Når brudefolkene skal kjøres til kirke her, så sidder bruden på én vogn, og brudgommen på en anden, men når de tager hjem, sidder de på brudens vogn tilsammen. Ved min broders bryllup fra Jetsmark da var der sejsten forridere. Bruden havde en kunstig krands på af tøjblomster med roser iblandt, I Ty havde brudepigerne også brudekrands på. Så var bruden...
En gammel mand i Lørslev lavede gildehus til børnene pintse-eftermiddag. Det var på Lørslev mark sonden for byen. Der gravedes en groft i firkant omkring et stykke grønjord, der skulde forestille et bord, og vi sad med fødderne nede i groben og på den kant, der var uden for. Rundt om groben så meget som en alen derfra, stak han grønne grene ned i jorden,...
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. Hvor mange er klokken? sagde så moderen, når de kom. Den er ni, svarte de hver aften. Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
I forrige tider var der ingen, der havde stuekiokker. De kunde gå byen igjennem uden at træffe nogen. Min moders fader, der var degn, havde en klokke. Så havde de sjov af BitteMaren, for hun kjendte ikke klokken. Gå nu ind, bitte Maren, og se ofter, hvad klokken er. Den er min sæl otte og går til syv. Maren Jensdatter, Lørslev.
Fædderskrædderen her i Ugilt, der kaldtes sådan, for det han havde to halve fødder, flyttede fra hans hus for spøgeris skyld. Det var, ligesom damer i silkekjoler gik igjennem stuen, det bankede og smedede, og hakkelsekisten gik. Han bar hakkelsekisten ud til det yderste af marken, men den blev lige godt ved at skjære hakkelse. Han grov mange alen ned...
Der går en sort hovedløs hest fra Vår og til Lørslev, men kun ad den vej. Mange har set den. Et par høstfolk, mand og kone, havde været i Lørslev at høste og vilde hjem om aftenen. Så gik de ad den vej og snakkede om hesten, især var det konen, der havde tanker ved den. Aldrig snarere hun sagde det, så kom den og skred forbi dem, men de blev ved med...
Der var en mand på Sejlstrup, der hed Vihbæk, han gav aldrig almisse til nogen tigger. Så en dag kommer der en tigger til ham og spørger efter, om manden var hjemme. »Her boer ingen mand,« svarede Vilsbæk, »her boer eu vældige herre.» »Gud skelov og tak, så var det Dem, der gav os den gode regn i går.« »Å, rejs du til Helvede.« »Der var a i går, og...
Når grøden kommer tidlig, skal vi så sildig. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00115
I Snogsgård havde de en Nisse. Han kom og fik hans Grød, som de bar ud til ham. Mariane Nielsdatter, Skader.
da.etk.DSnr_02_B_00207
I Søby måtte vi ikke tage mælk til mere end hver tredje skefuld grød. De to skefulde skulde være tørre skefulde. Påbøl.
Der var nogle Gårdboer i to gamle Rollinger, den ene kaldtes Gåri, den anden Kolling. De opholdt sig oppe på Ranerne og stjal fra hinanden. Den ene Nisse skulde have Smør i hans Grød..... Vred Halsen om på en Ko .... Hentede en anden langt henne. Jens Heden, V.-Hassing.
Bas k, kom besend te bøj, wa hvwe han legger i Alken-løj, slæb ham ap mæ læsmestang, kyr ham bjæm mæ læjer å tromm, gi ham en g>to påt sood grød i hans læjelomm.
De havde en Gårdbo i en Gård, og han skulde have Smør i hans Grød hver Aften. Han gik og paste to røde Køer .... Vred Hovedet om på den ene. Skrølles Hede var lang, å den røø Ko var tång. Bitte Jens Kristian, Søheden.
Der har været en Nisse i Peder Jensens Gård på Øland, og de skulde sætte Grød ud til ham om Aftenen, ellers blev han fornærmet. Han gik jo og slæbte andre Folkes Korn hjem til dem, og så blev de kjede af ham, for de kunde aldrig få optorsken, så meget Korn der altid var. Thorvald Thomsen, Møltrup.
Har man kolden, behøver man bare at gå ben og foræde sig i grød, så skal kolden nok svinde bort. Mada Jepsen.
Grød er suudt for brystsvage, rjår de er fulde af kokhoveder (o : sammenkogte klatter i grøden). Mads Jepsen.
Historien om nissen med smor i grøden o. s. v. «Trolds hede er lang, og den røde ko er trang.* Jens Kristian Smed, Tranum,
Et sted vilde de drille nissen og satte hans grød på kjelderammen, så han faldt ned i kjelden, da han åd dem. E. T. K.
Når konerne fik et stykke tøj af væven, kom mændene hen til degnen og sagde: Kom med hjem, vi skal have sodsuppe og pandekager. Til slættegilder fik de grød og fisk, og det var degnen også med til. J. Kornerup, Egå.
Læreren i Bredballe var en gang nå fodvandriug i Vesteregnen. Så blev han sulten og gik ind i en gård øg bad om noget mad. Konen var meget flink og gjæstfri og vilde bage pandekager til ham. Han lægger mærke til, at hun tager et skindforklæde for, og der slår hun tre æg i stykker i det og kommer mel og mælk i og kjasker det op med hånden, imens hun står...