V.-Hassing.
Bas k, kom besend te bøj, wa hvwe han legger i Alken-løj, slæb ham ap mæ læsmestang, kyr ham bjæm mæ læjer å tromm, gi ham en g>to påt sood grød i hans læjelomm.
De havde en Gårdbo i en Gård, og han skulde have Smør i hans Grød hver Aften. Han gik og paste to røde Køer .... Vred Hovedet om på den ene. Skrølles Hede var lang, å den røø Ko var tång. Bitte Jens Kristian, Søheden.
Der har været en Nisse i Peder Jensens Gård på Øland, og de skulde sætte Grød ud til ham om Aftenen, ellers blev han fornærmet. Han gik jo og slæbte andre Folkes Korn hjem til dem, og så blev de kjede af ham, for de kunde aldrig få optorsken, så meget Korn der altid var. Thorvald Thomsen, Møltrup.
Har man kolden, behøver man bare at gå ben og foræde sig i grød, så skal kolden nok svinde bort. Mada Jepsen.
Grød er suudt for brystsvage, rjår de er fulde af kokhoveder (o : sammenkogte klatter i grøden). Mads Jepsen.
Historien om nissen med smor i grøden o. s. v. «Trolds hede er lang, og den røde ko er trang.* Jens Kristian Smed, Tranum,
Et sted vilde de drille nissen og satte hans grød på kjelderammen, så han faldt ned i kjelden, da han åd dem. E. T. K.
Når konerne fik et stykke tøj af væven, kom mændene hen til degnen og sagde: Kom med hjem, vi skal have sodsuppe og pandekager. Til slættegilder fik de grød og fisk, og det var degnen også med til. J. Kornerup, Egå.
Læreren i Bredballe var en gang nå fodvandriug i Vesteregnen. Så blev han sulten og gik ind i en gård øg bad om noget mad. Konen var meget flink og gjæstfri og vilde bage pandekager til ham. Han lægger mærke til, at hun tager et skindforklæde for, og der slår hun tre æg i stykker i det og kommer mel og mælk i og kjasker det op med hånden, imens hun står...
Før de her omkring fik pilleværk i møllen, sendte de en pige derned for at stå og selde det, der blev gruttet. Men det blev jo ikke rent. Når kvindfolkene så kogte grød, skulde de stå og skumme avnerne af mælken, og folkene kunde godt spise grøden, om der end var dygtig avner. Peder Svane, Hornum.
Nytårsaften listede de dem ind at tage hinandens grød. Ry.
da.etk.JAH_04_0_00379
Der boede en herredsfoged i Tønning, Tistrup, han fik sig en ny karl ved skiftetid. Men han passede ikke om grød til næder om aftenen, og han siger til pigen, om han kunde ikke få et stykke smørrebrød, for grød var noget, han ikke passede om. Ja, hun skulde så ind og høre om det. Så kommer herredsfogden i døren og siger: "Kan du inte spise grød?" ...
da.etk.JAH_03_0_00469
