220 datasets found
Danish Keywords: grød Place of Narration: Sørup ved Svendborg
I Sepatrup er der to store gårde, der kaldes Bresholm. Her var en nis, som fedede deres heste, og han fik en gryde grød med smor i hver aften. Han opholdt sig i laden, og når karlen gik af laden og gik ind, satte han sig i ladehullet. Denher bitte ,dreng var så ligegyldig med dem, og de var kjede af ham. En af karlene listede sig til at skyde ham ned af...
da.etk.DS_02_B_00108
Der var en mand i Mygdal, der hed Per Fælled, han ejede en gård og var en rigtig drillepig. Der var en anden én, de kaldte Grisen, og så en dag, Per Fælled traf på ham, så drillede han ham med at sige: “Øf øf!” Den anden blev gal, og de kom så til at slås. Grisen var den stærkeste og sparkede Per Fælled ind i hovedet med træskoene, så han til sidst opgav...
da.etk.JAT_06_0_01142
Forhen brugte mændene skindtrøjer og de gamle koner skindskjorter. De kunde bruges til mange ting, også til at røre æg ud i. Når diese var slåede behørigt, satte konen lige handen ind i slidsen og gav et stod, så fløj det hele over i Ilanden. Hvis en kone forud havde siddet med børn på skjødet, var skjørtet ikke altid så meget redeligt. Lærer Lauritsen,...
da.etk.JAT_03_0_00239
En fattig kone, de kaldte Svine-Karen, kom tit til Nielstrup at tigge. En gang kom hun ind til min oldefaders forældre og gik med et bitte barn. Konen i gården havde også et barn, og da hun gjærne vilde til Randers, så siger Karen: "A kan så mænd gjærne blive og give dit barn patte imens". Hun blev der så den dag og paste barnet. Men siden, da min...
da.etk.JAH_05_0_00543
Der boede en mand ikke svar langt fra kirken, han havde en enøjet kone, de kaldte Ma' Bundester. Præstens heste stod altid der omme, når han var til sogne, og kirkenøglen hængte der. Så havde hun for skik at tage nøglen hver aften og gå op til kirken og falde ned på knæfaldet og bede. Det var jo ingen slem skik. En aften listede karlen sig om ved hende...
Om morgenen fik vi ollebrød, om middagen boghvedegrod, om aftenen levninger af groden med mælk på. Fik de meldmad i de lange dage, var det fåremælk, som stod og blev lidt tyk, som de dyppede brødet i. Brød var der al tid nok af, vi kunde spise det brod, vi vilde. Som en slags eftermad til grøden fik vi en lille knald flæsk til brød. Det var sådan en...
da.etk.JAH_03_0_00210
Før der blev møller her på egnen, kom de deres byg i en rugkværn og fik enderne stødt af og fik det malet så fint, som de kunde, med skallen om, for de havde jo ingen bygkværne den gang. Så havde de et småsold at sælde melet igjennem, for temse havde de heller ingen af, og så brugte de melet til pandekager og vælling og grød. Konen stod og skummede...
da.etk.JAH_03_0_00200
Her har de også brugt at putte Børn gjennem en grøn Saj, når de havde engelsk Syge. Sillas Hansen her i Øse har brugt det Råd til et Barn, og de fik Rådet hos en klog Kone i Fåborg. Hun sagde, at Barnet skulde igjennem 3 Gange, og så skulde Saj en lægges så nøjagtig ned igjen, og lige så hurtig som den groede til, lige så hurtig skulde Barnet komme sig....
da.etk.DSnr_04_0_01099
For en Del År siden var der i Sottrup to Drej dokker, der boede på hver sit Boel, og de kunde aldrig forliges. De var daglig på Farten for at stjæle Halm, Hø og andre Sager hen til deres egen Gård. En Dag, da de mødte hinanden på Vejen med hver sit Læs Halm, kom de så voldsomt op at slås, at man mange Tider derefter kunde se Spor af det Slagsmål. Næsten...
da.etk.DSnr_02_B_00239
Der var en Gårdbo her nede i Glargården imellem Hadsund og Korup. — Konen der kaldte de Ma Mands. Den Gårdbo skulde have Sødgrød med Smør i hver Aften. Så en Aften var Grøden for milde og løbne over Smørret. Han brækker da Halsen på en ravnsort Ko, de havde. Da han var kommen op på Høranen igjen, var Smørret ved at tire op af Grøden, og det fik han at...
da.etk.DSnr_02_B_00238
I en gammel Gård i Kjøng var en Nisse. Han kom godt ud af det med Manden og hjalp ham efter bedste Evne, men så fik han også til Gjengjæld, hvad han skulde have. Der var ikke en Helligaften, uden hans Sødgrød med Smør i stod på Stænget. En Gang havde Pigen dog været skjødesløs, da hun satte Fadet op, og så var det faldet ned mellem Stængetræerne, så det...
da.etk.DSnr_02_B_00209
Min Moder var somme Tider henne i Østergård i Brovst at besøge Døtrene der, for de var hendes gode Veninder. Så lå hun der også om Natten. En Morgen hun kom op, så hun, at den store Stue, som de havde der i Gården, var helt våd på Gulvet, som om det lige var bleven skuret. Så spurgte hun om, hvordan det havde sig, og de fortalte da, at Ellefolkene havde...
da.etk.DSnr_02_A_00055
Vi havde en datter, der havde fået en grøde på hendes ene skulder, og vi søgte fire doktorer, men de kunde ikke sætte den væk. Så rejste a de 26 mil op til Vindblæs til den kloge kone der. Der var så mange ved hende, te a lå der i to dage, inden a kunde få hende i tale. Den anden dag, da a fik snak med hende, sagde hun: »Nu kan a ikke holde det ud...
da.etk.DS_07_0_01595
Norden for Mellerup er to gårde, der kaldes Sæd-ov, og de havde en nisse. De var sådan rare at have, de fodrede kreaturerne, og de gårde havde da al tid villele kreaturer. Nissen fik ikke andet for det end hans grød med folkene juleaften og nytårsaften. De satte det ind i ovnen til ham, der kom han og tog det. Så en juleaften vilde de drille ham lidt;...
da.etk.DS_02_B_00199
Der har været nisser her i Odsgård, og der var i Vinkel. De vilde stjæle havre til hestene. Kom imod hinanden her henne ved Kjællingbro osten for enden af søen. Folk kunde se, at der havde været slagsmål, for havren lå der. De nisser fik deres potte sode grød hver aften. Han her i Odsgård drejede halsen om på en sorthjelmet ko, fordi . . . Bar den over...
da.etk.DS_02_B_00197
I Herfølge by var der en gård, hvor de al tid stod i forbindelse med trolden. Han kom tit og lånte en tønde korn hos dem, og sagde så al tid, at når de næste gang målte op på Gunneruj), så skulde de få korn igjen. Så kom han stadig med meget mere, end han havde lånt af dem, han kom med to lagener sammensyede, så der var en 3, 4 tønder deri. Han kom al...
da.etk.DS_02_B_00149
I en gård brugte nis at sidde og ride på bæsterne, og det kunde karlen ikke lide, han brugte pisken til ham. Så puttede han sig oppe på hjalden, og der var et hul eller en låge på enden af det hus. Så kommer karlen gående en aften, han havde været i by, og da ser han, nis stod på en stige tæt uden for den låge og stod og rogte af en pibe. Så går karlen...
da.etk.DS_02_B_00122
Vi havde en pastor Søe her, han var bondefodt og meget rå i sin udtale. Ellers var ban fra Harsyssel, rømte fra fåreflokken og kom til at studere. Da han skulde tage eksamen, kom han i en lang kjole, som slet ikke passede ham Sa sagde professorerne til hinanden: "Hvad skal vi gjøre ved ham. Vi kommer til at give ham 1. karakter”. Nu skal vi høre et par...
da.etk.JAT_06_0_00643
Pastor v. Hagen i Vive sagde, at det var tåbelige mennesker, der vilde tro, at Jesus forvandlede vand til vin, men han kom noget i vandet, så det lignede vin. Han helbredede heller ikke de ti spedalske, men det var en klog karl, denne Jesus; han kunde se, at de var helbredede, og så sagde han dem det. Den, der vendte tilbage og takkede Jesus, bar sig...
da.etk.JAT_06_0_00633
I Veddum, Skelum og Als holdtes de størsto bryllupper her på egnen. Der gaves både hel og halv eller kvart foven, efteisom gjæstorne var i nær slægt med brudeparret. Hel fowen var en tønde 51, flæsk, kjød og smør i et vist forhold. Derforuden brudeskjænk. Andendagen kom der en grim én ind for at tigge til spillemanden, og en anden, som også var klædt...
da.etk.JAT_04_0_00179