Bas k, kom besend te bøj, wa hvwe han legger i Alken-løj, slæb ham ap mæ læsmestang, kyr ham bjæm mæ læjer å tromm, gi ham en g>to påt sood grød i hans læjelomm.
I en gård i Tisted havde de en son, der var ude at studere. Da de nu satte grød ud ved en sten i gården, siger han: «Hvad skal det der ?» Ja, det var til gårdboen. Så væltede han stenen af stedet, og da stod der levret blod under den. Næste dags morgen var halsen vreden om på den bedste ko. Det gjorde den bitte, for nu vilde han rejse derfra. Nik....
En aften, da pigen i Hedegård, Jetsmark, havde lavet groden i stand og vilde have den ind, så hun, at der sad nogle puslinger ved gryden og hjavsede i grøden. Hun fortalte det, da hun kom ind. Fra den tid blev der al tid hensat grød til dem, og det blev ikke fortrudt. Nik. Chr.
I en gård i Jetsmark, der kaldtes Hdnsholm, havde de en gammel torvestak, hvori der var en nisse. Stakken var forskrækkelig gammel, og ingen turde røre den. Nissen var iført en lille grå kofte og havde en rød hue på hovedet. Samme nisse havde også en stor grå kat, som ofte kom ind i stuen og lagde sig under kakkelovnen, men ingen turde røre den, ti så...
Tæt ved Hvolgård på Øland ligger eu bakke, og da Anders boede her, gik der en lille sti fra bakken og op til gårdens brønd. Ad denne sti havde dværgene deres gang, men Anders var kjed daraf og satte et trækors i stien. Fra den tid blev de borte. Hans moder satte hver aften mælk og grød ud til dværgene. Når noget blev borte i huset, og folkene ledte efter...
I Tylstrup, Ajstrup, ligger en gård, som har en gårdbuk. Der tjente to karle, og den ene holdt meget af gårdbukken, den anden fandt bestandig sin storste fornojelse i at drille den. En gang tog han grøden fra ham. «Detskaldufå betalt,» sagde han, og næste morgen, da karlen vågnede, havde gårdbukken lagt en harve over rygningen af laden, og karlen igjen...
Når grøden kommer tidlig, skal vi så sildig. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00115
I Snogsgård havde de en Nisse. Han kom og fik hans Grød, som de bar ud til ham. Mariane Nielsdatter, Skader.
da.etk.DSnr_02_B_00207
I Søby måtte vi ikke tage mælk til mere end hver tredje skefuld grød. De to skefulde skulde være tørre skefulde. Påbøl.
Der var nogle Gårdboer i to gamle Rollinger, den ene kaldtes Gåri, den anden Kolling. De opholdt sig oppe på Ranerne og stjal fra hinanden. Den ene Nisse skulde have Smør i hans Grød..... Vred Halsen om på en Ko .... Hentede en anden langt henne. Jens Heden, V.-Hassing.
De havde en Gårdbo i en Gård, og han skulde have Smør i hans Grød hver Aften. Han gik og paste to røde Køer .... Vred Hovedet om på den ene. Skrølles Hede var lang, å den røø Ko var tång. Bitte Jens Kristian, Søheden.
Der har været en Nisse i Peder Jensens Gård på Øland, og de skulde sætte Grød ud til ham om Aftenen, ellers blev han fornærmet. Han gik jo og slæbte andre Folkes Korn hjem til dem, og så blev de kjede af ham, for de kunde aldrig få optorsken, så meget Korn der altid var. Thorvald Thomsen, Møltrup.
Har man kolden, behøver man bare at gå ben og foræde sig i grød, så skal kolden nok svinde bort. Mada Jepsen.
Grød er suudt for brystsvage, rjår de er fulde af kokhoveder (o : sammenkogte klatter i grøden). Mads Jepsen.
Historien om nissen med smor i grøden o. s. v. «Trolds hede er lang, og den røde ko er trang.* Jens Kristian Smed, Tranum,
Et sted vilde de drille nissen og satte hans grød på kjelderammen, så han faldt ned i kjelden, da han åd dem. E. T. K.
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
Når konerne fik et stykke tøj af væven, kom mændene hen til degnen og sagde: Kom med hjem, vi skal have sodsuppe og pandekager. Til slættegilder fik de grød og fisk, og det var degnen også med til. J. Kornerup, Egå.
Læreren i Bredballe var en gang nå fodvandriug i Vesteregnen. Så blev han sulten og gik ind i en gård øg bad om noget mad. Konen var meget flink og gjæstfri og vilde bage pandekager til ham. Han lægger mærke til, at hun tager et skindforklæde for, og der slår hun tre æg i stykker i det og kommer mel og mælk i og kjasker det op med hånden, imens hun står...
Før de her omkring fik pilleværk i møllen, sendte de en pige derned for at stå og selde det, der blev gruttet. Men det blev jo ikke rent. Når kvindfolkene så kogte grød, skulde de stå og skumme avnerne af mælken, og folkene kunde godt spise grøden, om der end var dygtig avner. Peder Svane, Hornum.
