I en Gård i Kolby var der en Nisse, som var vant til regelmæssig at få sin Mælk og Grød hver Aften, hvorfor også alt stod vel til i Gården. Men på én Gang fandt Manden på, at han ikke mere vilde give Nis noget. Det var imidlertid uklogt af ham, ti fra den Tid af gik det stadig tilbage for ham, så han efter den Tid blev lige så fattig, som han før havde...
da.etk.DSnr_02_B_00191
I en gård i Kolby var der en nisse, som var vant til regelmæssig at få sine mælk og grød hver aften, hvorfor også alt stod vel til i gården. Men på én gang fandt manden på, at han ikke mere vilde give nis noget; dette var imidlertid uklogt af ham, ti fra den tid af gik det stadig tilbage for ham, så han blev lige så fattig, som han for havde været...
da.etk.DS_02_B_00146
I en gård i Ørby boede en nisse, som hver aften fik sin mælk og grød. En aften skulde drengen gå over og give ham dette, men han sagde til karlen, at han vilde ikke gå over til nis med mælk og grød, da det ingen nytte var til. Drengen gik nu i seng, men om natten listede nis sig ind i hans kammer, tog ham op af sengen, bar ham ud og lagde ham tværs over...
I en Gård i Ørby boede en Nisse, som hver Aften fik sin Mælk og Grød. En Aften skulde Drengen gå over og give ham Maden, men han sagde, at han vilde ikke gå over til Nis med Mælk og Brød, da det ingen Nytte var til. Drengen gik nu i Seng, men om Natten listede Nis sig ind i hans Kammer, tog ham op af Sengen, bar ham ud og lagde ham tværs over Brønden....
I Kaptajnens Gård i Vadstrup var der også Nisser, som hver Aften fik deres gode Fad Grød med Smør i sat hen i Rullestuen, hvorfor også alt lykkedes der i Gården. En Aften havde Pigen for at gjække Nis lagt Smørret neden under Grøden, men om Morgenen, da Folkene kom ud i Stalden, så de én af de bedste Køer ligge der med knækket Hals. Der var en bestemt...
I kaptejnens gård i Vadstrup var der også nisser, som hver aften fik deres gode fad grød med smor i sat hén i rullestuen, hvorfor også alt lykkedes der i gårde. En aften havde pigen for at gjække nis lagt smorret neden under grøden, men om morgenen, da folkene kom ud i stalden, så de én af de bedste køer ligge der med knækket hals. Der var en bestemt...
I Hårmark var der tidligere to gårde, som hver havde sin nisse. Nisserne blev godt beværtede, i det der ofte blev sat et fad mælk op på stænget til dem, og på hojtidsaftener fik de grød med en god klat smor i. Nisserne var derfor også meget tjenstvillige og sogte på alle måder at gavne deres husbond. Således var det meget almindeligt, at de kastede neg...
Når grøden kommer tidlig, skal vi så sildig. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00115
I Snogsgård havde de en Nisse. Han kom og fik hans Grød, som de bar ud til ham. Mariane Nielsdatter, Skader.
da.etk.DSnr_02_B_00207
I Søby måtte vi ikke tage mælk til mere end hver tredje skefuld grød. De to skefulde skulde være tørre skefulde. Påbøl.
Der var nogle Gårdboer i to gamle Rollinger, den ene kaldtes Gåri, den anden Kolling. De opholdt sig oppe på Ranerne og stjal fra hinanden. Den ene Nisse skulde have Smør i hans Grød..... Vred Halsen om på en Ko .... Hentede en anden langt henne. Jens Heden, V.-Hassing.
Kweeg: fåreyver: swerp, en slem swerp: tab i bedriften; allat: rask, rap; pewek: lille stykke, bid eller mundfuld; vrat: agerende ; mwåt: travlt: han æ så ravvse : dorsk, halv sovniy : skronni: en slags grvnkage bagt i isterhiuden : hjams : utilpas; ban æ rærrend får et: fuldkommen dygtig; hamel: om fuldkjærnet korn, om en meget myndig person; han ruer...
Hvis uglen sidder på stalddøren eller på skorstenen og tuder, døer én i gården, inden året er omme. N.P.Olsen.
Horer man den første gjog fastende, så døer man, inden året er omme, med mindre man straks kan komme til at bide i et træ, ti så døer dette i steden for. N. P. O., J. M.
Når svalerne flyver foran én, får man regn. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01288
Når skaden skræpper, får man sladderagtige fremmede. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01240
Når der findes rustpletter på ens linned, bliver vedkommende rig på linned. N. P. Olsen.
da.etk.JAT_03_0_01227
Ser man storken forste gang flyvende, bliver man flittig i det kommende år; ser man den gående, bliver man doven. N. P. Olsen.
Ser man viben flyvende, bliver man letgående, der imod gående, får man en tung gang. N. P. Olsen.
